APSK15310U Neuropsykologi - Seminarhold

Følgende seminarhold udbydes  i efteråret 2020:

Seminarhold 1 v/Randi Starrfelt m.fl. Klinisk neuropsykologi (voksne).

Kurset giver en grundlæggende indsigt i den kliniske neuropsykologi. Kurset er i tre dele, der fokuserer på hhv. grundvidenskabelig basis, diagnostik, og rehabilitering af de kognitive og emotionelle forstyrrelser, der kan følge efter hjerneskader og hjernesygdomme.

Følgende temaer belyses i undervisningen:

• Neuropsykologiske traditioner og metoder.
• Den videnskabelige basis for klinisk neuropsykologi.
• Neurologiske sygdomme / skader og deres neuropsykologiske følger.
• Specifikke kognitive forstyrrelser / neuropsykologiske syndromer
• Generelle principper i neuropsykologisk rehabilitering og rehabiliteringsforskning

• Rehabilitering af specifikke kognitive forstyrrelser.

Eksamensbestemmelser:

1) Min. 8/10 gange fremmøde

2) Aflevering af en kort (½ side) individuel skriftlig opgave inden første undervisningsgang

3) 2-3 gruppeopgaver indenfor hhv det grundvidenskabelige, klinisk-diagnostiske og rehabiliteringsområdet. Alle studerende skal sørge for, at de har været med til præsentation i mindst to formater (oplæg/ppt, skriftlig opgave, poster osv.).

4) Deltagelse i feedbackgruppe / forberedelse af feedback på andres opgaver.

5) Indsendelse af spørgsmål til underviseren sidste undervisningsgang.

Portfolio: 2-4 samles i en portfolio, hvor den enkeltes bidrag og anvendte litteratur skitseres og sammenholdes med fagets læringsmål. Alle opgaver skal indgå selv om den studerende har været fraværende ved den aktuelle præsentation for at kurset kan beståes. Kun studerende der afleverer portfolio rettidigt kan bestå faget. Der gives ikke udsættelse / dispensation. Det anbefales at samle portfolio løbende igennem semesteret..

Følgende seminarhold forventes i foråret 2021:

Seminarhold 1 Kognitiv neuropsykiatri for kliniske psykologer v/ Kamilla Woznica Miskowiak

Seminarholdet giver en introduktion til kognitiv neuropsykiatri: et voksende multidisciplinært felt, som er opstået fra kognitiv psykologi og neuropsykiatri og har til formål at forstå psykiatrisk sygdom og psykopatologi ud fra modeller af normale neuropsykologiske funktioner. Kognitiv neuropsykiatri favner forskning i neuropsykiatriske og udviklingsmæssige sygdomme og søger at forbinde de kognitive forstyrrelser ved disse sygdomme med sygdommenes hjernemæssige forandringer. Denne interdisciplinære disciplin udgør et nødvendigt supplement til det dominerende biologiske psykiatriske paradigme, der traditionelt forbi passerer det kognitive niveau. Faget fokuserer på centrale neuropsykiatriske lidelser og en grundlæggende indsigt i lidelsernes neurale grundlag og associerede kognitive forstyrrelser. Derudover belyses de neurale og kognitive mekanismer for effekt af forskellige (biologiske og psykologiske) behandlingsformer samt interdisciplinær forskning i nye behandlingsmetoder.

Følgende temaer vil blive belyst i undervisningen:

• Specifikke neuropsykiatriske lidelser (depression, bipolar lidelse, angst, OCD, skizofreni, ADHD og psykopati).
• Diagnosticering, kliniske ratings og behandling af neuropsykiatriske lidelser.
• Fra diagnosekategorier til en dimensional forståelse af neuropsykiatriske lidelser.
• Hvordan kan beskrivelsen af kognitive forstyrrelser og disses neurale grundlag bidrage til at forstå neuropsykiatriske lidelser – og hvordan behandling virker?
• Hvilken rolle spiller kognitive forstyrrelser i risiko for neuropsykiatrisk sygdom - og hvorfor er de et nyt vigtigt behandlingsmål på tværs af lidelserne?

Hvordan designer man kliniske forskningsstudier til afprøvning af ny behandling for kognitive forstyrrelser ved neuropsykiatriske sygdomme - og hvilken rolle spiller neuropsykologiske og billeddannende metoder?

Eksamensbestemmelser:

Der er mødepligt (min. 75%). Der stilles krav til forberedelse til hver undervisningsgang, bl.a. læsning af den i undervisningsplanen specificerede litteratur. Holdet inddeles i løbet af semesteret i mindre grupper, der skal beskæftige sig med forskellige artikler og problemstillinger. Der arbejdes med disse både i undervisningen og mellem undervisningsgangene. De forskellige problemstillinger skal analyseres og diskuteres ved hjælp af obligatorisk og selvvalgt litteratur, og præsenteres på holdet.

Krav til form og indhold i opgaver og præsentationer:

• En individuel opgave (opgave A): De studerende skriver en individuel opgave om en selvvalgt empirisk artikel, der undersøger et kognitivt aspekt ved en neuropsykiatrisk lidelse (max 2 sider).
• En mundtlig præsentation af en pensumartikel (opgave B): Med udgangspunkt i temaet for den aktuelle undervisningsgang skal gruppen i det mundtlige oplæg redegøre for og diskutere en pensumartikel.
• En poster præsentation: De studerende arbejder sammen i grupper om at udforme en problemformulering og metode til en relevant problemstilling, de vil undersøge (opgave C). På baggrund af denne udformer gruppen en poster (opgave D), som præsenteres på sidste undervisningssession.   

Skriftlig aflevering af en afsluttende portefølje (opgave E) bestående af:

Den individuelle opgave (A), slides fra den mundtlige præsentation af en pensumartikel (B), problemformulering og metode til emne for posteren (C) og posteren (D) samles i en portefølje, der også indeholder en liste over den selvvalgte litteratur. Porteføljen afleveres til underviseren ved undervisningens afslutning.

Bedømmelsesform: Bestået/ Ikke-bestået.

• Beståelseskravet opfyldes ved en samlet vurdering af den studerendes velforberedte og aktive deltagelse i holdundervisningen, den selvvalgte litteraturs relevans og kvalitet samt porteføljens faglige niveau og indhold.

Seminarhold 2 Børneneuropsykologi v/Ann-Marie Low

Fokus er neuropsykologiske profiler / konsekvenser af neurologiske lidelser og udviklings-/indlæringsforstyrrelser der ses hos børn og unge. Desuden vægtes samspillet mellem hjernens udvikling, omgivelser og barnets adfærd i en klinisk kontekst.

Følgende temaer vil blive belyst i undervisningen:

• Hvad adskiller børneneuropsykologi fra voksenneuropsykologi?
• Livslang udvikling, hjernens plasticitet og sårbarhed, herunder hjerneforandringer efter svær deprivation.
• Eksekutive færdigheder. Udvikling, afgræsning og det neurologiske grundlag.
• Beskrivelse af specifikke diagnosegrupper og deres prototypiske neuropsykologiske profiler: Erhvervet hjerneskade, ADHD, autisme, neurologiske lidelser m. fl.
• Heterogenitet i neuropsykologiske profiler inden for enkelte diagnosegrupper
• Interventionsmåder når et barn/ung har kognitive dysfunktioner, herunder kognitiv rehabilitering og træning af sociale færdigheder samt inddragelse af familien.
• Den børneneuropsykologiske undersøgelse.

Eksamensbestemmelser:
Der er mødepligt (min. 75%). Der stilles krav til forberedelse til hver undervisningsgang, bl.a. læsning af den i undervisningsplanen specificerede litteratur. Holdet inddeles i løbet af semesteret i mindre grupper, der skal beskæftige sig med forskellige artikler og problemstillinger. Der arbejdes med disse mellem undervisningsgangene og ved enkelte undervisningsgange. De forskellige problemstillinger skal analyseres og diskuteres ved hjælp af obligatorisk og selvvalgt litteratur, og præsenteres på holdet.

Aktiv deltagelse:
Der er krav om aktiv deltagelse i undervisningen. Som forberedelse til dette forventes, at litteratur (ifgl. undervisningsplanen) læses inden hver undervisningsgang og at spørgsmål til dette lægges op på Absalon inden undervisning.

Krav til form og indhold i opgaver og præsentationer:
(1) Et mundtligt præsentation af en pensumartikel / bogkapitel: Med udgangspunkt i temaet for den aktuelle undervisningsgang skal gruppen i det mundtlige oplæg redegøre for og diskutere / perspektivere en pensumartikel (evt. udefra underviserens “fokuspunkter”).

(2) Afsluttende præsentation indenfor et selvvalgt, børneneuropsykologisk relevant område. . Dette kan gives i form af en mundtligt oplæg m powerpoint + diskussion i plenum; artikel, der udleveres til medstuderende gangen før oplægget; poster præsentation; andet, der skal godkendes på forhånd af underviseren. De studerende arbejder sammen i grupper om at udforme en problemformulering og metode til en relevant problemstilling, de vil undersøge. Delopgaver i udformning af præsentationen er:

• Aflevering af gruppearbejde 2 gange ifm afsluttende opgave (absalon eller papir udgave)

• (a) Udkast til problemformulering, groft skitsering af hvordan vil løse opgaven

• (b) 2-3 siders skriftligt arbejde (fx oplæg / disposition) + litteraturlisten til godkendelse.

• (c) afsluttende præsentation skal være lagt tilgængeligt for holdets øvrige studerende