APSK15210U Klinisk psykologi - Seminarhold

Årgang 2021/2022
Engelsk titel

Clinical Psychology - Seminar class

Kursusindhold

Efteråret 2021:

Seminarhold 1 v/Sonja Breinholst - Klinisk børnepsykologi: integration af teori og praksis

Vil du opleve hvordan klinisk børnepsykologi udspiller sig i praksis? Vil du lære, hvordan du bruger teori i et praksisfelt? Så er dette seminarhold noget for dig. Undervisningen er tilrettelagt i et samarbejde mellem Center for Angst og Behandlingsskolerne. Dele af undervisningen (2 dage á 5 timer i starten af semesteret) vil foregå på behandlingsskolerne, hvor du vil lære mere om skolernes tilbud og de problematikker børnene der oplever. Du vil herefter skulle analysere, diskutere og reflektere over praksisproblematikkerne i en akademisk drøftelse med dine medstuderende i undervisningen, i et reflektionspapir, og i en synopsisbesvarelse.

Du vil på seminarholdet lære om de hyppigst forekommende emner inden for den kliniske børnepsykologi såsom angst, depression, ADHD, autisme spektrum forstyrrelser, adfærdsforstyrrelser mv. 

 

Seminarhold 2 v/ Stig Poulsen - Udvikling af generelle terapeutkompetencer: Teori og deliberate practice

Kurset giver en indføring i centrale non-specifikke psykoterapeutiske kompetencer, som har betydning for den psykoterapeutiske proces og udbytte på tværs af psykoterapeutiske retninger. Herudover fokuserer kurset på, hvordan disse kompetencer kan udvikles gennem deliberate practice, dvs. systematisk træning med klare mål og delmål, gentagne øvelser og løbende feedback.

Kurset omfatter to dele: a) Et teoretisk modul med indføring i teori og forskning vedrørende non-specifikke terapeutiske kompetencer, og b) et praksis-modul, hvor de studerende arbejder med de terapeutiske færdigheder både gennem rollespil og ved at se og respondere på videoer med terapisituationer. Her vil vi bruge online platformen Theravue.

Kurset er bygget op omkring et randomiseret kontrolleret forsøg, som undersøger, om deltagernes kompetencer forbedres gennem kurset, og om der er forskel på effekten af praksismodulet og teorimodulet. Deltagerne fordeles derfor tilfældigt på to hold – ét, der starter med det teoretiske modul, og ét, der starter med praksis-modulet. Du skal således være indstillet på, at du ved tilmelding til dette hold kan blive tildelt plads  enten onsdage 8-11 eller torsdage kl. 10-13. (Holdene har helt identisk indhold indhold bortset fra, at rækkefølgen mellem teori- og praksismodulet er omvendt).

I praksis-modulet skal deltagerne træne deres terapeutiske færdigheder ved at indgå i rollespil på holdet, som filmes og vises for medstuderende. De skal endvidere se og respondere som terapeuter på videoklip med klienter i terapisituationer, som relaterer sig til emnet for undervisningen. De studerende får feedback på deres svar fra underviser eller medstuderende og skal således også skal give feedback til medstuderende som en del af kurset. Endvidere skal den studerende mellem hver undervisningsgang indspille responser til tre videoklip samt give feedback på videoer fra medstuderende.

I teorimodulet skal deltagerne indgå i gruppearbejde om teoretiske problemstillinger. De skal endvidere mellem hver undervisningsgang videoindspille svar på tre spørgsmål vedrørende teorien, der er blevet behandlet på den pågældende undervisningsgang.

Herudover vil deltagerne blive bedt om give samtykke til at indgå i et forskningsprojekt, der sammenligner effekten af teori- og praksismodulet på udviklingen af generelle terapeutiske kompetencer. Projektet indebærer, at deltagerne - efter grundig information og forudsat skriftligt samtykke – før, midtvejs i og efter kurset skal udfylde en række spørgeskemaer samt give respons til tre videoer med klientsituationer. Responsen videoptages og rates af bedømmere, der ikke er tilknyttet Institut for Psykologi. Alle data vil blive opbevaret i overensstemmelse med Datatilsynets krav.

 

Seminarhold 3 v/ Johanne Smith-Nielsen - Tilknytnings- og mentaliseringsbaseret tilgang til forældre og deres børn.

Følgende spørgsmål vil blive diskuteret på dette hold:

  • Hvorfor udvikler nogle mennesker en utryg relation til de primære omsorgsgivere mens andre udvikler en tryg relation?
  • Hvilke faktorer er særligt vigtige i denne forbindelse? Hos forælderen? Hos barnet?
  • Hvilken betydning har kvaliteten af tilknytningsrelationen for den senere udvikling og for udviklingen af psykopatologi?
  • Hvorfor er der øget risiko for at forældre, der selv har oplevet omsorgsvigt og traumer, udsætter deres børn for omsorgssvigt?
  • Hvad er særligt vigtigt at fokusere på, når vi ønsker at bryde negative spiraler i udsatte familier?
  • Hvordan opsporer vi børn og forældre, der er i særlig risiko?
  • Hvordan undersøger vi kvaliteten af forælder-barn relationen?
  • Hvordan kan vi intervenere i forhold til at støtte udviklingen af trygge og sunde forælder-barn relationer?

Der vil primært være fokus på relationen mellem forældre og børn i 0-5 årsalderen

 

Seminarhold 4 v/ Katrine Zeuthen - Børns udvikling; Infantil seksualitet og seksuelle traumer. Forebyggelse, udredning og behandling.

På dette hold vil vi med afsæt i psykoanalytisk teori, kvantitativ og kvalitativ empirisk forskning samt klinisk praksis undersøge børns udvikling, med særligt fokus på børns seksualitet og hvordan denne påvirkes, når et barn udsættes for seksuelle overgreb.

Vores fokus på psykoanalytiske teorier om udvikling og traumer vil blive suppleret med andre teoretiske perspektiver, når vi skal diskutere, hvordan man kan forebygge, udrede og behandle seksuelle overgreb. Herudover vil holdet have et gennemgående og generelt videnskabsteoretisk fokus på, hvordan vores teorier og begreber omkring vores fænomen præger vores måde at undersøge,  beskrive og imødekomme fænomenet på.

På holdet vil der blive lagt vægt på casearbejde, tematiseret i forhold til undervisningsplanen, som en indgang til analyser og diskussioner af, hvordan man kan arbejde terapeutisk med børn udsat for seksuelle traumer. Sager med mistanke om seksuelle overgreb mod børn er ofte svære at gennemskue, hvorfor emnet giver rig anledning til at diskutere forskellige videnskabelige, etiske, kulturelle og samfundsmæssige spørgsmål som forholdet mellem subjektivitet og objektivitet, fantasi og realitet, erindring og hændelse, oplevelse og udtryk.

Seminarhold 5 v/Susanne Lunn - Spiseforstyrrelser i historisk og klinisk perspektiv

Undervisningen vil tage udgangspunkt i de tre spiseforstyrrelser, Anorexia Nervosa, Bulimia Nervosa og Binge Eating Disorder og sammen med holdet undersøge følgende spørgsmål:

  • Hvad er historien bag spiseforstyrrelser såvel inden for den medicinske videnskab som samfundsmæssigt?
  • Hvordan skal spiseforstyrrelser forstås i en nutidig kontekst?
  • Hvorfor får nogle en spiseforstyrrelse og andre ikke, herunder ætiologiske teorier, risikofaktorer og beskyttende faktorer?
  • Hvordan behandles spiseforstyrrelser, herunder forskellige behandlingsteorier og –tilgange samt bidrag fra nyere psykoterapiforskning
  • Hvordan kan behandlingen tilpasses til den enkelte klients problemstilling, personlighed, præferencer og ønsker/behov
  • Hvordan sikres et godt match mellem klient og terapeut


Foråret 2022:

Seminarhold 1 v/ Anne Ranning - Psykisk sygdom i flere generationer– perspektiver i forebyggende indsatser

Forebyggelse i mental sundhed er relativt uopdyrket fagområde, der potentielt kan få afgørende betydning for den mentale folkesundhed, og hvor psykologers faglighed er et essentielt bidrag. I Danmark har ca. 400,000 børn en forælder med en psykisk sygdom. Børn af forældre med psykisk sygdom har en 2-3x øget risiko for selv at få en psykisk sygdom – faktisk vil mere end halvdelen have oplevet psykisk sygdom inden de fylder 30 år. En del af forklaringen skyldes genetisk arvelighed, men forskning viser også at børnene har en langt højere grad af miljømæssige risikofaktorer for psykisk sygdom i deres opvækst. Derfor findes der et ”window of oppurtunity” for forebyggende indsatser, da det ofte er muligt at forandre barnets opvækstmiljø til det bedre – og forhåbentlig forebygge psykisk sygdom og andre vanskeligheder for barnet i fremtiden og i voksenlivet. Seminarholdet vil gennemgå forskning i arvelighed i psykisk sygdom og opvækstvilkår for børn af forældre med psykisk sygdom. Det teoretiske og evidensbaserede grundlag for pædagogiske og terapeutiske forebyggende interventioner vil blive gennemgået. Samfundsmæssige udfordringer og perspektiver i universelle og selektive forebyggende indsatser vil blive diskuteret.

Målbeskrivelser

Formålet med undervisningen i klinisk psykologi er - på basis af undervisningen på bacheloruddannelsen - at fremme en viden om, kritisk forståelse af samt evne til at anvende teorier, empiri, metoder og praksisformer fra det klinisk psykologiske fagområde, der sætter den studerende i stand til at indgå kompetent og reflekterende i kliniske praksissammenhænge samt bidrage til den fortsatte udvikling af fagområdet.

Overordnet mål for læringsudbytte

Ved afslutning af undervisningsmodulet kan den studerende redegøre for, analysere, reflektere kritiskover, diskutere og anvende centrale begreber, teorier og metoder fra den kliniske psykologi med henblik på at forstå og (re)formulere relevante problemstillinger samt under den fornødne faglige supervision planlægge, anvende, reflektere over og evaluere klinisk psykologiske interventioner.

 

Mål for læringsudbytte ved Seminarhold

Den studerende kan ved afslutning af Seminarholdet:

  • Udvikle en klinisk psykologisk begrundet problemstilling, der involverer relevante udrednings og/eller interventionsmetoder, i forhold til en/et given klinisk psykologisk case/oplag.
  • Udvælge klinisk psykologisk teori, empiri og udrednings- og/eller interventionsmetoder af relevans for problemstillingen, og forholde sig nuanceret og kritisk hertil.
  • Udarbejde en sammenhængende analyse af den klinisk psykologiske problemstilling og de mulige udrednings- og/eller interventionsmetoder i forhold til denne.
  • Diskutere relevansen af de anvendte teorier og mulige udrednings- og/eller interventionsmetoder, bl.a. med fokus pa individuelle og / eller kontekstbetingede forhold, der kan påvirke analysen af problemstillingen.
  • Reflektere over etiske sporgsmal, der knytter sig til problemstillingen og de mulige interventioner.

600 siders obligatorisk samt 200 siders selvvalgt litteratur

Pensumlister 

  • Kategori
  • Timer
  • Seminar
  • 30
  • I alt
  • 30
Ikke relevant
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Kursusdeltagelse
EKSAMENSBESTEMMELSER: Aktiv undervisningsdeltagelse er specificeret under det konkrete undervisningsudbud.
GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve, men opgaver og aktiv undervisningsdeltagelse kan udføres i grupper med maximalt 5 studerende. Ved gruppeopgave eller mundtlige fremlæggelser i grupper skal den enkelte studerendes bidrag kunne konstateres, så det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted. En mindre del kan dog være fælles jf. rammestudieordningens afsnit om Individuelle prøver og gruppeprøver. Formen fremgår af det konkrete undervisningsudbud.
OMFANG: Afhænger af det konkrete kursusudbud.
SÆRLIGE BESTEMMELSER: Uanset om de studerende arbejder individuelt eller sammen i grupper om de krævede aktiviteter, skal det sikres ved mundtlige præsentationer, individuelle skriftlige opgaver og/eller ved individuelle bidrag i fælles skriftlige opgaver, at den enkelte studerendes præstationer lever op til de fastsatte krav, herunder anvendelse af den krævede mængde obligatorisk og selvvalgt litteratur. Der ydes vejledning og feedback under processen.
Krav til indstilling til eksamen

Fremmøde til mindst 75 % af undervisningsgangene samt aktiv deltagelse i de ved kursusindholdet fastlagte aktiviteter, opgaver, præsentationer m.v.

Bedømmelsesform
bestået/ikke bestået
Censurform
Ingen ekstern censur
Eksamensperiode

Kan kun bestås ved kursusdeltagelse for-/efterår.

 

Reeksamen

Kan kun bestås ved kursusdeltagelse for-/efterår.

Kriterier for bedømmelse

Se "Målbeskrivelser"