HHIB06504U HIS 50. Individ, samfund og økonomi i Romerriget, ca. 30 f.v.t. - 300 e.v.t.

Individ, samfund og økonomi i Romerriget, ca. 30 f.v.t. - 300 e.v.t.
Dette kursus har to formål: (I) at give de studerende en overordnet indførelse i Romerrigets historie, samt (II) at bibringe de studerende den nødvendige fagspecifikke viden og erfaring til selvstændigt at arbejde skriftligt med historiske problemstillinger på et akademisk og historiefagligt niveau.

Gennem en unik og, skulle det vise sig, højest succesfuld kombination af politiske, økonomiske og sociale institutioner skabte byen Rom og dens befolkning gradvis grundlaget for udviklingen af et enormt imperium, hvis traditioner og materielle kultur vi stadig på mange måder lever med den dag idag—også i Danmark. Dette kursus vil forestå en overordnet og praktisk orienteret introduktion til romersk samfundsliv, ca. 30 f.v.t.–300 e.v.t., med særligt fokus på konkrete individers liv, hverdag og aktiviteter, gennem det kildemateriale som de selv har efterladt i form af breve, dokumenter, indskrifter, graffiti, m.m. Således skal vi ikke beskæftige os så meget med den “traditionelle” politiske histories krige og kejsere, men i højere grad med mere almindelige borgere af begge køn, såsom købmænd og håndværkere, søfolk og soldater, husmødre og prostituerede, foruden frigivne og slaver. Geografisk vil vi beskæftige os med et kildemateriale spredt ud fra Vindolanda i det nordlige England, over Rom og Pompeji i Italien, til Ægypten og Det indiske Ocean.

I særlig grad vil et økonomisk perspektiv, i ordets bredeste forstand, blive anlagt til at sætte den historiske udvikling i perioden fra 1.–3. årh. e.v.t. i et større perspektiv, hvor vi kan diskutere emnets nyere forskningsdiskussion og moderne fortolkninger. Det politiske liv i romersk kejsertid har på en og samme tid været både lokalt og supraregionalt orienteret, det økonomiske liv statsreguleret og markedsdrevet, og både politik og økonomi indlejret i et kludetæppe af sociale relationer af såvel personlig som mere abstrakt karakter—som overordnet system altså ikke nødvendigvis så ulig den komplekse verden, vi selv lever i idag. Men hvordan forholder historiske kilder og moderne historikeres fortolkninger sig egentligt til hinanden, dvs. hvordan skal vi forstå konkrete politiske, sociale og økonomiske forhold i Romerriget? Vi dykker ned i, hvordan man arbejder med historiske problemstillinger, og hvordan kilder og fremstillinger anvendes i arbejdet.

NB: Alle kilder anvendes i oversættelse.

Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• redegøre for hovedlinjerne i Romerrigets historie.
• analysere historiske fremstillinger og kildemateriale og relatere dem til en større historisk ramme
• diskutere og forholde sig til forskningsdiskussionen om, hvordan Romerrigets økonomi og samfund bedst kan karakteriseres
• selvstændigt skrive en skriftlig opgave, der bygger på forskningslitteratur og udvalgt kildemateriale, om en problemstilling, der vedrører fagets overordnede emne, og som lever op til historiefagets tekniske standarder