SMEB12012U Kursus i hjerte, kredsløb og lunger

Årgang 2016/2017
Engelsk titel

Course in the Cardiovascular and Pulmonary Systems

Uddannelse

Bacheloruddannelsen i medicin - obligatorisk

Kursusindhold

Kurset skal give den studerende kundskaber om og forståelse for hjertets, kredsløbets og lungernes anatomi og fysiologi, herunder forståelse for sygdomme i hjertet, kredsløbet og lungerne.

Målbeskrivelser

Efter endt kursus forventes den studerende at kunne:

Viden

  • Beskrive hjertets, lungernes og luftvejenes makroskopiske og mikroskopiske anatomi samt embryonale udvikling
  • Forklare fostrets respiration og kredsløb, herunder samspillet med placenta, og forklare omlægningerne ved fødslen samt redegøre for de mest almindelige udviklingsanomalier
  • Redegøre for hjertets elektriske aktivitet, dels på det cellulære niveau (celletypernes elektrofysiologi i atrier, knuder og ledningsbaner samt impulsudbredningen), dels på det molekylære niveau (kanaler og ionstrømme) og på helkropsniveau (baggrunden for elektrokardiografien)
  • Beskrive de mest almindelige rytmeforstyrrelser
  • Redegøre for hæmodynamikkens grundbegreber (viskositet, laminar strømning, turbulens, Poiseuilles lov, tyngdens indflydelse, konverteringer mellem trykenergi, kinetisk energi og potentiel energi)
  • Redegøre for arteriesystemets funktion og for arterioletonus, herunder vindkedelfunktionen, betydningen af compliance og perifer modstand for blodtrykkene (systolisk, diastolisk og middelblodtryk), autoregulering og flowmedieret dilatation
  • Redegøre for hjertets pumpefunktion og perfusion, herunder eksitations-kontraktions-kobling i hjertemuskelceller, Frank-Starling relationen og begrebet kontraktilitet
  • Redegøre for hjertets arbejde, herunder fibrenes længde-spændingsrelation, betydningen af pre- og afterload og den neurohumorale kontrol
  • Redegøre for stoftransporten over kapillærendothelet samt for dettes aktive funktioner
  • Redegøre for vene og lymfesystemets funktioner
  • Redegøre for elektrokardiografi, herunder akser, nomenklatur, intervaller samt for det patologiske EKG i hovedtræk
  • Redegøre for akut og kronisk blodtryksregulering, herunder baroreceptorfunktion, betydningen af det sympatiske nervesystem samt renin-angiotensin systemet og nyrens rolle via reguleringen af natrium og ekstracellulærvolumen
  • Redegøre for kompensatoriske mekanismer ved blødning
  • Redegøre for de enkelte organers perfusion, herunder metodologi
  • Redegøre i hovedtræk for kredsløbsreguleringen ved hjerteinsufficiens og chok
  • Redegøre for respirationsgassernes fysiske forhold for at forklare deres bevægelser i respirationssystemet samt i kredsløb og væv
  • Redegøre for begreberne ventilation, alveolær ventilation, dødt rum, iltoptagelse og kuldioksidudskillelse samt beregne disse størrelser ud fra målinger på ekspirationsluft
  • Redegøre for respirationens mekanik og for respirationsarbejdet, herunder det flowresistive og det elastiske arbejde samt metoder til måling heraf
  • Redegøre for lungernes perfusion samt i detaljer for forholdet mellem ventilation og perfusion samt betydningen af ujævn fordeling
  • Redegøre for diffusionen af respirationsgasser i lunger og væv
  • Redegøre kvalitativt og kvantitativt for transporten af ilt og kuldioxid i blodet
  • Redegøre for respirationens regulering, herunder respirationens automati, den kemiske og nerurale regulering samt adaptation til ændringer i indåndingsluftens sammensætning og tryk
  • Redegøre for væsentlige patofysiologiske forhold, herunder restriktive og obstruktive lungelidelser, lungefunktionsprøver og hypoksi
  • Redegøre for lungernes betydning i neutralitetsreguleringen og redegøre kvalitativt og kvantitativt for de vigtigste syre-base forstyrrelser og respirationsorganernes andel i/reaktion herpå.
  • Redegøre kvalitativt og kvantitativt (direkte og indirekte kalorimetri) for energiomsætningen, dens måling og dens regulering under forskellige forhold samt bestemmelse af den basale energiomsætningshastighed
  • Redegøre kvalitativt og kvantitativt for tilpasningen af ventilation og kredsløb til muskelarbejde (inklusive iltgæld)
  • Redegøre for energiomsætningens vigtigste stofskifteveje inklusive omsætning af alkohol samt begrebet respiratiorisk kvotient (RQ)
  • Redegøre for regulering af energindtagelse, herunder hypothalamus’ rolle, leptinsystemet og andre hormoner
  • Redegøre for temperaturreguleringen
  • Redegøre for organismens varmeproduktion og varmetab
  • Redegøre for varmetransporten fra kernen til skallen
  • Redegøre for reguleringen af varmebalancen
  • Redegøre for feber samt organismens reaktioner på hypo- og hypertermi.
Forelæsninger, studenteraktiverende holdundervisning og øvelsesundervisning
Kurset evalueres ved eksamen i hjerte, kredsløb og lunger.

Undervisningssproget er dansk – men engelsktalende undervisere kan forekomme i mindre omfang.

Arbejdsbelastningen for eksamen i hjerte, kredsløb og lunger er registreret under kursus i hjerte, kredsløb og lunger.
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamensforberedelse
  • 9
  • Forberedelse
  • 269
  • Forelæsninger
  • 38
  • Holdundervisning
  • 23
  • Øvelser
  • 15
  • I alt
  • 354
Point
2,5 ECTS
Prøveform
Kursusdeltagelse
Skriftlig aflevering
Deltagelse i laboratorieøvelser og aflevering af øvelsesrapporter
Hjælpemidler
Alle hjælpemidler tilladt
Bedømmelsesform
bestået/ikke bestået
Censurform
Ingen ekstern censur
Én intern bedømmer
Kriterier for bedømmelse

For at opnå kursusattest skal den studerende:

Viden

  • Redegøre for metoder til bestemmelse af hjertets elektriske aktivitet, herunder kunne redegøre for det normale EKG og vigtigste fortolkningsparametre til tolkning af et abnormt EKG
  • Redegøre for metoder til bestemmelse af hjertets pumpefunktion herunder disses anvendelse i den daglige klinik
  • Redegøre for metoder til bestemmelse af blodtryk (non invasive og invasive metoder) herunder disses anvendelse i den daglige klinik
  • Redegøre for metoder til bestemmelse af blodgennemstrømning i kar, herunder disses anvendelse i den daglige klinik
  • Redegøre for metoder til bestemmelse af lungefunktion, herunder disses anvendelse i den daglige klinik.
     

Færdigheder

  • Bestemme energiomsætningshastigheden i hvile og under muskelarbejde, herunder bestemme nyttevirkningen under muskelarbejde
  • Bestemme konditallet (VO2-max) direkte og indirekte
  • Bestemme O2-gælden efter arbejde
  • Undersøge ”arterielle” PO2, PCO2 og pH-værdier under muskelarbejde
  • Demonstrere respiratorisk acidose og alkalose samt metabolisk acidose på forsøgspersonen
  • Illustrere begrebet ”respiratorisk steady state”
  • lllustrere sammenhængen mellem ventilation, alveolær ventilation, skadeligt rum, respirationsfrekvens, alveolære O2- og CO2-fraktioner og tensioner, O2-optagelse, CO2-afgift og puls.