SFOA09002U Etik og videnskabsteori, folkesundhedsvidenskab

Årgang 2016/2017
Engelsk titel

Ethics and Philosophy of Science, Public Health

Uddannelse

Bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab - obligatorisk

Kurset er en del af 1. årsprøvekravet på bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Beståelse af 1. årsprøvekravet forudsætter deltagelse i eksamen indenfor 1. studieår, og beståelse af eksamen indenfor 2. studieår. Læs mere i den fagspecifikke studieordning:

http://sund.ku.dk/uddannelse/vejledning-information/studieordninger/folkesundhedsvidenskab/

Kursusindhold

Faget omfatter en introduktion til videnskabsteoretiske og etiske problemstillinger med relation til folkesundhedsvidenskab. Det giver redskaber til at forstå de forskellige videnskabsteoretiske problemstillinger, der er knyttet til humanistiske, samfundsvidenskabelige, naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige tilgange til det folkesundhedsvidenskabelige felt. Endvidere introducerer det til generel normativ etisk teori, samt anvendelsen af etisk teori i forbindelse med forebyggelse, prioritering af sundhedsydelser og diskussionen om lighed i sundhed.

Målbeskrivelser

Efter endt kursus forventes den studerende at kunne:

Viden

  • Beskrive overordnede teoretiske retninger indenfor videnskabsteori og etik

  • Refleksiv forståelse af centrale principper og begreber inden for videnskabsteori og etik

  • Beherske videnskabsteoretiske metoder, der indgår i pensum, herunder årsag og virkning, hermeneutisk fortolkning, og hvordan man kan teste hypoteser indenfor folkesundhedsvidenskabelige problemstillinger.

  • Reflektere over etiske aspekter i folkesundhedsvidenskabeligt arbejde

Færdigheder

  • Anvende videnskabsteoretisk tænkning og etisk ræsonnering i relation til en konkret problemstilling i folkesundhedsvidenskab

  • Kritisk vurdere etiske og videnskabsteoretiske problemstillinger inden for folkesundhedsvidenskab

  • Læse og bedømme etiske og videnskabsteoretiske aspekter i rapporter, videnskabelige artikler og medier

  • Gennemføre etisk analyse af folkesundhedspraksisser og udforme klar videnskabsteoretisk kausalitetsvurdering og metodeanalyse

Kompetencer

  • Overføre kendskab til forskellige videnskabsteoretiske og etiske positioner og dertil hørende teorier til anvendelse inden for folkesundhedsvidenskab

  • Præsentere videnskabsteoriske og etiske indsigter i relation til folkesundhedsvidenskab

  • Indgå i sundhedsfagligt projektarbejde hvor videnskabsteoretiske og/eller etiske oplysninger og metodik har betydning enten som produkt af eller som beslutningsgrundlag for det overordnede projekt

Forelæsninger og holdundervisning.
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamen
  • 1
  • Forberedelse
  • 97
  • Forelæsninger
  • 12
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 138
Point
5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering, 48 timer
Opgave (maks. 4 normalsider - 2400 anslag pr. side) udarbejdes individuelt.
Hjælpemidler
Alle hjælpemidler tilladt
Bedømmelsesform
bestået/ikke bestået
Censurform
Ingen ekstern censur
En intern bedømmer.
Eksamensperiode

Se eksamensplanen: http://sund.ku.dk/uddannelse/vejledning-information/eksamensplaner/folkesundhedsvidenskab/

Kriterier for bedømmelse

For at opnå bedømmelse bestået til eksamen skal den studerende kunne:

Viden

  • Beskrive overordnede teoretiske retninger indenfor videnskabsteori og etik

  • Refleksiv forståelse af centrale principper og begreber inden for videnskabsteori og etik

  • Beherske videnskabsteoretiske metoder, der indgår i pensum, herunder årsag og virkning, hermeneutisk fortolkning, og hvordan man kan teste hypoteser.

  • Reflektere over etiske aspekter i folkesundhedsvidenskabeligt arbejde

Færdigheder

  • Anvende videnskabsteoretisk tænkning og etisk ræsonnering i relation til en konkret problemstilling i folkesundhedsvidenskab

  • Vurdere kritisk etiske og videnskabsteoretiske problemstillinger inden for folkesundhedsvidenskab

  • Læse og bedømme etiske og videnskabsteoretiske oplysninger i rapporter, videnskabelige artikler og medier

  • Gennemføre etisk analyse af folkesundhedspraksisser og udforme klar videnskabsteoretisk kausalitetsvurdering.