HHIK06792U HIS 79. Antropocæns opståen. Danmark som del af det 20. og 21. århundredes globale miljøhistorie
HIS 79. Antropocæns opståen. Danmark som del af det 20. og 21. århundredes globale miljøhistorie
Historie
Historisk kerneområde 5 (HHIK03791E) [Det centrale fag i Historie
med gymnasierettet profil: Studieordning for det centrale fag på
kandidatniveau i Historie, 2015-ordningen]
Historisk kerneområde 5 (HHIK03791E) [Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i Historie, 2015-ordningen]
Antropocæns opståen. Danmark som del af det 20. og 21.
århundredes globale miljøhistorie
Det er i dag alment accepteret inden for store dele af
naturvidenskaberne, at vi mennesker er – og i et stykke tid har
været – den mest betydningsfulde faktor bag udviklingen af det
sammenhængende geofysiske system, som verden udgør. At det er os,
som på godt og ondt former verden. Derfor foretrækker mange
geologer at betegne vor tid som ”Menneskealderen”, på græsk
Antropocæn.
Men hvad gør det ved hele vores opfattelse af samfundsforandringer
og historiske årsagsforklaringer? Og hvordan håndterer man i det
hele taget ”at invitere” naturvidenskaben indenfor i historisk
forskning og undervisning? Det er sådan nogle spørgsmål, vi på
kurset sammen skal søge mulige svar på. Og netop tværfaglige
tilgange til historiske perspektiver på så påtrængende
samfundsproblemer som forurening, klimaforandringer og tab af
biologisk mangfoldighed retter sig fint mod en undervisningssektor,
der i stigende grad arbejder interdisciplinært.
I begyndelsen af kurset vil vi have fokus på miljøhistoriens
historiografi og de udviklingstræk, der gør tiden siden ca. 1950
fuldkommen usammenlignelig med nogen tidligere periode. Vi vil
blandt andet se på, hvordan videnskabelig viden produceres, og
hvilke ”oversættelsesproblemer”, der kan opstå, når denne viden
skal omsættes til politisk handling. På hvordan man i praksis
betragter ”natur” og ”kultur” som en helhed, og hvilke forskellige
forestillinger om det ydre miljø, der trives i forskellige
miljødiskurser. Endelig vil vi diskutere, hvad man som både
historisk forsker og underviser stiller op med spændingsforholdet
mellem viden og holdning i et så påtrængende og følelsesladet felt
som klima og miljø.
Hurtigt vil vi imidlertid sideløbende arbejde med mere specifikke
historiedidaktiske problemstillinger. Altså med hvordan man lægger
en undervisningsplan og udarbejder et materiale, som kan benyttes
ved undervisning af gymnasieelever med den tid og de
forudsætninger, som de har. Og med hvordan man fører
undervisningsvejledningens ord om at ”analysere samspillet
mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne” ud i livet.
Hvordan sammenfatter man med andre ord store og komplekse
problemstillinger i enkle, eksemplariske tekstudvalg og
undervisningsforløb?
Jeg regner med, at gymnasielærere vil indgå i kurset som
gæsteundervisere, og at der vil blive lejlighed til i samarbejde
med dem og i grupper at afprøve materiale udarbejdet på kurset i
praksis.
Faglige mål (uddybning af de i studieordningen
beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• i en diskuterende form gøre rede for store linjer i forholdet
mellem samfundsudviklingen og det fysiske miljø i dansk og
international historie efter 1945 samt oversigtligt karakterisere
udviklingen af ”miljøhistorie” som historiografisk felt
• redegøre for samspillet mellem samfund og miljø indenfor en
mindre selvvalgt problemstilling og diskutere kilder og metoder til
belysning af denne problemstilling på den måde, der viser en
dybtgående viden
• indenfor denne selvvalgte problemstilling foreslå og diskutere
konkrete emnemæssige samarbejdsmuligheder med andre gymnasiefag end
historie
For at etablere et fælles grundlag forud for kurset, forudsættes
det, at alle deltagere forinden har læst og uploadet 1 sides oplæg
om den ene af vore to grundbøger, nemlig:
- J. Donald Hughes: What is Environmental History? Polity,
2016 (2nd edition).
Nærmere anvisninger vedr. oplægget vil være at finde i Absalon
senest den 1. juli. Kursets anden grundbog bliver:
- John R. McNeill & Peter Engelke: The Great Acceleration.
An Environmental History of the Anthropocene since 1945.
Harvard University Press, 2016.
Øvrige tekster vil blive tilgængelige i Absalon.
- Kategori
- Timer
- Eksamensforberedelse
- 129,5
- Forberedelse
- 203
- Holdundervisning
- 56
- I alt
- 388,5
[KA] Læs mere på:
https://intranet.ku.dk/historie_ka/undervisning/historie/Sider/default.aspx
[KA tilvalg] Læs mere på:
https://intranet.ku.dk/historie_ka/tilvalg/tilvalgka/Sider/default.aspx
- Point
- 15 ECTS
- Prøveform
- Andet med opsyn.
- Krav til indstilling til eksamen
Aktuelle studieordninger for Historie og Uddannelseshåndbog for Historie; Pensumbestemmelser for kandidatuddannelsen i Historie; Kronologiske spredningskrav for kandidatuddannelsen i Historie
Kriterier for bedømmelse
Kursusinformation
- Sprog
- Dansk
- Kursuskode
- HHIK06792U
- Point
- 15 ECTS
- Niveau
- KandidatKandidat tilvalg
- Varighed
- 1 semester
- Placering
- Efterår
- Skemagruppe
- Se skemalink
- Efter- og videreuddannelse
- Studienævn
- Studienævnet for Saxo-Instituttet
Udbydende institut
- Saxo-Instituttet - Arkæologi, Etnologi, Historie og Græsk og Latin
Kursusansvarlige
- Bo Fritzbøger (7-66736a766d787e446c7971326f7932686f)