HDAB00017U DAN; V1 Billederne på skærmene Om billeder, billedbrug, billedæstetik, billedannelser og –interaktion og på skærmmedier

Menneskelig erfaring bygger på alt det, der omgiver os. Ikke kun den fysiske virkelighed, men vores perception af den. Denne perception, der består af nærvær, intimitet og væsentlighed, bliver forvandlet af digital teknologi. Separate rum kan nu sammenflettes, og grænserne mellem vores virtuelle og fysiske kroppe brydes bestandig via teknologi.

Der er en tæt og dynamisk sammenhæng mellem skærmens opståen og selvets dannelse, det moderne individ. Den sammenhæng er senest kommet til udtryk via selfies, altså billeder af selvet der et taget med en smartphone eller digitalt kamera og lagt på et socialt medie. Vi skabes hele tiden via teknologi. Det sker via wearables, hvor vi måler vores puls, vores gang, cykleture, tager selfies, sender og modtager mails, billeder, sms, mms eller bruger Skype. Vi er derved hele tiden i gang med at skabe et billede af os selv. Vi indkredse og belyse disse selvbilleder (selftracking) ud fra især fem hovedindfaldsvinkler:

For det første skærmens kultur, som begynder ved renæssancen, og som med de sociale medier har nået deres foreløbige kulmination. Skærmens formål har til alle tider været at eliminere sig selv, det ligger allerede i den egentlige betydning af skærm, der betyder ’hud’. For det andet konkrete analyser af den æstetik, der udgør de sociale mediers interface. For det tredje ved at undersøge den interaktion, der kan foretages på de sociale medier, og de intime følelser og affekter, der i første række bliver inddraget og kan komme til udtryk i ét nu. Hvori ligner interaktionen vores ansigt-til ansigts møder, og hvori adskiller den sig? For det fjerde så er sociale medier blevet set som et sted, man kunne lege med identiteter, en workshop for identitetsafprøvning og selvets forskellige ønsker om fremtoning (performance). For det femte de sociale mediers drejning mod det visuelle (Pinterest, Instagram, Facebook) og deres billedannelser i det hele taget. Selfier vil – sammen med andre digitale medieeksempler f.eks. dronen - være en naurlig del af analysematerialet, og noget vi også skal tage til og inddrage i forløbet.

Desuden skal vi se på de nye, nye medier, som de sociale medier er en del af og som adskiller sig fra de traditionelle nye medier, ved at man hele tiden selv kan ændre på indholdet. Desuden har subjektivitet, identitet og individualitet været del af markørerne fra alle medier siden renæssancen og derved er der også et muligt demokratisk potentiale til stede i medieudviklingen. Andre ser derimod udviklingen og senest de sociale medier et mægtigt panoptikon, som kan overvåge os alle. Måske er begge dele mulige.

Vi skaber først bygningerne, har en engang sagt, derefter tilpasser vi os bygningerne. Kurset skal se på den bygning bl.a. de sociale medier har skabt til os, og hvordan vi tilpasser os dem. Hertil vil vi bruge analyserende begreber som antropomofisering (teknologien bliver menneskelig), længslen efter det analoge, anerkendelse, tillid, ontologisk sikkerhed, smagsfælleskaber og de sensoriske eller sanselige billeder, der skabes via de digitale medier.