TTEAPT036U Valgfag: (Kompaktkursus juni 2017) Praktisk Teologi: Prædikenens teologi: Fornuft, fremmedhed og dårskab

Kursets faglige indhold

På dette kursus vil vi undersøge prædikenens teologi i spændingsfeltet mellem fornuft, fremmedhed og dårskab. Til at belyse problemfeltet bidrager følgende forelæsere med indslag fra egne

forskningsområder:

Charles Campbell, Professor of Homiletics, Duke University, udfolder, hvordan prædikenens teologi relaterer til korsets dårskab. Ved at balancere på den hårdfine linje mellem evangeliets skønhed og lidelse, visdom og dårskab demonstrerer han, bl.a. i kraft af Mikhail Bakhtin, hvordan latterens og parodiens dobbelte fokus korresponderer med evangeliets paradoksale budskab.På kurset vil vi fokusere på Campbell’s seneste værk Preaching Fools: The Gospel as a Rhetoric of Folly, som er skrevet isamarbejde med den sydafrikanske homiletiker, Johan Cilliers. I bogen påviser forfatterne, hvordan narren som arketype har spillet en afgørende rolle for fællesskabers fortolkning og identitetsdannelse på tværs af nationale og kulturelle grænser. Parallelt hermed beskrives, hvordan prædikanten, som har til opgave at udbringe et paradoksalt evangelium, også er at sammenligne med en dåre.

Anders Holm, Lektor i praktisk teologi, KU, bidrager med analyser af prædikenens teologi hos Grundtvig og Kierkegaard. Som den ene af kursets grundbøger læses To Samtidige. Kierkegaards og Grundtvigs kritik af hinanden, hvori samtidighedsbegrebet benyttes som prisme til at illustrere dels Grundtvig og Kierkegaards reaktion på rationalisme og historisk-kritisk eksegese, dels vekselvirkningen mellem de to teologiske positioner.I forlængelse af bogen diskuteres den indirekte samtale, der fandt sted mellem Grundtvig og Kierkegaard blandt andet i kraft deres prædikener. Desuden vil der være udblik til Grundtvigs fortolkning af Luther og til Kierkegaards ambivalente forhold til kirken. Med dette historiske afsæt vil vi drøfte Kierkegaards og Grundtvigs betydning for senere teologiske positioner og prædikenpraksisser.

Bent Flemming Nielsen, Professor i dogmatik, KU, fremstiller prædikenens teologi i lyset af en kritisk stillingtagen til det 20. århundredes Ordets teologi. Den moderne ord-teologi søger at sammenkæde to problemkomplekser, som den vil forene i et enkelt greb. Det ene er formidlingen af den reformatoriske arv, forholdet mellem ordet og troen, som rummer en skarp afvisning af den middelalderlige nådeslære. Den anden – som systematisk set må holdes ude herfra – er teologiens situation efter modernitetens opkomst, dvs. efter fremkomsten af erkendelseskritikken og religionskritikken. Også denne problemstilling søger ordteologien at løse ved at henvise til ’Ordet’. Det sker på den måde, at ’Ordet’ ses som uafledt begivenhed, der er selv-ekspliciterende og selv-kommunikerende (Barth), hvorfor behovet for ’almene’ forudsætninger i retning af ontologi og antropologi bortfalder. Teologien har da ikke behov for at påberåbe sig et metafysisk grundlag (en påstand ikke mindst K.E. Løgstrup har bestridt). Konsekvensen af den moderne ordteologi er bl.a., at kirken opfattes som ’fortællefællesskab’, dvs. med centrum i sprog og narrativitet. Spørgsmålet er, om denne populære opfattelse, som forfægtes af megen moderne narrativ teologi, i tilstrækkelig grad har blik for den reale forkyndelsessituation, som netop også rummer liturgiske (rituelle) komponenter og ’kroppe’ med iboende habitus.

Marlene Ringgaard Lorensen, Professor mso i praktisk teologi, KU, kontekstualiserer de internationale homiletiske indsigter i forhold til en dansk sammenhæng i lyset af bogen, DialogicalPreaching. Bakhtin, Otherness and Homiletics.

I forlængelse heraf præsenteres egne empiriske undersøgelser af, hvordan prædikenens teologi transformeres i mødet med konvertitter fra Mellemøsten såvel som traditionelle folkekirkemedlemmer. Prædikenens teologi undersøges i spændingsfeltet mellem overskridelse og værdiomvendelse af traditionelle hierarkier og forskelle på den ene side og en inkarnation og kontekstuel tilpasning til den omgivende kultur på den anden side. Spændingen mellem overskridelse og tilpasning sættes på spidsen, når flygtninge fra Mellemøsten mødes med en dansk folkekirkelighed. Med udgangspunkt i feltstudier diskuteres hvorledes de nye kristne forstyrrer og udfordrer den lutherske dogmatik, ritualernes rytme, menighedsbegrebet, grænsefladerne mellem de kirkelige retninger – og ikke mindst: prædikenens form og indhold.

Kjeld Slot Nielsen, Lektor ved FUV:  ”For at en forkyndelse ikke skal være os uvedkommende, må den svare til noget i vor tilværelse” Opfattelsen af prædikenen og gudstjenesten i K. E. Løgstrups tidlige og sene forfatterskab. Det er ikke K.E. Løgstrups (1905-1981) overvejelser over prædikenen og gudstjenesten endsige hans prædikener, der står tilbage som de mest betydningsfulde i hans forfatterskab. Hovedværkerne ’Den etiske fordring’ og ’Skabelse og tilintetgørelse’ samt hans begrebsdannelser som eksempelvis ’de suveræne livsytringer’ indtager med rette den plads. Løgstrups tanker om prædikenens ’hvad’ og ’hvorledes’ og om dens funktion i gudstjenesten følger forfatterskabets hovedstrøm. Grundambitionen i Løgstrups tænkning: at den kristne forkyndelse må svare til noget i vores tilværelse, hvis den eller skal komme os ved og at tro uden forståelse følgelig er tvang, var den samme fra tiden som sognepræst på Fyn til årene som professor i Aarhus. Men den tankemæssige indfrielse af ambitionen voksede for ham undervejs. Det samme gjorde den teologi, som fulgte deraf. Det samme kan med god ret siges også at gælde hans refleksioner over prædikenen og gudstjenesten.

I undervisningens første del præsenteres et par af hovedtankerne i Løgstrups skrift ”Prædikenen og dens tekst”, som blev til mellem 1939 og 1941, men først udgivet i 1999. Undervejs kastes et blik på et par af Løgstrups prædikener fra tiden på Fyn. I undervisningens anden del argumenterer jeg for, at ”Skabelse og tilintetgørelse” fra 1978 indeholder en tanke om Guds selvtranscendens (”kosmisk handler Gud imod sig selv, går det kristne budskab ud på”). Det drøftes, om det sprænger det syn på prædikenen og gudstjenesten, som findes i det tidlige forfatterskab og om og i hvilken forstand denne ’kosmiske vending’ har betydning for en nutidig prædiken.

Undervisningen foregår på dansk og engelsk

Overordnede læringsmål i henhold til studieordningen:

Den studerende opnår færdigheder i anvendelse af det teologiske fagområdes videnskabelige metoder og redskaber samt generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for det valgte område. Den studerende udvikler evnen til at arbejde analytisk for derved at blive kvalificeret til at løse et bredt spektrum af opgaver i kirke, kultur og samfund. Der lægges desuden vægt på at fremme den studerendes evne til formidling.

Læringsformer med henblik på at opnå læringsmålene

Kurset består af en blanding af forelæsninger, fælles diskussioner,

øvelser, gruppearbejde og indledende opgaveskrivning. Som forberedelse til kurset læses 750 siders

litteratur. Hertil kommer øvrige 750 siders litteratur i forbindelse med den afsluttende opgave.

Arbejdsbelastning:

28 timers undervisning fordelt på 7 hverdage. Hertil må beregnes ca. 4 timers forberedelse pr. undervisningstime.

ECTS point

Kurset udgør 15 ECTS point og kan indgå som et af tre kurser i en fleksibel masteruddannelse på

Københavns Universitet. For yderligere oplysninger om den fleksible masteruddannelse se:

http://teol.ku.dk/uddannelser/masteruddannelse/

Eksamensform

Kursets afsluttende opgave skal have et omfang på 12-15 sider og bedømmes med bestået/ikke bestået. For kompaktkursus i juni er afleveringsfristen 1. oktober, og afleveringsfrist for reeksamen/omprøve er 1. december.

Kursuslitteratur

Efter tilmelding får deltagerne adgang til kursets digitale kursusrum på Absalon, hvorfra litteraturliste samt artikler mm. kan downloades.

Foreløbig litteraturliste :

Barth, Karl. Der Römerbrief II. Zürich: Theologischer Verlag, 1989 [1922], kap. 7.

Campbell, Charles L. and Johan Cilliers. Preaching Fools: The Gospel as a Rhetoric of Folly. Waco, TX: Baylor University Press, 2012.

Hognestad, Henrik. Ordet i ordene. Bibeltolkning og preken i Karl Barths dialektiske ”Guds-ord-teologi”s. 35-65.

Holm, Anders, To samtidige - Kierkegaards og Grundtvigs kritik af hinanden, Anis 2012.

Kierkegaard, Søren. "Den ethiske og den ethisk-religieuse meddelelses dialektik" i:  Søren Kierkegaards kommunikationsteori: en studie: med forelæsningsudkastene til "Den ethiske og den ethisk-religieuse meddelelses dialektik" (1847)  ed. Paul Müller. København: C.A.Reitzel, 1984.

Lorensen, Marlene Ringgaard, Dialogical Preaching.Bakhtin, Otherness and Homiletics, Göttingen, Vandenhoeck & Ruprecht, 2014. (uddrag)

Løgstrup, K.E.  ”Prædikenens mening – og ordet der skaber hvad det nævner. Prædiken til Fastelavns søndag 1937, Mat 3,13-37. K.E. Løgstrup, Prædikener fra Sandager og Holevad, eds. Elsebeth Diderichsen og Ole Jensen, (København: Gyldendal 1995), 37-40

Løgstrup, K.E. Prædikenen og dens tekst, (København: Gyldendal 1999), 75-87.

Løgstrup, K.E.”Prædiken og filosofi”, Solidaritet og kærlighed. Essays, (København: Gyldendal 1987), 141-145.

Nielsen, Bent Flemming, ”Körpervergessenheit? : Eine Anfrage an das protestantische Religionsverständnis” in: Menschsein und Religion: Anthropologische Probleme und Perspektiven der religiösen Praxis des Christentums. red. Wilfried Engemann. Wien : Vienna University Press, 2016. s. 103-119.

Thurneysen, Eduard. ”Die Aufgabe der Predigt”, In: Pastoralblätter für Predigt, Seelsorge und kirchliche Unterweisung. 63 (1921), S. 209-219.