APSK15210U Klinisk psykologi - Seminarhold

Årgang 2022/2023
Engelsk titel

Clinical Psychology - Seminar class

Kursusindhold

Efteråret 2022:

Seminarhold 1 v/ Julie Hagstrøm & Christine Lykke Thoustrup - Emotionsregulering: Et transdiagnostisk perspektiv på mental sundhed og udviklingen af psykopatologi

I vores hverdag som psykologer i børne- og ungdomspsykiatriens forskningsenhed ser vi, at mange symptomer går igen på tværs af forskellige lidelser. Et af disse symptomer er udfordringer med at regulere følelser, hvor uhensigtsmæssige strategier kan føre til bl.a. vredesudbrud, panikanfald, rumination, restriktiv spisning, selvskade og undgåelsesadfærd. Nogle gange er det nedreguleringen af negative følelser, der slår fejl, og andre gange er det opreguleringen af positive følelser.
På dette seminarhold undersøger vi, hvordan begrebet emotionsregulering kan forstås som en såkaldt transdiagnostisk markør, der teoretisk kan forklare de overlap, som i praksis ses mellem forskellige former for psykisk sygdom. På kurset kommer vi til at undersøge fordelene ved at arbejde inden for diagnostiske kategorier, men vi kommer også til at forholde os kritisk til kategoriernes opdeling og til at undersøge, hvordan man kan arbejde på tværs af diagnoser. Undervisningen tager afsæt i den nyeste forskning på området samt i praksiseksempler fra undervisernes dagligdag i børne- og ungdomspsykiatrien. Studerende på holdet vil stifte bekendtskab med teori omkring emotionsregulering og psykiske lidelser, forskellige måder at undersøge emotionsregulering på samt eksempler på, hvordan emotionsreguleringsvanskeligheder kan komme til udtryk i en børne- og ungdomspsykiatrisk kontekst. Studerendes aktive deltagelse vil blive vurderet ved mundtlige oplæg, opgaver på holdene og en afsluttende postersession.

 

Seminarhold 2a og 2bStig Poulsen - Udvikling af generelle terapeutkompetencer: Teori og deliberate practice

Kurset giver en indføring i centrale non-specifikke psykoterapeutiske kompetencer, som har betydning for den psykoterapeutiske proces og udbytte på tværs af psykoterapeutiske retninger. Herudover fokuserer kurset på, hvordan disse kompetencer kan udvikles gennem deliberate practice, dvs. systematisk træning med klare mål og delmål, gentagne øvelser og løbende feedback.

Kurset omfatter to dele: a) Et teoretisk modul med indføring i teori og forskning vedrørende non-specifikke terapeutiske kompetencer, og b) et praksis-modul, hvor de studerende arbejder med de terapeutiske færdigheder både gennem rollespil og ved at se og respondere på videoer med terapisituationer. Her vil vi bruge online platformen Skillsetter.

Kurset er bygget op omkring et randomiseret kontrolleret forsøg, som undersøger, om deltagernes kompetencer forbedres gennem kurset, og om der er forskel på effekten af praksismodulet og teorimodulet. Deltagerne fordeles derfor tilfældigt på to hold – ét, der starter med det teoretiske modul, og ét, der starter med praksis-modulet. Du skal således være indstillet på, at du ved tilmelding til dette hold kan blive tildelt plads enten onsdage 12-15 eller onsdage kl. 15-18. Bemærk venligst, at det ikke er muligt at bytte hold indbyrdes, og at du derfor før tilmelding skal være helt sikker på, at du både kan deltage kl. 12-15 og kl. 15-18 om onsdagen i efterårssemestret (holdene har helt identisk indhold bortset fra, at rækkefølgen mellem teori- og praksismodulet er omvendt).

I praksis-modulet skal deltagerne træne deres terapeutiske færdigheder ved at indgå i rollespil på holdet, som filmes og vises for medstuderende. De skal endvidere se og respondere som terapeuter på videoklip med klienter i terapisituationer, som relaterer sig til emnet for undervisningen. De studerende får feedback på deres svar fra underviser eller medstuderende og skal således også give feedback til medstuderende som en del af kurset. Endvidere skal den studerende mellem hver undervisningsgang indspille responser til tre videoklip samt give feedback på videoer fra medstuderende.

I teorimodulet skal deltagerne indgå i gruppearbejde om teoretiske problemstillinger. De skal endvidere mellem hver undervisningsgang videoindspille svar på tre spørgsmål vedrørende teorien, der er blevet behandlet på den pågældende undervisningsgang.

Herudover vil deltagerne blive bedt om give samtykke til at indgå i et forskningsprojekt, der sammenligner effekten af teori- og praksismodulet på udviklingen af generelle terapeutiske kompetencer. Projektet indebærer, at deltagerne - efter grundig information og forudsat skriftligt samtykke – før, midtvejs i og efter kurset skal udfylde en række spørgeskemaer samt give respons til tre videoer med klientsituationer. Responsen videooptages og rates af bedømmere, der ikke er tilknyttet Institut for Psykologi. Alle data vil blive opbevaret i overensstemmelse med Datatilsynets krav.

 

Seminarhold 3 v/ Katrine Røhder - Klinisk børnepsykologi

Dette hold henvender sig til studerende, der ønsker en generel indføring i kliniske børnepsykologi med fokus på forståelse af psykiske vanskeligheder hos børn og udvikling af kompetencer, som er direkte anvendelige i de praksisser, hvor man ofte arbejder som børnepsykolog (PPR, børnepsykiatrien, behandlingshjem, familiebehandling…). Holdet vil være relevant for studerende på tværs af hovedprogrammerne.

Vi vil beskæftige os med: Individuelle og kontekstuelle modeller til forståelse af psykiske vanskeligheder hos børn samt et praksisnært perspektiv på planlægning og håndtering af børnepsykologiske sager fra henvendelse til evt. udredning, interventioner og evaluering af indsatsen.  Vi vil bl.a. beskæftige os med, hvornår det er relevant at foretage en udredning, og hvordan man tilrettelægger og gennemføre en børnepsykologisk udredning, kontakten til forældre og andre professionelle omkring barnet, valg af interventionsformer (fra børneterapi, til forældresamtaler og vejledning/supervision af fagprofessionelle).

Der vil i undervisningen være et stærkt fokus på praksis, og hvordan vores teorier kan omsættes til en reflekteret praksis. Undervisningen vil tage udgangspunkt i cases og praksiseksempler fra underviserens tidligere arbejde i PPR og forskning blandt familier i risiko (børn med medfødte vanskeligheder og forældre med psykiske vanskeligheder).

 

Seminarhold 4 v/Katrine Zeuthen - Børns udvikling; Infantil seksualitet og seksuelle traumer. Forebyggelse, udredning og behandling.

På dette hold vil vi med afsæt i psykoanalytisk teori, kvantitativ og kvalitativ empirisk forskning samt klinisk praksis undersøge børns udvikling, med særligt fokus på børns seksualitet og hvordan denne påvirkes, når et barn udsættes for seksuelle overgreb.

Vores fokus på psykoanalytiske teorier om udvikling og traumer vil blive suppleret med andre teoretiske perspektiver, når vi skal diskutere, hvordan man kan forebygge, udrede og behandle seksuelle overgreb. Herudover vil holdet have et gennemgående og generelt videnskabsteoretisk fokus på, hvordan vores teorier og begreber omkring vores fænomen præger vores måde at undersøge,  beskrive og imødekomme fænomenet på.

På holdet vil der blive lagt vægt på casearbejde, tematiseret i forhold til undervisningsplanen, som en indgang til analyser og diskussioner af, hvordan man kan arbejde terapeutisk med børn udsat for seksuelle traumer. Sager med mistanke om seksuelle overgreb mod børn er ofte svære at gennemskue, hvorfor emnet giver rig anledning til at diskutere forskellige videnskabelige, etiske, kulturelle og samfundsmæssige spørgsmål som forholdet mellem subjektivitet og objektivitet, fantasi og realitet, erindring og hændelse, oplevelse og udtryk.

 

Seminarhold 5 v/Karina Kehlet Lins - Klinisk sexologi i en mangfoldig verden

Følgende spørgsmål vil blive diskuteret på dette hold:

  • Hvorfor er sexologien blevet glemt af en stor del af sundhedsverdenen?
  • Hvorfor er det vigtigt at psykologer inddrager seksualitet som et emne i deres kliniske hverdag?
  • Hvilke modeller findes for at kortlægge den menneskelige seksuelle respons?
  • Hvordan arbejder man konstruktivt med emnet sex i samtaleterapi, og hvilke faldgruber skal man forsøge at undgå?
  • Hvilke diagnostiske spørgsmål og terapeutiske interventioner findes for at blive skarpere i at arbejde med seksuelle problemstillinger som f.eks. lav lyst?
  • Hvilke seksuelle udfordringer samt diagnoser findes?
  • Hvilke psykoterapeutiske interventioner findes for at arbejde med dem?
  • Hvad har tilknytning og differentiering at gøre med sex?
  • Hvordan hænger et menneskes seksuelle orientering, adfærd og identitet sammen?
  • Hvordan gavner et queer perspektiv alle mennesker?

Der vil primært være fokus på unge og voksne.

Undervisningen foregår over 9 gange (4 lektioner per gang, bortset fra undervisningsgang nr. 3, 4, 7 & 8, hvor der er to lektioner online per gang). Undervisningen vil veksle mellem underviseroplæg samt øvelser og diskussioner i plenum baseret på de studerendes forberedte responspapirer. - Filmklip og case-eksempler indgår som en central del af undervisningen til at arbejde med de temaer, vi arbejder med, samt i forbindelse med øvelser i at bruge de metoder, der introduceres i løbet af semesteret.


Foråret 2023:

Seminarhold 1 v/ Psilocybin-assisteret Psykoterapi v/ Dea Siggaard Stenbæk

Forskning i psykedeliske stoffer har fået fornyet momentum. Dette skyldes en række nyere studier, hvor behandling med disse stoffer i kombination med psykologisk støtte/terapi har vist sig at være effektivt til behandling af psykiatriske sygdomme. I løbet af dette metodefag vil vi primært fokusere på psilocybin; et såkaldt klassisk psykedelisk stof, der undersøges i Danmark og i udlandet. Effekterne af psilocybin indbefatter markante bevidsthedsændringer, der kræver støtte fra trænede fagpersoner/terapeuter. Disse bevidsthedsændringer kan sommetider føre til egentlige ’peak’ oplevelser, som ser ud til at være forbundet med langvarige positive psykologiske ændringer. Vi vil på dette fagmodul gennemgå de psykedeliske stoffers historie og centrale studier på området, samt belyse farmakologiske, neurobiologiske og psykologiske aspekter af psilocybin og dets psykoaktive effekter. Vi vil også på fagmodulet gennemgå ligheder og forskelle på de psykologiske modeller, som anvendes i kombination med den farmakologiske behandling med stoffet.

På denne baggrund vil følgende spørgsmål blive behandlet på seminarholdet:

  • Hvad er de klassiske psykedeliske stoffer, herunder psilocybin?
  • Hvilke farmakologiske og neurobiologiske egenskaber og effekter har psilocybin?
  • Hvilke psykologiske effekter har psilocybin?
  • Hvad betyder det, at behandlingen er tværfagligt integreret?
  • Hvilken evidens for den kliniske behandlingseffekt af psilocybin forelægger?
  • Hvilke metodeudfordringer har forskningen?
  • Hvad er psykologens rolle og hvilke psykologiske modeller anvendes i kombination med den farmakologiske behandling?
  • Hvilke risici og udfordringer skal psykologen være særligt opmærksom på?

 

Undervisningen foregår over 10 gange (3 lektioner per gang) og vil veksle mellem underviseroplæg, præsentation af udvalgte artikler af de studerende, øvelser og diskussioner i plenum.

To af undervisningsgangene vil foregå på Rigshospitalet, hvor de studerende vil blive introduceret til vores psykedeliske terapirum og få mulighed for en praktisk (ikke stof-induceret) øvelse i plenum eller mindre grupper.

fagmodulet bestås via aktiv deltagelse og der er mødepligt på holdet (min 75%).

 

Målbeskrivelser

 

Mål for læringsudbytte ved Seminarhold

Den studerende kan ved afslutning af Seminarholdet:

  • Udvikle en klinisk psykologisk begrundet problemstilling, der involverer relevante udrednings og/eller interventionsmetoder, i forhold til en/et given klinisk psykologisk case/oplag.
  • Udvælge klinisk psykologisk teori, empiri og udrednings- og/eller interventionsmetoder af relevans for problemstillingen, og forholde sig nuanceret og kritisk hertil.
  • Udarbejde en sammenhængende analyse af den klinisk psykologiske problemstilling og de mulige udrednings- og/eller interventionsmetoder i forhold til denne.
  • Diskutere relevansen af de anvendte teorier og mulige udrednings- og/eller interventionsmetoder, bl.a. med fokus pa individuelle og / eller kontekstbetingede forhold, der kan påvirke analysen af problemstillingen.
  • Reflektere over etiske sporgsmal, der knytter sig til problemstillingen og de mulige interventioner.

600 siders obligatorisk samt 200 siders selvvalgt litteratur

Pensumlister 

  • Kategori
  • Timer
  • Seminar
  • 30
  • I alt
  • 30
Ikke relevant
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Kursusdeltagelse
Prøveformsdetaljer
EKSAMENSBESTEMMELSER: Aktiv undervisningsdeltagelse er specificeret under det konkrete undervisningsudbud.
GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve, men opgaver og aktiv undervisningsdeltagelse kan udføres i grupper med maximalt 5 studerende. Ved gruppeopgave eller mundtlige fremlæggelser i grupper skal den enkelte studerendes bidrag kunne konstateres, så det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted. En mindre del kan dog være fælles jf. rammestudieordningens afsnit om Individuelle prøver og gruppeprøver. Formen fremgår af det konkrete undervisningsudbud.
OMFANG: Afhænger af det konkrete kursusudbud.
SÆRLIGE BESTEMMELSER: Uanset om de studerende arbejder individuelt eller sammen i grupper om de krævede aktiviteter, skal det sikres ved mundtlige præsentationer, individuelle skriftlige opgaver og/eller ved individuelle bidrag i fælles skriftlige opgaver, at den enkelte studerendes præstationer lever op til de fastsatte krav, herunder anvendelse af den krævede mængde obligatorisk og selvvalgt litteratur. Der ydes vejledning og feedback under processen.
Krav til indstilling til eksamen

Fremmøde til mindst 75 % af undervisningsgangene samt aktiv deltagelse i de ved kursusindholdet fastlagte aktiviteter, opgaver, præsentationer m.v.

Bedømmelsesform
bestået/ikke bestået
Censurform
Ingen ekstern censur
Eksamensperiode

Kan kun bestås ved kursusdeltagelse for-/efterår.

 

Reeksamen

Kan kun bestås ved kursusdeltagelse for-/efterår.

Kriterier for bedømmelse

Se "Målbeskrivelser"