AØKB08002U Økonomiske principper B

Årgang 2016/2017
Engelsk titel

Principle of Economics B

Uddannelse

Bacheloruddannelsen i økonomi – Obligatorisk fag

Tilvalgsuddannelsen i Erhvervsøkonomi - valgfag på BA delen

Kursusindhold

Faget kan betragtes som en fortsættelse af Økonomiske Principper A.

Økonomisk teori deles traditionelt op i mikroøkonomisk teori, som introduceres på første semester af studiet, samt makroøkonomisk teori, som introduceres på andet semester. Stort set al økonomisk teori har sin rod i mikro- eller makroteorien og ofte begge dele.

Genstandsfeltet for makroteorien er den overordnede/samlede økonomi, dvs. fokus er på størrelser som den totale produktion i samfundet, den samlede beskæftigelse, betalingsbalancen, det gennemsnitlige renteniveau, inflationen (dvs. de gennemsnitlige prisstigninger) mv. Makroteorien søger at forklare, hvad der bestemmer disse størrelser bl.a. med henblik på at kunne forudsige den fremtidige økonomiske udvikling samt at identificere mulighederne for at styre udviklingen via økonomisk politik.

I kurset behandles spørgsmål såsom:

  • Hvad bestemmer den samlede produktion, indkomst og beskæftigelse i samfundet, og hvorfor bliver produktionen for de fleste lande ved med at vokse over tid?
  • Hvorfor udvikler økonomien sig så ujævnt over tid (hvad er årsagen til konjunktursvingninger), og hvilke muligheder har man for at stabilisere økonomien via økonomisk politik?
  • Hvis man kan øge produktionen via ekspansiv finanspolitik, hvorfor bliver man så ikke ved med at øge produktionen ad denne vej?
  • På arbejdsmarkedet er der personer, som er arbejdsløse, men som angiver at være villige til at arbejde. Hvordan kan det være, at "markedsmekanismen" ikke skaber fuld beskæftigelse for alle?
  • Hvorfor bliver de nominelle priser ved med at stige (også kaldet inflation) over tid, og hvorfor har nogle lande oplevet inflationsrater på fx. 100 pct. om måneden (også kaldet hyperinflation)?
  • Er underskud på betalingsbalancen et problem?
  • Hvad er penge, hvem styrer den samlede pengemængde i samfundet, og hvordan påvirker størrelsen af pengemængden økonomien?
  • Hvad er de økonomiske fordele/ulemper ved at indtræde i en Økonomisk og Monetær Union?
Målbeskrivelser

Faget introducerer centrale økonomiske emner, metoder og resultater indenfor makroøkonomi.

Viden:

  • Faget gennemgår grundlæggende makroteori for det lange og det korte sigt hvilket sammen med inddragelse af relevant empirisk materiale giver en forståelse for makro-økonomiens funktionsmåde samt mulighederne for at påvirke økonomien via økonomisk politik.

Færdigheder:

  • De teoretiske modeller analyseres dels med grafiske teknikker og dels med simple matematiske metoder, der bygger på den indlærte matematik på 1. årsprøve
  • De studerende skal i den forbindelse lære, hvordan man kan afdække årsags-/​virknings-sammenhænge i en matematisk formuleret makromodel (kausalanalyse), og hvordan man løser en formel økonomisk model og anvender den til komparativt-statisk analyse
  • Derudover lægges der væsentlig vægt på evnen til at forstå og forklare de økonomiske mekanismer bag de udledte resultater.
     

Kompetencer:

  • De studerende gøres fortrolige med betydningen af alternative antagelser om graden af pris- og lønfleksibilitet, om økonomiens grad af åbenhed, og om det valutapolitiske regime
  • Det er endvidere vigtigt, at de studerende kan benytte de indlærte modeller til at belyse og forklare virkningerne af forskellige former for makroøkonomisk politik på så vel kort som langt sigt, i åbne så vel som i lukkede økonomier.

Pensum er primært baseret på bogen N. Gregory Mankiw: Macroeconomics, International Edition, 9. udgave, Worth Publishers, New York (ISBN: 9781464182891), som bør anskaffes ved kursets start. Følgende kapitler vil blive anvendt: Kap. 1-7, kap. 10-14 samt kap. 19. Herudover kan kap. 18 og kap. 20 blive inddraget, såfremt der bliver tid hertil. Ingen appendikser er pensum.

På kursushjemmesiden i Absalon vil der blive uploadet nogle få sider om Baumol/Tobin-modellen og pengeefterspørgsel mere generelt.

Linaa, Jesper Gregers & John Smidt: Vækst på kort og langt sigt, Samfundsøkonomen nr. 1 2014.

Hertil kommer noten Kreiner, Michaelsen og Whitta-Jacobsen: Introduktion til Modelanalyse, 2007 også pensum. Noten vil ligeledes blive uploadet til kursushjemmesiden.

Deltagelse i kurset forudsætter viden svarende til faget Økonomiske Principper A samt Matematik A.
3 timer forelæsninger og 3 timers holdundervisning i 14 uger. Holderundervisningen vil bestå af tavleregning fra lærerne samt evt. gruppearbejde. Holdlærerne har frihed til inden for disse rammer at finde den undervisningsform, der passer bedst til det pågældende hold.
Lektionsplan:
2 timers forelæsninger 1-2 gange om ugen og 3 timers holdundervisning en gange om ugen i 14 uger.

Tid og sted:
Tid og sted for undervisning kan ses ved at trykke på linket evt. et af linkene til holdene under "Se skema". Forelæsningens tider vises under hvert link (16E står for Efterår 2016, 17F står for Forår 2017)

Hvis linket ikke virker, kan det samme ses her:
https:/​/​skema.ku.dk/​ku1617/​dk/​module.htm
-Vælg: “2200-Økonomisk Institut” (vent tålmodigt)
-Vælg: “2200-E16; [Navn på kursus]” eller “2200-F17; [Navn på kursus]”
-Vælg: Liste
-Vælg “Efterår/Autumn – uge 30-3” eller “Forår/Spring – uge 4-29”
-Tryk: “Se skema”

Bemærk venligst:
- At hold kan ændre dag og tid op til studiestart uden accept af de tilmeldte. Hvis dette sker vil det fremgå af uddannelsessiderne på KUnet og i det personlige skema.
- At hvis for mange studerende har ønsket samme hold, fordeles de studerende tilfældigt på de andre hold.
- At holdændring ikke er muligt efter eftertilmeldingsperioden er afsluttet.
- At et hold kan blive lagt sammen med et andet ved for lidt tilmeldte studerende eller ved manglende undervisningsressourcer.
- At det ikke er tilladt at deltage på et hold, man ikke er tilmeldt, da lokalet kun har plads til de tilmeldte studerende.
- At holdunderviseren ikke kan rette opgaver fra andre end holdets tilmeldte studerende.

En oversigt over alle fag på 2. semester kan ses på https:/​/​intranet.ku.dk/​polit_ba/​undervisning/​Lektionsplan-F17/​skemaer/​Sider/​default.aspx
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamen
  • 2
  • Forberedelse
  • 120
  • Forelæsninger
  • 42
  • Øvelseshold
  • 42
  • I alt
  • 206
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig prøve, 2 timer med opsyn.
---
Krav til indstilling til eksamen

Der vil blive stillet fire større hjemmeopgave. Man skal have godkendt tre ud af fire opgaver for at blive indstillet til eksamen.

Det er tilladt at løse de tre hjemmeopgaver i grupper, men alle skal aflevere individuelle besvarelser.

Hjælpemidler
Uden hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
100 % ekstern censur
Eksamensperiode

Efterår 2016: d. 3. januar 2017

Forår 2017: d. 12. juni 2017

Den skriftlige eksamen foregår på Peter Bangs Vej 36. 2000 Frederiksberg http://pc-eksamen.ku.dk/ Tidspunktet bliver oplyst i Selvbetjeningen på KUnet.

Indskrevne studerende kan læse mere om eksamen, regler, hjælpemidler mm på bachelorsiderne for eksamen.

 

Reeksamen

Efterår 2016: d. 20. februar 2017

Forår 2017: d. 15. august 2017

Den skriftlige reeksamen foregår på Peter Bangs Vej 36. 2000 Frederiksberg http://pc-eksamen.ku.dk/ Tidspunktet bliver oplyst i Selvbetjeningen på KUnet.

Ved få tilmeldte kan reeksamen ændres til en mundtlig eksamination inklusiv ændring af dato, tid og sted, hvilket vil blive oplyst af Eksamenskontoret.

Indskrevne studerende kan læse mere om reeksamen, regler, hjælpemidler mm på bachelorsiderne for eksamen.

Kriterier for bedømmelse

For at opnå den højeste karakter skal den studerende på fremragende vis kunne demonstrere de i målbeskrivelsens opstillede punkter for viden, færdigheder og kompetencer.

Topkarakteren 12 opnås, når den studerende demonstrerer fuld beherskelse af fagets grafiske og matematiske metoder til modelanalyse, en perfekt evne til at forklare de økonomiske mekanismer, der driver de udledte resultater, et fuldt overblik over betydningen af de forskellige forudsætninger, der ligger til grund for de anvendte modeller for det lange og det korte sigt samt en højt udviklet evne til at opstille og kommentere et empirisk materiale med henblik på hvad dette indikerer om virkeligheden og om teoriers gyldighed.