APSK15210U Klinisk psykologi - Seminarhold

Seminarhold i efteråret 2019:

Seminarhold 1 v/ Barbara Hoff Esbjørn med Center for Angst og Behandlingsskolerne - Klinisk børnepsykologi: integration af teori og praksis

Vil du ud i verden og opleve hvordan praksis foregår? Vil du lære hvordan du bruger teori i et praksisfelt? Så er dette seminarhold muligvis noget for dig. Undervisningen er tilrettelagt i et samarbejde mellem Center for Angst og Behandlingsskolerne. Den studerende skal analysere, diskutere og reflektere over problematikken i en akademisk drøftelse med kolleger i klasselokalet, et reflektionspapir og i en synopsisbesvarelse.

Dele af læringen vil foregå på behandlingsskolerne, hvor de studerende vil lære mere om skolernes tilbud og de problematikker børn, der er indskrevet, oplever. Læringen vil bestå læsning af pensum, drøftelse i grupper udenfor klasseundervisningen, i klasseundervisningen (10 gange à 2 timer) vil der være oplæg fra studerende, øvelser og oplæg fra undervisere. Hertil lægges tid til observation på skolerne (10 timer).

Besøg på behandlingsskolerne vil være to dage a 5 timer i starten-midt  af semestret

Den studerende vil lære om de hyppigst forekommende emner indenfor den kliniske børnepsykologi: ADHD, autisme, angst, depression m.v.

Undervisningsform:
Undervisningen vil bestå af klasseundervisning (10 gange à 2 timer) samt observation og undervisning på skolerne (2 gange 5 timer). Klasseundervisningen vil foregå på specificerede dage, undervisning på behandlingsskolerne fastlægges senere.

Eksamensbestemmelser:
Kurset bestås via aktiv deltagelse. Denne defineres som:

• Gruppefremlæggelse af ens emneområde på seminarholdet, samt
• udfærdigelse af et reflektionspapir (2 sider) over observationer på behandlingsskolerne, samt 
• en synopsis i grupper af 3 personer, der giver et akademisk svar på et praksisspørgsmål rejst af behandlingsskolerne (7 sider).

Seminarhold 2 v/ Stig Poulsen, og Susanne Lunn - Tilpasning af psykoterapi til klienten – en praksisrettet tilgang baseret på forskning

Psykoterapiforskningen har dokumenteret effekten af et større antal terapeutiske retninger for et stort antal psykiske lidelser. Men samtidig tyder forskningen på, at der generelt set kun er ubetydelige forskelle i effekt mellem veletablerede terapeutiske retninger. Der er derfor grund til at tro, at en stor del af terapiens effekt må tilskrives: a) faktorer, der er fælles for alle terapeutiske retninger, og b) et godt match mellem terapeut, behandlingsform, problemstilling og klient.

På denne baggrund vil seminarholdet behandle følgende spørgsmål:

• Hvilke særlige karakteristika ved terapeuten bidrager til terapeutisk effekt?
• Hvordan kan terapien tilpasses til den enkelte klients problemstilling, personlighed og præferencer,
• Hvordan monitoreres terapien med henblik på en løbende tilpasning til klientens behov?

Eksamensbestemmelser:

• Der er mødepligt (min. 75%).
• Der stilles krav til forberedelse til hver undervisningsgang, herunder læsning af den angivne litteratur til den pågældende undervisningsgang
• Holdet inddeles i grupper på ca. fire personer afhængig af holdstørrelse.
• Hver gruppe holder et oplæg i løbet af semestret, hvor hele gruppen deltager aktivt. Oplægget skal baseres på selvvalgt litteratur, som supplerer og perspektiverer den obligatoriske litteratur.
• De gange man ikke holder oplæg, skal hver gruppe udarbejde et responspapir, der dokumenterer, at man har læst den angivne litteratur
• Ved afslutningen skal alt obligatorisk og selvvalgt litteratur være eksplicit anvendt i hver enkelt gruppes oplæg og responspapirer.

Seminarhold 3 v/ Johanne Smith-Nielsen - Tilknytnings- og mentaliseringsbaseret tilgang til forældre og deres børn

På dette hold vil vi diskutere spørgsmål som:

• Hvorfor udvikler nogle af os en utryg relation til vores primære omsorgsgivere mens andre udvikler en tryg relation?
• Hvilke faktorer er særligt vigtige i denne forbindelse? Hos forælderen? Hos barnet?
• Hvilken betydning har kvaliteten af tilknytningsrelationen for den senere udvikling og for udviklingen af psykopatologi?
• Hvorfor er der øget risiko for at forældre, der selv har oplevet omsorgsvigt og traumer, udsætter deres børn for omsorgssvigt?
• Hvad er særligt vigtigt at fokusere på, når vi ønsker at bryde negative spiraler i udsatte familier?
• Hvordan opsporer vi børn og forældre, der er i særlig risiko?
• Hvordan undersøger vi kvaliteten af forælder-barn relationen?
• Hvordan kan vi intervenere i forhold til at støtte udviklingen af trygge og sunde forælder-barn relationer?

Der vil primært være fokus på relationen mellem forældre og børn i 0-5 årsalderen.

Seminarhold 4 v/ Timothy Skinner - Health Psychology – Chroníc illness
The aim of the unit is to introduce students to clinical issues in health psychology and to examine the psychosocial aspects of a range of illnesses, and to explore them with current theoretical models and research findings, and how these can inform clinical practice.  The unit will cover a range of different illnesses and conditions and will examine the psychosocial predictors and sequelae of those illnesses.  It will explore a range of theoretical models used to explain the coping and adjustment processes in health care.  The course will also include exploring the role of acceptance based approaches through experiential and theoretical learning.

• Group Work: Assignment 1: develop a 30 second video to promote emotional well-being or self-care for individuals (children or adults) with a specified chronic disease. Language Danish

• Individual Work:
  Assignment 1: describe the rationale for the theoretical approach used and how this was operationalized in the video approach taken. Maximum 4 pages. Language English.
  
  Assignment 2: interview an individual with a chronic illness and critically relate you understanding of their lived experience of living with the condition to one theoretical model chosen from the course.  Maximum 4 pages. Language English.

Seminarhold 5 v/ Magnus Biilmann - Symptomets udtryk og dynamik hos børn med seksuelle traumer: Forholdet mellem fænomen og teorikonstruktion i det kliniske arbejde.  

Vi vil på dette hold beskæftige os med ’symptomer’, og det vil være inden for en psykoanalytisk, klinisk teoriramme.

Nogle centrale tematikker som vil blive gennemgået og udforsket på holdet, er, hvorledes seksuelle traumer udtrykker sig symptomatisk, og hvordan man som professionel i det kliniske arbejde med børn forholder sig og forstår disse. I dette ligger en diskussion af, hvad for ”noget” symptomer er udtryk for, og i hvilken grad man som kliniker har behov for teori af forskellig abstraktionsgrad. Altså vil der udover at blive fokuseret på konkrete kliniske problemstillinger om seksuelle traumer og deres symptomatologi desuden fokuseres abstrakt, videnskabsteoretisk på teoriens rolle i klinisk arbejde; hvad skal man overhovedet bruge teori til? Og, hvor udfyldende bør vores teorier være?

I forhold til disse spørgsmål har ’psykoanalysen’ siden dens opståen insisteret på ganske udfyldende teoretiske beskrivelser, der mente at kunne hæve sig op over et empirinært symptomniveau. Det er disse teoretiseringer vi vil analysere og diskutere anvendeligheden af, når man som kliniker konfronteres med svært tilgængelige fænomener som menneskelig seksualitet og traumer.

Undervisning og eksamensform:

Der stilles krav til forberedelse til hver undervisningsgang, herunder læsning af den i undervisningsplanen specificerede litteratur. Første undervisningsgang inddeles holdet i mindre grupper på 3-4, der igennem semesteret skal beskæftige sig med kliniske emner, problemstillinger og cases, der relaterer sig til temaerne fra undervisningsplanen, det obligatoriske pensum (i alt 600 sider), såvel som med inddragelse af relevant selvvalgt pensum (i alt 200 sider).

Temaerne skal gennemgås, analyseres og diskuteres mundtligt såvel som skriftligt og præsenteres på holdet på forskellige måder defineret af underviseren i løbet af semesteret, og som afslutningsvis skal afleveres samlet i en portefølje til underviseren suppleret med den selvvalgte litteratur. Beståelseskravet opfyldes ved en samlet vurdering af den studerendes velforberedte og aktive deltagelse i holdundervisningen, den selvvalgte litteraturs relevans og kvalitet samt den afleverede porteføjles faglige niveau og indhold.  

•Et mundtligt oplæg: Med udgangspunkt i et af temaerne fra de forrige undervisningsgange skal gruppen i det mundtlige oplæg diskutere en relevant problemstilling. Denne diskussion baseres primært på den selvvalgte litteratur (200 sider).

•Fire responspapirer (a´ maks. 3-4 sider): I disse responspapirer skal man dokumentere at man har læst det obligatoriske pensum (i alt 600 sider) samt demonstrere, at man kan anvende pensum til at analysere og diskutere relevante problemstillinger. Ved afslutningen skal alt obligatorisk litteratur være eksplicit anvendt i responspapirer. To af responspapirerne baseres på ”bundne arbejdsspørgsmål” og de to andre baseres på et selvvalgt spørgsmål, der besvares som en kritisk refleksion.

•Afsluttende portefølje: Det mundtlige oplæg og responspapirer samles i en portefølje, der også indeholder en liste over, hvilke dele af pensum, der inddrages i hvilke responspapirer samt en litteraturliste for den selvvalgte litteratur, der er anvendt i det mundtlige oplæg. Denne afleveres til underviseren ved undervisningens afslutning. Beståelseskravet opfyldes ved en samlet vurdering af den studerendes velforberedte og aktive deltagelse i holdundervisningen, den selvvalgte litteraturs relevans og kvalitet samt porteføljens faglige niveau og indhold

Seminarhold i foråret 2020:

Seminarhold 1 v/ Magnus Biilmann - Symptomets udtryk og dynamik hos børn med seksuelle traumer: Forholdet mellem fænomen og teorikonstruktion i det kliniske arbejde

Vi vil på dette hold beskæftige os med ’symptomer’, og det vil være inden for en psykoanalytisk, klinisk teoriramme.

Nogle centrale tematikker som vil blive gennemgået og udforsket på holdet, er, hvorledes seksuelle traumer udtrykker sig symptomatisk, og hvordan man som professionel i det kliniske arbejde med børn forholder sig og forstår disse. I dette ligger en diskussion af, hvad for ”noget” symptomer er udtryk for, og i hvilken grad man som kliniker har behov for teori af forskellig abstraktionsgrad. Altså vil der udover at blive fokuseret på konkrete kliniske problemstillinger om seksuelle traumer og deres symptomatologi desuden fokuseres abstrakt, videnskabsteoretisk på teoriens rolle i klinisk arbejde; hvad skal man overhovedet bruge teori til? Og, hvor udfyldende bør vores teorier være?

I forhold til disse spørgsmål har ’psykoanalysen’ siden dens opståen insisteret på ganske udfyldende teoretiske beskrivelser, der mente at kunne hæve sig op over et empirinært symptomniveau. Det er disse teoretiseringer vi vil analysere og diskutere anvendeligheden af, når man som kliniker konfronteres med svært tilgængelige fænomener som menneskelig seksualitet og traumer.