JJUA04389U Offentlig forvaltning

Årgang 2016/2017
Engelsk titel

Public administration

Kursusindhold

Kurset tilstræber at give studerende, der påtænker at søge ansættelse i det offentlige eller i advokatsektoren, et bredere grundlag for behandlingen af offentligretlige problemer gennem indsigt i de offentlige myndigheders virksomhed, indretning og styring, således som disse forhold er bestemt af lovgivningen og forvaltningspolitiske principper. Den tekniske betegnelse for faget "Offentlig forvaltning" er forvaltningslære, der kan ses som det (rets-)sociologiske modstykke til det juridiske grundfag forvaltningsret. Selv om retlige kompetenceforhold også har betydelig interesse i denne sammenhæng, må det derfor understreges, at faget ikke er et repetitionskursus i forvaltningsret, men et selvstændigt fag med egen metode, begreber og problemstillinger, som det også fremgår af kursusforløbet nedenfor.

Kurset falder i 3 dele: En 1. del, der især omhandler generelle udviklingstendenser i den offentlige forvaltning, en 2. del, der specielt vedrører centraladministrationens forhold, og en 3. del, der behandler det kommunale selvstyre.

1. del omfatter en introduktion til faget, herunder en afgrænsning af forvaltningsbegrebet og fastlæggelse af forvaltningsorganer samt endvidere en introduktion til teorier om offentlig forvaltning som "bureaukrati". I øvrigt gennemgås hovedlinierne i central- og lokaladministrationens udvikling, herunder med særlig henblik på den nyere tids store forvaltningsreformer. Interessen knytter sig i den forbindelse navnlig til de seneste årtiers forsøg på at omstille og forny den offentlige sektor, det såkaldte "moderniseringsarbejde".

2. del indeholder en gennemgang af relationerne mellem Folketing og regering, ministerens roller som politisk og administrativ leder, principperne for centraladministrationens organisation og rekruttering af personale, samspillet mellem de ministerielle enheder indbyrdes og i forhold til interesseorganisationer og politiske partier m.v. Hovedinteressen knytter sig her til spørgsmålet om centraladministrationens placering i det samlede politiske system, herunder med hensyn til fordelingen af magt og indflydelse på fastlæggelsen af den politiske "dagsorden".

3. del tager udgangspunkt i de kommunale selvstyreideer, og det undersøges her, i hvilken udstrækning og på hvilken måde disse ideer er realiseret, herunder med hensyn til kommunal inddeling og styrelse, kommunernes opgaver og økonomi, deres styring og kontrol og de forskellige former for kommunedemokrati og borgerdeltagelse. Hovedinteressen knytter sig i den forbindelse navnlig til spørgsmålet om kommunestyrets placering i den samlede offentlige forvaltning, herunder med hensyn til kommunernes muligheder for at omstille og forny deres virksomhed i takt med ændrede lokale behov og ønsker.

Der undervises herved efter nedenstående plan:
• Offentlig forvaltning som bureaukrati.
• Udviklingen af den offentlige forvaltning.
• Det parlamentariske regeringsstyre.
• Ledelsesforhold i centraladministrationen.
• Centraladministrationens organisation.
• Statslige selvejede institutioner og selskaber.
• Det administrative personale.
• Ministerielle samspilsrelationer.
• Det kommunale selvstyre.
• Kommunernes inddeling og styrelse.
• Kommunernes opgaver og økonomi.
• Kommunernes styring og kontrol.
• Kommunedemokrati og borgerdeltagelse.

Målbeskrivelser

- Redegøre for de teoretiske opfattelser af offentlig forvaltning som ”bureaukrati”.
- Redegøre for forvaltningens virksomhed, identificere dens målsætninger og forklare offentlige vækstprocesser.
- Redegøre for og anvende de relevante grundbegreber og sondringer vedrørende organisering og styring af den offentlige forvaltning.
- Redegøre for hovedlinjer i udviklingen af den offentlige forvaltning i nyere tid med særlig vægt på moderniseringsarbejdet fra 1980’erne og fremefter.
- Redegøre for de enkelte forvaltningsorganers strukturer og funktioner samt diskutere fordele og ulemper ved brug af forskellige organisationsformer.
- Redegøre for de personalemæssige forhold i forvaltningen samt identificere og diskutere de – til dels krydsende – etiske normer, som det akademiske personale er underlagt.
- Redegøre for og identificere problemer i samspillet mellem den offentlige forvaltnings enkelte organer og mellem forvaltningen og dens ydre omgivelser.
- Redegøre for de retlige aspekter af og grundlæggende ideer med et kommunalt selvstyre.
- Redegøre for og diskutere udviklingen af kommunernes inddeling og styrelse, herunder med særlig vægt på kommunalreformerne i 1970’erne og fra begyndelsen af 2000-tallet.
- Redegøre for hovedtræk af finansieringen og styringen af kommunernes virksomhed samt identificere og diskutere fordele og ulemper ved brug af forskellige løsninger.
- Identificere og diskutere fordele og ulemper ved de forskellige former for kommunedemokrati.
- Analysere indlæg i den forvaltningspolitiske debat og anvende dem som afsæt for en kritisk stillingtagen til aktuelle problemkomplekser og reformtiltag i den offentlige forvaltning.
- Formidle og formulere sin viden og argumentation fagligt og sprogligt korrekt på en struktureret og sammenhængende måde

• Carsten Henrichsen: Offentlig forvaltning – Grundbog i forvaltningslære. C.E.C. Gads Forlag, 3. udg. 2012. Hele bogen er pensum med undtagelse af kap. 1.1-1.4, kap. 2, kap. 3.2-3.3., kap. 4 og kap. 11.2-11.3, der er supplerende/anbefalet læsning.

• Carsten Henrichsen: Kilder til studiet af offentlig forvaltning - Materialesamling til Forvaltningslære 2005 med senere tilføjelser. Materialesamlingen er lagt ud på Absalon. Udvalgte dele er supplerende/anbefalet læsning.

 

Samlet pensum andrager cirka 565 sider.

  • Kategori
  • Timer
  • Forberedelse
  • 241
  • Seminar
  • 34
  • I alt
  • 275
Point
10 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve, 20 min
Mundtlig eksamen med forberedelse, 20 minutter
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Eksamensperiode

9. - 13. januar 2017 (vejl. periode)

Reeksamen

Se 'Vigtige datoer' på KUnet