HMVB01608U Musikvidenskab: Musikvidenskabeligt seminar: Musik og oplysningstid
Not in english
Musikvidenskab BA2012 ordn., BA2007 Enkeltstående tilvalgsordn.
Holbergs komedie, Kilderejsen (1724); Rousseaus
musikleksikon, Dictionnaire de musique (1768/1772/1775);
J.A.P. Schulz’ aftensang Sig månen langsomt hæver (1790);
Mozarts opera Tryllefløjten (1791). Alt dette er fænomener
som hører til 1700-tallets kultur- og musikhistorie. Men hvad har
de til fælles ud over det? Svar: I alle eksemplerne sættes ’musik’
i forbindelse med 1700-tallets store ide om ’oplysning’. Eller
store ideer om oplysning. For det sker unægtelig på
forskellige måder, og ’oplysning’ er et temmelig broget begreb,
både i 1700-tallet og sidenhen.
I Kilderejsen gøres f.eks. grin med operaen som genre og
som modedille ud fra en oplysningstankegang. Men det betyder ikke
at andre oplysningsfolk i andre sammenhænge og på andre tidspunkter
ikke kunne forsvare operaen som kunstform, eller at operaer og
deres komponister og tekstforfattere ikke kunne være prægede af
oplysningsideer, som det f.eks. er tilfældet i
Tryllefløjten. Men heftige offentlige diskussioner og
kritik af operaen som fænomen blussede jævnligt op i 1700-tallet.
Sådanne diskussioner var uvægerligt forbundne med politiske og
ideologiske spørgsmål, og satte dermed nogle af oplysningstidens
grundlæggende spørgsmål i spil. På kurset vil vi specielt
beskæftige os med to af disse større offentlige opera-debatter
eller fejder: Den såkaldte ’Buffoniststrid’ i Paris (1752-54), som
fik de franske filosoffer (f.eks. Rousseau) til at spidse pennen,
og den danske ’Holger-fejde’ (1789), hvor radikale oplysningsfolk
som f.eks. Peter Andreas Heiberg, der nogle år senere blev
landsforvist, blandede sig med satire og polemisk ildhu.
Kurset vil også introducere til andre sider af 1700-tallets
musikhistorie, hvor oplysningens tanker og ideer satte sig spor.
Det gælder ikke mindst i forhold til instrumentalmusikken. ”Sonate,
hvad vil du mig?” spurgte Rousseau i opslaget om ’Sonate’, i sit
berømte musikleksikon (ifølge Rousseau var det dog forfatteren
Fontenelle, der var ophavsmand til spørgsmålet). Problemet om hvad
den ordløse instrumentalmusik overhovedet skal gøre godt for blev
dermed formuleret i en prægnant one-liner. I forhold til
dette spørgsmål kom mange forskellige ideer og strategier i spil,
og billedet af ’oplysningen’ fremstår igen ganske broget og
mangfoldigt: Instrumentalmusikken blev både forsvaret og angrebet,
og det var bl.a. i kontekst af sådanne diskussioner for og imod, at
nogle af musikæstetikkens første væsentlige skrifter blev til. En
af bidragyderne var kapelmesteren ved det Kongelige Teater i
København, J.A.P. Schulz, der ellers mest er kendt i Danmark for
sine Lieder im Volkston (1782-90) - dvs. ’sange i
folketone’, herunder Sig månen langsomt hæver. Sange, hvis
enkle stil og folkelige appel er del af en bevidst strategi, der
trækker på tidens ideer og drømme om den generelle udbredelse af
dannelse og oplysning (til og gennem musik) til alles gavn og
nytte.
Kurset vil fungere bredt introducerende til musik- og
kulturhistoriske emner som de ovennævnte. Dansk musik- og
kulturhistorie i 1700-tallet vil, som det fremgår, være
repræsenteret på kurset, men bliver samtidig set som del af en
større Europæisk kontekst, og ikke kun som et isoleret nationalt
fænomen. Et hovedformål med kurset vil samtidig være løbende - i
fællesskab, igennem dialog, diskussioner og gruppearbejder - at
udvikle ideer og problemformuleringer til afgrænsede undersøgelser
i 1700-tallets musikhistorie, som studerende dernæst kan arbejde
videre med i individuelle eksamensprojekter.
- Kategori
- Timer
- Eksamensforberedelse
- 84
- Forelæsninger
- 28
- Undervisningsforberedelse
- 307
- Vejledning
- 1
- I alt
- 420
- Point
- 15 ECTS
- Prøveform
- Mundtlig prøveSe BA2012 studieordningen for nærmere detaljer (grundfag) eller BA2007 Enkeltstående tilvalgsordning, hvis du er tilvalgsstuderende. Der er forskel på de to eksamensformer.
- Hjælpemidler
- Alle hjælpemidler tilladt
- Bedømmelsesform
- 7-trins skala
- Censurform
- Ekstern censur
Kursusinformation
- Sprog
- Dansk
- Kursuskode
- HMVB01608U
- Point
- 15 ECTS
- Niveau
- BachelorBachelor tilvalg
- Varighed
- 1 semester
- Placering
- Forår
- Skemagruppe
- Skemalink tilgår
- Kursuskapacitet
- 40
- Studienævn
- Studienævnet for Kunst- og Kulturvidenskab
Udbydende institut
- Institut for Kunst og Kulturvidenskab
Kursusansvarlige
- Jens Hesselager (8-6b687676686f646a436b7870316e7831676e)