APSK15210U  Klinisk psykologi - Seminarhold

Årgang 2017/2018
Engelsk titel

Clinical Psychology - Seminar class

Kursusindhold

Den kliniske psykologi beskæftiger sig med problemstillinger vedrørende udvikling og forebyggelse af psykiske vanskeligheder og lidelser samt udredning, intervention og evaluering af intervention over for psykiske vanskeligheder og lidelser hos børn, unge, voksne og familier.

Formålet med undervisningen i klinisk psykologi er - på basis af undervisningen på bacheloruddannelsen - at fremme en viden om, kritisk forståelse af samt evne til at anvende teorier, empiri, metoder og praksisformer fra det klinisk psykologiske fagområde, der sætter den studerende i stand til at indgå kompetent og reflekterende i kliniske praksissammenhænge samt bidrage til den fortsatte udvikling af fagområdet.

I modulet præsenteres principper for udredning og intervention overfor psykiske vanskeligheder og lidelser baseret på forskning og teoridannelser på området, herunder teori og forskning om udvikling af psykiske lidelser samt psykosociale aspekter ved fysiske lidelser. Der lægges særlig vægt på interventionsmetoder, herunder rådgivning og psykoterapi, med henblik på at udvikle den studerendes erfaringer og kompetencer i forhold til at planlægge og under den fornødne faglige supervision anvende psykologiske interventioner ud fra en løbende refleksion over empirisk viden, teoretiske perspektiver og forløbet af den konkrete sag, herunder klientens perspektiv på denne. I denne forbindelse behandles også metoder til evaluering af interventioner. I modulet vil samspillet mellem teori og praksis blive betonet, blandt andet gennem anvendelse af den konkrete viden om principper for udredning og intervention, som formidles gennem undervisningen, i en videnskabeligt funderet analyse af case materiale.

 

Under ovenstående ramme udbydes følgende seminarhold i efteråret 2017

Seminarhold 1 v/ Barbara Hoff Esbjørn, Marie Louise Reinholdt-Dunne - Klinisk børnepsykologi: integration af teori og praksis
Vil du ud i verden og opleve hvordan praksis foregår? Vil du lære hvordan du bruger teori i et praksisfelt? Så er dette seminarhold muligvis noget for dig. Undervisningen er tilrettelagt i et samarbejde mellem Center for Angst og Behandlingsskolerne. På kurset vil den studerende lære at udvælge klinisk psykologisk teori og empiri til at lave en nuanceret og kritisk besvarelse af en klinisk psykologisk begrundet problematik indenfor børneområdet som den fremstår i praksis på behandlingsskolerne. Den studerende skal analysere, diskutere og reflektere over problematikken i en akademisk drøftelse med kolleger i klasselokalet og i en synopsisbesvarelse. Dele af undervisningen vil foregå på behandlingsskolerne, hvor de studerende vil lære mere om skolernes tilbud og de problematikker børn, der er indskrevet, oplever. Undervisningen vil berøre de hyppigst forekommende emner indenfor den kliniske børnepsykologi: ADHD, autisme, angst, depression m.v

Undervisningsform:
Undervisningen vil bestå af klasseundervisning (10 gange à 2 timer) samt observation og undervisning på skolerne (2 gange 5 timer). Klasseundervisningen vil foregå på specificerede dage, undervisning på behandlingsskolerne fastlægges senere.

Eksamensbestemmelser:
Kurset bestås via aktiv deltagelse. Denne defineres som:

  • Gruppefremlæggelse af ens emneområde på seminarholdet, samt
  • udfærdigelse af et reflektionspapir (2 sider) over observationer på behandlingsskolerne, samt 
  • en synopsis i grupper af 3 personer, der giver et akademisk svar på et praksisspørgsmål rejst af behandlingsskolerne (7 sider).

 

Seminarhold 2 v/ Katrine Røhder - Klinisk spæd- og småbørns-psykologi
Som psykolog kan man i mange sammenhænge skulle arbejde med spæd- og småbørn med psykiske vanskeligheder. Det kan være i psykiatrien, PPR, socialforvaltningen, familiebehandling eller behandlingsinstitutioner - men altid i samarbejde med andre faggrupper.  Det stiller nogle særlige udfordringer til os som kliniske psykologer at arbejde med en klient, der er i fortsat udvikling og som er afhængig af sine nære relationer. 

Vi vil på dette seminarhold beskæftige os med følgende spørgsmål:

  • Hvem er klienten indenfor klinisk spæd- og småbørnspsykologi?

  • Hvordan planlægges udredning med et barn, når verbale assessment metoder ikke er tilstrækkelige?

  • På hvilke måder inddrages forældre i udredning og behandling? Hvordan inddrages andre faggrupper?

Målsætningen med undervisningen er, at den studerende ved semesterafslutning er i stand til at belyse en klinisk problemstilling ud fra forskellige teoretisk perspektiver og diskutere de udfordringer, der er forbundet med klinisk spæd- og småbørnspsykologi. Heri forventes det også, at den studerende kan præsentere et reflekteret bud på udrednings- og behandlingsmuligheder.

Undervisningsform:
Det forventes, at de studerende deltager aktivt i undervisning ved at have forberedt sig til hver gang og har læst den planlagte litteratur. De studerende vil ved semesterstart blive fordelt i grupper, og det forventes, at de studerende deltager aktivt i både gruppearbejde og undervisningen.

Eksamensbestemmelser:
Ved aktiv deltagelse forstås deltagelse i alle følgende aktiviteter:

  • Et mundtligt oplæg: Med udgangspunkt i et af temaerne fra de forrige undervisningsgange skal gruppen i det mundtlige oplæg diskutere en relevant problemstilling indenfor spæd- og småbørnspsykologien. Denne diskussion baseres primært på den selvvalgte litteratur (200 sider).

  • Fire responspapirer (maks. 3½ side for de tre første og maks. 4 sider for det sidste responspapir): I disse responspapirer skal man dokumentere at man har læst det obligatoriske pensum (i alt 600 sider) samt demonstrere, at man kan anvende pensum til at analysere og diskutere relevante problemstillinger. Ved afslutningen skal alt obligatorisk litteratur være eksplicit anvendt i responspapirer. To af responspapirerne baseres på ”bundne arbejdsspørgsmål” og de to andre baseres på et selvvalgt spørgsmål, der besvares som en kritisk refleksion.

  • Afsluttende portefølje: Det mundtlige oplæg og responspapirer samles i en portefølje, der også indeholder en liste over, hvilke dele af pensum, der inddrages i hvilke responspapirer samt en  litteratur liste for den selvvalgte litteratur, der er anvendt i det mundtlige oplæg. Denne afleveres til underviseren ved undervisningens afslutning. Beståelseskravet opfyldes ved en samlet vurdering af den studerendes velforberedte og aktive deltagelse i holdundervisningen, den selvvalgte litteraturs relevans og kvalitet samt porteføljens faglige niveau og indhold.

 

Seminarhold 3 v/ Maja Nyström-Hansen - Traume og psykiske lidelser hos voksne
Undervisningen beskæftiger sig med traumers betydning for udviklingen af psykiske lidelser hos voksne, med hovedvægt på PTSD og psykoser. Første del har fokus på traumekonceptet. Vi vil her se på teorier, der repræsenterer en klassisk forståelse af traumebegrebet samt diskutere nyere forståelser af ’skjulte traumer’ inden for en tilknytningsrelation.

Her behandles spørgsmål som: Hvad er et traume? Hvornår er en oplevelse traumatisk? Vi ser på forskellige typer traume både i den tidlige barndom samt senere i livet. Anden del af undervisningen har fokus på resiliensbegrebet og vil behandle spørgsmål som: Hvorfor traumatiseres nogle mennesker efter en voldsom hændelse, mens andre ikke gør? I behandlingen af disse spørgsmål vil der blive inddraget elementer fra tilknytningsteori samt dissociationsteori, og der vil rettes særligt fokus mod fysiologiske aspekter af stress.

I tredje del af undervisningen vil vi beskæftige os med traumets betydning for psykopatologi hos voksne samt aktuelle interventionsmodeller. Med udgangspunkt i undervisningens første og anden del ser vi på spørgsmål som: Hvordan kan man forstå traume som en risikofaktor for udvikling af psykopatologi hos voksne? Hvilken sammenhæng viser forskningen mellem traume og psykiske lidelser hos voksne? Hvordan behandles traume og traumerelateret psykopatologi? Lægger traumeforskningen op til særlige tilpasninger af terapeutiske fremgangsmåder?

Undervisningsform:
Undervisningen vil foregå som en vekselvirkning mellem teoretiske oplæg og diskussioner samt praktiske eksempler fra cases og videopræsentationer.

Eksamensbestemmelser:

  • Et mundtligt oplæg: Med udgangspunkt i et af temaerne fra de forrige undervisningsgange skal gruppen i det mundtlige oplæg diskutere en relevant problemstilling. Denne diskussion baseres primært på den selvvalgte litteratur (200 sider).
  • Fire responspapirer (maks. 3½ side for de tre første og maks. 4 sider for det sidste responspapir): I disse responspapirer skal man dokumentere at man har læst det obligatoriske pensum (i alt 600 sider) samt demonstrere, at man kan anvende pensum til at analysere og diskutere relevante problemstillinger. Ved afslutningen skal alt obligatorisk litteratur være eksplicit anvendt i responspapirer. To af responspapirerne baseres på ”bundne arbejdsspørgsmål” og de to andre baseres på et selvvalgt spørgsmål, der besvares som en kritisk refleksion.
  • Afsluttende portefølje: Det mundtlige oplæg og responspapirer samles i en portefølje, der også indeholder en liste over, hvilke dele af pensum, der inddrages i hvilke responspapirer samt en  litteratur liste for den selvvalgte litteratur, der er anvendt i det mundtlige oplæg. Denne afleveres til underviseren ved undervisningens afslutning. Beståelseskravet opfyldes ved en samlet vurdering af den studerendes velforberedte og aktive deltagelse i holdundervisningen, den selvvalgte litteraturs relevans og kvalitet samt porteføljens faglige niveau og indhold.

 

Seminarhold 4 v/ Morten Hvenegaard Pedersen - Kognitiv Adfærdsterapi – nyeste udvikling
Fagets formål er at den studerende tilegner sig viden om centrale begreber, teorier og empiriske fund vedrørende kognitive adfærdsterapeutiske metoder.

Kognitiv adfærdsterapi er en udbredt og evidensbaseret psykologisk behandlingsmetode til en række psykologiske lidelser og problemer. Kendskab til kognitive og adfærdsterapeutiske metoder vil være en fordel for psykologer, der vil arbejde i psykiatrien, kommuner eller i privat praksis.

På seminarholdets første del gennemgås de grundlæggende principper og metoder i kognitiv adfærdsterapeutisk udredning og intervention. På den anden del præsenteres de nyeste udviklinger inden for forskning i transdiagnostisk psykoterapi, bl.a. Ruminations-fokuseret kognitiv adfærdsterapi og Unified Protocol for Emotional Disorders.

Undervisningsform:
Undervisningen er en blanding af case baseret gruppearbejde, teoretiske oplæg, diskussioner og refleksioner på holdet.

Eksamensbestemmelser:

  • Deltagelse i gruppearbejde, diskussion og refleksion på holdet, der demonstrerer en minimumspræstation i henhold til læringsmål fastlagt af studienævnet.

  • Mundligt fremlæggelse af klinisk psykologisk case eller kortere oplæg om klinisk psykologisk tema: op til 2 gange i løbet af semestret.

  • Aflevering af 2 responspapirer af max 3 siders længde, på baggrund af pensumlitteratur samt relevant selvvalgt litteratur.

 

Seminarhold 5 v/ Signe Steenberger – Tilknytning og parterapi
Tilknytningsprocesser og –mønstre har en generel relevans for psykoterapi med voksne men en særlig indlysende relevans i parterapi, hvor der arbejdes live med problematikker, som ofte handler om tryghed, nærhed og tillid eller manglen på samme. Parterapi er samtidig et væsentligt arbejdsområde for psykologer, som ikke blot er effektfuldt i behandlingen af parforholdsproblemer, men som også kan have stor betydning i arbejdet med individuelle problematikker, fx udviklingstraumer, PTSD, alkoholmisbrug med videre.

Undervisningsform:
Undervisningen bliver et miks af teoretiske oplæg, diskussioner, illustration via video og andet casemateriale samt hands-on erfaring gennem øvelser og refleksion over igangværende terapeutiske forløb. Vi kommer til at beskæftige os med parterapeutisk metode, særligt emotionsfokuseret parterapi, og med tilknytnings-dynamikker og deres betydning for parforhold, herunder seksualitet, og for samspillet mellem par og terapeut. Vi vil have et særligt fokus på terapeutens rolle i reguleringen af parrets emotionelle samspil, hvad dette kræver af terapeuten, og hvordan terapeutens egen tilknytning kan komme i spil i denne forbindelse.

Eksamensbestemmelser:

  • Gruppefremlæggelse: Deltagelse i én gruppefremlæggelse i løbet af kurset. Gruppen laver en fremlæggelse på baggrund af pensum til dagens undervisningsgang og skal derudover facilitere en proces, der aktiverer hele holdet. Underviseren giver feedback på gruppens oplæg.

  • Responspapir: Gruppen laver ligeledes et responspapir på alle tekster til dagens undervisningsgang. Det er et kort papir, der er bygget op om spørgsmål, der deles ud på forhånd. Responspapiret sendes til underviseren til godkendelse og uploades til de studerende efter undervisningsgangen.

  • Selvvalgt litteratur: Den selvvalgte litteratur bestås ved, at skrive max. 5 siders refleksionspapir, som uploades til underviseren via Absalon.

Målbeskrivelser

Overordnet mål for læringsudbytte

Ved afslutning af undervisningsmodulet kan den studerende redegøre for, analysere, reflektere kritiskover, diskutere og anvende centrale begreber, teorier og metoder fra den kliniske psykologi med henblik på at forstå og (re)formulere relevante problemstillinger samt under den fornødne faglige supervision planlægge, anvende, reflektere over og evaluere klinisk psykologiske interventioner.

 

Mål for læringsudbytte ved Seminarhold

Den studerende kan ved afslutning af Seminarholdet:

  • Udvikle en klinisk psykologisk begrundet problemstilling, der involverer relevante udrednings og/eller interventionsmetoder, i forhold til en/et given klinisk psykologisk case/oplag.
  • Udvælge klinisk psykologisk teori, empiri og udrednings- og/eller interventionsmetoder af relevans for problemstillingen, og forholde sig nuanceret og kritisk hertil.
  • Udarbejde en sammenhængende analyse af den klinisk psykologiske problemstilling og de mulige udrednings- og/eller interventionsmetoder i forhold til denne.
  • Diskutere relevansen af de anvendte teorier og mulige udrednings- og/eller interventionsmetoder, bl.a. med fokus pa individuelle og / eller kontekstbetingede forhold, der kan påvirke analysen af problemstillingen.
  • Reflektere over etiske sporgsmal, der knytter sig til problemstillingen og de mulige interventioner.

 

600 siders obligatorisk samt 200 siders selvvalgt litteratur

Pensumlister

Point
7,5 ECTS
Prøveform
Andet
Kursusdeltagelse med opsyn.
GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve, men opgaver og aktiv undervisningsdeltagelse kan udføres i grupper med maximalt 5 studerende. Ved gruppeopgave eller mundtlige fremlæggelser i grupper skal den enkelte studerendes bidrag kunne konstateres, så det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted. En mindre del kan dog være fælles jf. rammestudieordningens afsnit om Individuelle prøver og gruppeprøver. Formen fremgår af det konkrete undervisningsudbud.
OMFANG: Afhænger af det konkrete kursusudbud.
SÆRLIGE BESTEMMELSER: Uanset om de studerende arbejder individuelt eller sammen i grupper om de krævede aktiviteter, skal det sikres ved mundtlige præsentationer, individuelle skriftlige opgaver og/eller ved individuelle bidrag i fælles skriftlige opgaver, at den enkelte studerendes præstationer lever op til de fastsatte krav, herunder anvendelse af den krævede mængde obligatorisk og selvvalgt litteratur. Der ydes vejledning og feedback under processen.
Krav til indstilling til eksamen

Fremmøde til mindst 75 % af undervisningsgangene samt aktiv deltagelse i de ved kursusindholdet fastlagte aktiviteter, opgaver, præsentationer m.v.

Bedømmelsesform
bestået/ikke bestået
Censurform
Ingen ekstern censur
Eksamensperiode

januar/juni

se eksamensplan.

Reeksamen

februar/august

se eksamensplan.

Kriterier for bedømmelse

Se "Målbeskrivelser"

  • Kategori
  • Timer
  • Seminarhold
  • 28
  • I alt
  • 28