APSK15410U Social udviklings- og integrationspsykologi - Seminarhold

Årgang 2019/2020
Engelsk titel

Community Psychology - Seminar class

Kursusindhold

 Under ovenstående ramme udbydes følgende seminarhold i efterårssemestret 2019

Seminarhold 1 v/ Gitte Alling - Konsultative praksisformer i institutionelle kontekster  

Psykologer er ofte ansat i sammenhænge, hvor de primært arbejder sammen med andre fag-professionelle omkring løsning af diverse problematikker. Dette gælder i særdeleshed ansættelser i PPR-regi. Psykologer betragtes her som væsentlige aktører hvis opgave det er at skabe værdi for dem som organisationen bestræber sig på at servicere. Et arbejde der kalder på strategier og styringsmodeller, hvis omdrejningspunkt ligger uden for organisationen selv.

Nogle af de ydelser der bliver efterspurgt i PPR trækker i retning af bidrag, metoder og praksisnær rådgivning hvis kvalitet vurderes ud fra eksterne parametre. Denne udvikling gør det relevant, at PPR faciliterer processer, der inddrager samarbejdspartnere som medudviklere, medproducenter og medskabere af indsatser, med det formål at kvalificere det pædagogiske arbejde med børn og unge mellem 0 og 18 år under overskriften inklusion.

Det er derfor nødvendigt, at PPR kan løse opgaver, der kan favne indsatser, som koordinerer udvikling og samarbejde på individ, gruppe og organisationsniveau. En måde at skabe empowerment og myndiggørelse af det professionelle system på, i folkeskolen og i daginstitutioner, kan for PPR være at styre disse netværk frem mod løsninger og at iscenesætte hver enkelt aktørs indsats.

Til disse opgaver følger en del udfordringer og benspænd, f.eks. kan PPR-psykologen opleve, at aktørerne i netværket (som er gensidigt er afhængige af hinanden) er usikre på og uenige om, hvorvidt der overhovedet er et problem og hvad dette så er. De fagprofessionelle aktører, forældre og barn kan være uenige om problemets tilsynekomst. De kan have forskellige ideer om årsager og derved også om løsninger. Og de er usikre på deres viden om problemet, som kan gå på tværs af flere videnskaber som psykologi, pædagogik og læring.

Opgaven fordrer et netværksperspektiv, hvor psykologen kan mediere og stimulere til interaktion, med blikket rettet mod processen i netværket af involverede aktører, deres ageren og relative magtpositioner.

På dette hold vil vi med særlig fokus på PPR-

psykologens rolle, undersøge og arbejde med måder hvorpå psykologen kan stille sig og håndtere de opgaver og udfordringer som det konsultative arbejde i institutionelle sammenhænge byder på.

 

Eksamensbestemmelser:

  • Deltagelse i faste opgaver på holdet, herunder udarbejdelse af relevante spørgsmål til litteraturen, begrebskort, samt formidling af dette til holdet. Desuden aktiv deltagelse i diskussioner og øvelser på holdet.
  • Der indgår 2 skriftlige opgaver på holdet (responspapirer af 2-5 sider), undervejs i forløbet.
  • Deltagelsen bliver vurderet på baggrund af kvaliteten af gruppernes præsentationer af analyser og omsætning af disse til konkrete tiltag i praksis, samt refleksioner over forskellige implikationer forbundet hertil. Præsentationerne vurderes ligeledes med udgangspunkt i de studerendes inddragelse og anvendelse af obligatorisk og selvvalgt litteratur.

 

Under ovenstående ramme udbydes følgende seminarhold i forårssemestret 2020

Seminarhold 1 v/ David Brian Borup & Gitte Alling - onsultativepraksisformer i institutionelle kontekster & Udvikling af tilværelseskompetencer i sociale sammenhænge

Undervisningsgang 1-5:

Psykologer er ofte ansat i sammenhænge, hvor de primært arbejder sammen med andre fagprofessionelle om løsning af mange problematikker. Dette gælder i særdeleshed ansættelser i PPR-regi. Psykologer betragtes her som væsentlige aktører hvis opgave det er at skabe værdi for dem som organisationen bestræber sig på at servicere. Et arbejde der kalder på strategier og styringsmodeller, hvis omdrejningspunkt ligger uden for organisationen selv.

Nogle af de ydelser der bliver efterspurgt i PPR trækker i retning af bidrag, metoder og praksisnær rådgivning hvis kvalitet vurderes ud fra eksterne parametre. Denne udvikling gør det relevant, at PPR faciliterer processer, der inddrager samarbejdspartnere som medudviklere, medproducenter og medskabere af indsatser, med det formål at kvalificere det pædagogiske arbejde med børn og unge mellem 0 og 18 år under overskriften inklusion.

Det er derfor nødvendigt, at PPR kan løse opgaver, der kan favne indsatser, som koordinerer udvikling og samarbejde på individ, gruppe og organisationsniveau. En måde at skabe empowerment og myndiggørelse af det professionelle system på, i folkeskolen og i daginstitutioner, kan for PPR være at styre disse netværk frem mod løsninger og at iscenesætte hver enkelt aktørs indsats.

Til disse opgaver følger en del udfordringer og benspænd, f.eks. kan PPR-psykologen opleve, at aktørerne i netværket (som er gensidigt er afhængige af hinanden) er usikre på og uenige om, hvorvidt der overhovedet er et problem og hvad dette så er. De fagprofessionelle aktører, forældre og barn kan være uenige om problemets tilsynekomst. De kan have forskellige ideer om årsager og derved også om løsninger. Og de er usikre på deres viden om problemet, som kan gå på tværs af flere videnskaber som psykologi, pædagogik og læring.

Opgaven fordrer et netværksperspektiv, hvor psykologen kan mediere og stimulere til interaktion, med blikket rettet mod processen i netværket af involverede aktører, deres ageren og relative magtpositioner.

På dette hold vil vi med særlig fokus på PPR-psykologens rolle, undersøge og arbejde med måder hvorpå psykologen kan stille sig og håndtere de opgaver og udfordringer som det konsultative arbejde i institutionelle sammenhænge byder på.

Undervisningsgang 6-10:

Social- og udviklingspsykologiske analyser af personer, de fællesskaber samt sociale strukturer og praksisser, de er indlejret i, er en central psykologisk kompetence.

Vi vil analysere og vurdere de psykosociale faktorer, herunder mulige interventioner, der påvirker eller kan tænkes at påvirke personer i deres specifikke sociokulturelle og samfundsmæssige sammenhænge. Med casemateriale med blandt andet børn, unge og voksne fra udsatte og marginaliserede positioner, vil diskutere temaer som behandlings- og klassifikationssystemer, identitet og livsforløbsudvikling, governmentality, personlighed og individuelle forskelle.

Det teoretiske udgangspunkt vil være kulturhistorisk psykologi, herunder den tysk-skandinaviske Kritisk Psykologi, samt poststrukturalistisk psykologi. Begreber som ’greb om tilværelsen’ og daglig livsførelse bliver centrale. Endvidere vil vi inddrage erfaringer fra forskellige udviklings- og behandlingspraksisser – bl.a. ungdomsrådgivninger, socialpsykiatrien og bo- og opholdssteder. Som studerende vil du blive opfordret til at gå på opdagelse i temaer og problematikker, samt teoretiske perspektiver og synsvinkler fra andre dele af psykologien.

Overordnet baseres seminaret på en aktiv deltagelse, herunder oplæg, opgaver og gruppearbejde på holdet. Med dette hold vil vi have et fokus på, hvordan psykologen med social- og udviklingspsykologi arbejder på i forskellige praksissammenhænge; og med måder hvorpå psykologen kan stille sig og håndtre de opgaver og udfordringer, som dette psykologarbejde byder på.

Målbeskrivelser

Overordnet mål for læringsudbytte

Ved afslutning af undervisningsmodulet skal den studerende kunne redegøre for, reflektere kritisk over,diskutere og anvende centrale SUI-psykologiske begreber og metoder analytisk med henblik pa at forstå og (re)formulere relevante problemstillinger, gerne i forbindelse med en konkret case, samt beslutte,vurdere og evaluere psykologisk intervention i sociale og kulturelle relationer.

Mål for læringsudbytte ved Seminarhold

Den studerende kan ved afslutning af Seminarholdet:

  • Udvikle en SUI-psykologisk begrundet problemstilling, der involverer relevante udrednings- og/eller interventionsmetoder i forhold til en given/et givet SUI-psykologisk case/oplag.
  • Udvælge SUI-psykologisk teori, empiri og udrednings- og/eller interventionsmetoder af relevans for problemstillingen, og forholde sig nuanceret og kritisk hertil.
  • Udarbejde en sammenhængende analyse af den SUI-psykologiske problemstilling og de mulige udrednings- og/eller interventionsmetoder i forhold til denne.
  • Diskutere implikationerne og relevansen af de anvendte teorier og mulige udrednings- og/eller interventionsmetoder, bl.a. med fokus pa individuelle, sociale, kulturelle eller evt. andre kontekstbetingede forhold, der kan pavirke analysen af problemstillingen.
  • Reflektere over psykologfaglige og etiske sporgsmal, der knytter sig til problemstillingen og de mulige interventioner.

 

600 siders obligatorisk samt 200 siders selvvalgt litteratur

Pensumlister

  • Kategori
  • Timer
  • Seminarhold
  • 30
  • I alt
  • 30
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Kursusdeltagelse
GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve, men opgaver og aktiv undervisningsdeltagelse kan udføres i grupper med maximalt 5 studerende. Ved gruppeopgave eller mundtlige fremlæggelser i grupper skal den enkelte studerendes bidrag kunne konstateres, så det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted. En mindre del kan dog være fælles jf. rammestudieordningens afsnit om Individuelle prøver og gruppeprøver. Formen fremgår af det konkrete undervisningsudbud.
OMFANG: Afhænger af det konkrete kursusudbud.
SÆRLIGE BESTEMMELSER: Uanset om de studerende arbejder individuelt eller sammen i grupper om de krævede aktiviteter, skal det sikres ved mundtlige præsentationer, individuelle skriftlige opgaver og/eller ved individuelle bidrag i fælles skriftlige opgaver, at den enkelte studerendes præstationer lever op til de fastsatte krav, herunder anvendelse af den krævede mængde obligatorisk og selvvalgt litteratur. Der ydes vejledning og feedback under processen.
Krav til indstilling til eksamen

Fremmøde til mindst 75 % af undervisningsgangene samt aktiv deltagelse i de ved kursusudbuddet fastlagte aktiviteter, opgaver, præsentationer m.v.

Bedømmelsesform
bestået/ikke bestået
Censurform
Ingen ekstern censur
Eksamensperiode

januar/juni

se eksamensplan.

Reeksamen

februar/august

se eksamensplan.

Kriterier for bedømmelse

Se "Målbeskrivelser"