HHIK06792U HIS 79. Antropocæns opståen. Danmark som del af det 20. og 21. århundredes globale miljøhistorie

Årgang 2016/2017
Engelsk titel

HIS 79. Antropocæns opståen. Danmark som del af det 20. og 21. århundredes globale miljøhistorie

Uddannelse

Historie
Historisk kerneområde 5 (HHIK03791E) [Det centrale fag i Historie med gymnasierettet profil: Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Historie, 2015-ordningen]

Historisk kerneområde 5 (HHIK03791E) [Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i Historie, 2015-ordningen]

Kursusindhold

Antropocæns opståen. Danmark som del af det 20. og 21. århundredes globale miljøhistorie
Det er i dag alment accepteret inden for store dele af naturvidenskaberne, at vi mennesker er – og i et stykke tid har været – den mest betydningsfulde faktor bag udviklingen af det sammenhængende geofysiske system, som verden udgør. At det er os, som på godt og ondt former verden. Derfor foretrækker mange geologer at betegne vor tid som ”Menneskealderen”, på græsk Antropocæn.

Men hvad gør det ved hele vores opfattelse af samfundsforandringer og historiske årsagsforklaringer? Og hvordan håndterer man i det hele taget ”at invitere” naturvidenskaben indenfor i historisk forskning og undervisning? Det er sådan nogle spørgsmål, vi på kurset sammen skal søge mulige svar på. Og netop tværfaglige tilgange til historiske perspektiver på så påtrængende samfundsproblemer som forurening, klimaforandringer og tab af biologisk mangfoldighed retter sig fint mod en undervisningssektor, der i stigende grad arbejder interdisciplinært.

I begyndelsen af kurset vil vi have fokus på miljøhistoriens historiografi og de udviklingstræk, der gør tiden siden ca. 1950 fuldkommen usammenlignelig med nogen tidligere periode. Vi vil blandt andet se på, hvordan videnskabelig viden produceres, og hvilke ”oversættelsesproblemer”, der kan opstå, når denne viden skal omsættes til politisk handling. På hvordan man i praksis betragter ”natur” og ”kultur” som en helhed, og hvilke forskellige forestillinger om det ydre miljø, der trives i forskellige miljødiskurser. Endelig vil vi diskutere, hvad man som både historisk forsker og underviser stiller op med spændingsforholdet mellem viden og holdning i et så påtrængende og følelsesladet felt som klima og miljø.

Hurtigt vil vi imidlertid sideløbende arbejde med mere specifikke historiedidaktiske problemstillinger. Altså med hvordan man lægger en undervisningsplan og udarbejder et materiale, som kan benyttes ved undervisning af gymnasieelever med den tid og de forudsætninger, som de har. Og med hvordan man fører undervisningsvejledningens ord om at ”analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne” ud i livet. Hvordan sammenfatter man med andre ord store og komplekse problemstillinger i enkle, eksemplariske tekstudvalg og undervisningsforløb?

Jeg regner med, at gymnasielærere vil indgå i kurset som gæsteundervisere, og at der vil blive lejlighed til i samarbejde med dem og i grupper at afprøve materiale udarbejdet på kurset i praksis.

Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• i en diskuterende form gøre rede for store linjer i forholdet mellem samfundsudviklingen og det fysiske miljø i dansk og international historie efter 1945 samt oversigtligt karakterisere udviklingen af ”miljøhistorie” som historiografisk felt
• redegøre for samspillet mellem samfund og miljø indenfor en mindre selvvalgt problemstilling og diskutere kilder og metoder til belysning af denne problemstilling på den måde, der viser en dybtgående viden
• indenfor denne selvvalgte problemstilling foreslå og diskutere konkrete emnemæssige samarbejdsmuligheder med andre gymnasiefag end historie

For at etablere et fælles grundlag forud for kurset, forudsættes det, at alle deltagere forinden har læst og uploadet 1 sides oplæg om den ene af vore to grundbøger, nemlig:
- J. Donald Hughes: What is Environmental History? Polity, 2016 (2nd edition).

Nærmere anvisninger vedr. oplægget vil være at finde i Absalon senest den 1. juli. Kursets anden grundbog bliver:
- John R. McNeill & Peter Engelke: The Great Acceleration. An Environmental History of the Anthropocene since 1945. Harvard University Press, 2016.

Øvrige tekster vil blive tilgængelige i Absalon.

Holdundervisning /seminar
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamensforberedelse
  • 129,5
  • Forberedelse
  • 203
  • Holdundervisning
  • 56
  • I alt
  • 388,5