APSK15210U Klinisk psykologi - Seminarhold

De specifikke forudsætningskrav og målbeskrivelser for hvert hold vil fremgå af Absalon før undervisningsstart.

Seminarhold 1 v/ Karina Kehlet Lins – Klinisk sexologi i en mangfoldig verden

Følgende spørgsmål vil blive diskuteret på dette hold:

• Hvorfor er sexologien blevet glemt af en stor del af sundhedsverdenen?
• Hvorfor er det vigtigt at psykologer inddrager seksualitet som et emne i deres kliniske hverdag?
• Hvilke modeller findes for at kortlægge den menneskelige seksuelle respons?
• Hvordan arbejder man konstruktivt med emnet sex i samtaleterapi, og hvilke faldgruber skal man forsøge at undgå?
• Hvilke seksuelle udfordringer samt diagnoser findes?
• Hvilke diagnostiske spørgsmål og terapeutiske interventioner findes for at blive skarpere i at arbejde med seksuelle problemstillinger som f.eks. lav lyst?
• Hvad har tilknytning og differentiering at gøre med sex?
• Hvordan hænger et menneskes seksuelle orientering, adfærd og identitet sammen?
• Hvordan gavner et queer perspektiv alle mennesker?

Der vil primært være fokus på unge og voksne.

Undervisningen vil veksle mellem underviseroplæg samt øvelser og diskussioner i plenum, baseret på de studerendes forberedte responspapirer (se nedenfor).

- Filmklip og case-eksempler indgår som en central del af undervisningen til at illustrere de emner og etiske spørgsmål, som vi arbejder eller konfronteres med.

Seminarhold 2 v/Sofie Folke - Psykotraumatologi – diagnostik, behandling og forskning i PTSD og kompleks PTSD

Kurset introducerer centrale klinisk psykologiske perspektiver på psykologiske traumer, PTSD og kompleks PTSD med særligt fokus på ICD-11. Med udgangspunkt i cases og refleksionsøvelser gennemgår vi teori, empiri, diagnostik og behandling med følgende emner:

• Traumebegrebet: historisk udvikling, klinisk anvendelse og debat
• Hvad er PTSD og kompleks PTSD?
• Risikofaktorer og resiliens: hvorfor udvikler nogle PTSD og andre ikke?
• Udredning og vurdering, inkl. brug af spørgeskemaer og interviews
• Forskellige diagnosesystemer: DSM, ICD-10 og ICD-11
• Differentialdiagnostik
• Behandlingsmetoder, bl.a. PE og CPT - evidens og kliniske erfaringer
• Behandlingsudfordringer, dropout og behov for tilpasning til målgrupper
• Traumebevidst tilgang i psykiatrien
• Moralsk skade og søvnproblemer som relaterede temaer
• Den nyeste forskningsudvikling og centrale diskussioner i feltet

Kurset er baseret på teori og forskningsfund, og samtidig klinisk orienteret med vægt på at styrke dine færdigheder som kommende psykolog.

Der vil være visse overlap med det andet seminarhold i psykotraumatologi (v. Marie Høgh Thøgersen). Maries hold har særlig vægt på tidlige indsatser og krisepsykologi, mens dette hold fokuserer på diagnostik, behandling og forskning i PTSD og kompleks PTSD.
Da der vil være visse overlap med seminarhold nr. 1 i psykotraumatologi (v. Marie Høgh Thøgersen), anbefales studerende, der tager dette seminarhold, ikke også at tilmelde sig valgfaget i psykotraumatologi v. Marie Høgh Thøgersen, som udbydes forår 2026

Seminarhold med teori-praksisreflekterende fokus på kliniske psykologiske problemstillinger relateret til traumer, PTSD og kompleks PTSD. Undervisningen baserer sig på:

• Oplæg ved underviseren og inviterede gæsteforlæsere
• Diskussioner i plenum og mindre grupper
• Casearbejde med afsæt i klinisk relevante problemstillinger
• Rollespil med fokus på terapeut-klient-interaktion. Som eksamensforberedende krav skal alle studerende som led i undervisningsforløbet deltage aktivt i rollespil og i løbet af kurset mindst én gang påtage sig rollen som enten terapeut, klient eller observatør i forbindelse med rollespil omkring diagnostisk udredning og intervention.

Forberedelse og aktiv deltagelse i diskussioner og rollespil er en forudsætning for udbyttet af undervisningen

Seminarhold 3 v/ Stig Poulsen og Sophie Merrild Juul – Mentaliseringsbaseret terapi for personlighedsforstyrrelser: Teori, evidens og praksis

Kurset har til formål at give en indføring i arbejdet med Mentaliseringsbaseret terapi (MBT) for mennesker diagnosticeret med personlighedsforstyrrelse.

 I kursets første del vil personlighedsforstyrrelsesbegrebet og de tilhørende diagnoser blive introduceret. Herefter vil der være en introduktion til de basale samtalefærdigheder, der er grundlaget for mentaliseringsbaseret terapi, og rollespilsøvelser af disse færdigheder. Efterfølgende vil Fonagy og kollegers teori om mentalisering blive præsenteret på baggrund af en introduktion til de psykoanalytiske begreber og teoridannelser, der har inspireret mentaliseringsteorien.

I kursets anden del vil evidensen for MBT som nutidig behandlingsform til personlighedsforstyrrelser blive præsenteret, og der vil blive arbejdet med de specifikke principper for MBT som terapeutisk intervention. Herunder vil der være fokus på mentalisering i den terapeutiske proces, identifikation af ikke-mentaliserende modi, mentalisering af affektive narrativer og relationel mentalisering.

Seminarhold 4 v/Anders Essom-Stenz - Personlighedsforstyrrelser i psykoanalytisk perspektiv: Ætiologi, personlighedsteori og behandling

På dette fag arbejder vi med personlighedsforstyrrelser, deres ætiologi og måder hvorpå man kan behandle de fænomener og symptomer der hører under personlighedsforstyrrelser. Vi tager udgangspunkt i psykoanalytisk teori og metode, og arbejder med emner såsom narcissisme, borderline personlighedsstruktur, dependens, ængstelighed, tvangspræg samt psykotiske fænomener.

Undervisningen vil involvere klassiske og nyere psykoanalytiske teorier, casehistorier samt andre kvantitative og kvalitative empiriske studier.

Formålet med kurset er at give de studerende en introduktion til et psykopatologisk kerneområde, der dækker meget bredt og som indeholder stor kompleksitet. De studerende vil arbejde med dette område på en måde, der både giver indblik i diagnosticering og behandling i moderne psykiatrisk regi, og som ligeledes behandler nogle grundlæggende og almenpsykologiske spørgsmål om psykens struktur samt dannelsen af patologiske personlighedsstrukturer.

Udover fremmøde til min. 75% af undervisningen vil der være ét mundtligt oplæg per studerende (fremført i grupper) á ca. 30 min. varighed og to responspapirer på maks. 3 sider.

Seminarhold 5 v/Johanne Smith-Nielsen - Klinisk psykologi i den tidlige familie: Relationer og tidlig udvikling

- Hvorfor og hvordan har tidlige relationelle erfaringer betydning for vores forventninger og følelsesregulering i nære relationer på tværs af udviklingen?

- Hvorfor ser relationelle mønstre ud til at gentages på tværs af generationer?

- Hvordan bryder vi negative udviklingsspiraler?

Det er nogle af de centrale spørgsmål, som vi beskæftiger os med på dette kursus.

Kurset giver en indføring i perinatal og klinisk spæd- og småbarnspsykologi med fokus på psykisk trivsel og vanskeligheder hos forældre og børn i den tidlige familie. Vi har særligt fokus på relationen mellem forældre og børn i 0–5-årsalderen samt overgangen til forældreskabet.

Vi arbejder således med centrale kliniske problemstillinger i feltet, herunder betydningen af forældrenes mentale trivsel og kvaliteten af barnets relationer til sine (primære og andre) omsorgsgivere for udvikling og risiko for psykopatologi, herunder forståelsen af mekanismer bag udvikling og vedligeholdelse af vanskeligheder i familier.

Herudover fokuserer kurset på, hvordan vanskeligheder og forstyrrelser i familier med 0–5-årige børn kan undersøges og vurderes i klinisk praksis, samt hvordan der kan intervenere for at støtte udviklingen af trygge relationer og fremme psykisk trivsel hos både børn og forældre.

I kurset arbejder vi særligt med tilknytningsteori og -forskning, men en række andre relevante teoretiske og empiriske perspektiver vil også blive inddraget.

Seminarhold 6 v/Niccolò Polipo - Reflexive Objectivity in Clinical Practice: The Management and Cultivation of the Therapist’s Self

Clinical seminars often focus on specific disorders (e.g., PTSD), populations (e.g., children), or modalities (e.g., psychodynamic therapy). This seminar focuses on a dimension that is relevant across these areas: the examination and cultivation of the therapist’s subjectivity as a central component of clinical practice.

The seminar introduces students to contemporary psychotherapy research on therapist effects in general, and on therapist reflexivity in particular. This includes engagement with concepts such as reflective practice, reflective functioning, professional self-doubt, and personal and professional development. Students will evaluate empirical evidence regarding the impact of reflexivity on clinical process and outcome, while critically engaging with the methodological challenges involved in measuring reflexivity and in assessing the impact of reflexivity-fostering practices (e.g., personal therapy, supervision, self-practice, self-experience).

The seminar integrates clinical theory on the dynamics of subjectivity in practice with perspectives from the philosophy of science. In particular, the course uses the epistemological paradigm of “reflexive objectivity” as a unifying framework. This paradigm offers an alternative to both naïve objectivism and subjectivism, based on the idea that therapists become more objective not by denying or setting aside their subjectivity, but by examining and actively cultivating it.

The seminar is divided into three sections:

1. Acknowledging subjectivity: In this section, students critically examine the notion of objectivity in therapy. Therapists are not neutral observers of the therapeutic process, but are shaped by their “personal equation” (e.g., personal history, values, psychological type). Students also consider how clinical concepts and theories may be shaped by the autobiographical experiences of their authors.

2. The dynamics of subjectivity in clinical practice: In this section, students explore how the therapist’s subjectivity manifests in clinical work in both hindering and helpful ways (e.g., countertransference, parallel process). Clinical cases are analysed in which impasses arise from the interaction between the patient’s difficulties and unresolved psychological problems in the therapist, as well as cases in which positive use is made of the therapist’s self.

3. The purposeful cultivation of subjectivity: In this section, students are introduced to frameworks for examining and cultivating the therapist’s subjectivity. This includes different models of the personal and professional development of therapists, such as Jung’s individuation process and Rogers’ self-realization model.

Seminarhold 7 v/ Marie Lagoni - Individuel og kulturel forskellighedskompetence

Se beskrivelse under  SUI seminarhold 1
(Seminarholdet udbydes under SUI, men kan tages som klinisk seminarhold)

Seminarhold Slagelse: Martin Gøtzsche - Klinisk psykologi i psykiatrien: Udredning og psykoterapi i psykiatrien

Dette seminarhold henvender sig til studerende på kandidatspor i klinisk psykologi i Psykiatrien Region Sjælland, hvorfor indholdet også er kædet sammen med et praksishold i anvendt klinisk psykologi samt holdtræning i psykologisk testning. Overordnet vil forløbet sigte mod, at den studerende opnår relevant viden og kompetence til at kunne bestride udvalgte superviserede opgaver i projektorienteret forløb (POF) ved kliniske stamafsnit.

De studerende vil fra 1. semester være tilknyttet et stamafsnit, hvor dette seminarhold (i kombination med praksishold) vil forberede dem til konkrete opgaver under det projektorienterede forløb, der begynder fra 2. semester. Al undervisning på seminarholdet samtænkes og koordineres derfor med indholdet på det tilknyttede praksishold såvel som projektorienterede forløb ved stamafsnit.

Gennem et generelt fokus på ”hele mennesket” favnes, hvordan psykiske lidelser og forstyrrelser kan komme til udtryk over et livsforløb, således at emner vil være relevant for projektorienteret forløb ved både børne & ungdoms- samt voksenpsykiatriske stamafsnit.

Seminarholdet indbefatter en praksisnær og forskningsbaseret introduktion til klinisk psykologi med relevans for psykiatrien og mental sundhed i almindelighed. Herunder centrale aspekter af psykopatologi samt klinisk håndtering og behandling deraf. Det indbefatter et bredt spektrum af kliniske problemstillinger såsom angst- og tvangstilstande, affektive lidelser, spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelse, psykoselidelser og udviklingsforstyrrelser (f.eks. autismespektrum og ADHD). Både kognitive, neurobiologiske og psykodynamiske forståelses- og behandlingsmodeller bringes i spil suppleret med dimensionelle, kontekstuelle, diagnosekritiske og recovery-orienterede perspektiver.

Der vil også blive inddraget relevante psykologiske tests, rating scales og diagnostiske interviews, som bl.a. kobles på undervisningen i praksishold og psykologisk testning.

Foråret 2027:

Klinisk seminarhold 1: NN