ASTK15688U SEMINAR: Videnpolitik - internationale og komparative elementer

Årgang 2016/2017
Engelsk titel

SEMINAR: Politics of knowledge – international and comparative perspectives

Kursusindhold

Det post-industrielle samfund, videnssamfundet, informationsalderen – der har været fremsat mange forslag om samlebetegnelser for et moderne samfund, der er centreret om viden. Viden bliver i stadig større grad set som drivkræft for økonomisk vækst, og som det, der udgør fremtidens råstof. Derfor, berettiget eller ej, har viden som politikområde også fået større fokus gennem de seneste årtier.

 

Kurset handler først og fremmest om, hvordan vidensproduktionen bliver organiseret og styret (videnspolitik). Til videnspolitik hører forskningspolitik, uddannelsespolitik og innovationspolitik (og dermed også dele af erhvervspolitikken), selvom der er svært at trække klare grænser for, hvornår videnspolitik  begynder og hvornår den ender.

 

Vi går til emnet ud fra et internationalt og komparativt perspektiv. Internationalt, fordi den nationale videnspolitik i meget stor udstrækning er påvirket af internationale tendenser. Komparativt, fordi sammenligninger mellem såvel lande, som organisationer/andre områder kan være med til at fremhæve drivkræfter i videnspolitikken. Fx ved at belyse om der er tale om konvergens eller divergens i videnspolitikken mellem lande og vidensproducerende organisationer.

 

Vi vil begynde med en introduktion til, hvordan produktionen af viden har ændret sig. Kurset vil herefter fokusere særligt på de organisationer, der producerer og finansierer viden. Organisationsteori er derfor en væsentlig del af det teoretiske grundlag for kurset. Vi vil i den sammenhæng se på forskellige teoretiske tilgange til at analysere de vidensproducerende organisationers udvikling og funktion.

 

Der kommer gæsteforelæsere udefra, der vil give forskellige perspektiver på de problematikker, vi arbejder med i kurset. Vi får besøg af andre forskere, embedsmænd fra uddannelses- og forskningsministeriet og muligvis også repræsentanter for interesseorganisationer, tænketanke, forskningsråd og andre relevante organisationer.

 

Kurset henvender sig til alle med interesse i videnspolitik generelt, men kan være særligt interessant, hvis du overvejer at skulle arbejde med uddannelses-, forsknings- eller innovationspolitik eller overvejer et job i konsulentbranchen. Det kunne også være interessant for dig, der vil arbejde i en af de mange interesseorganisationer, hvor brug af forskningsbaseret viden bliver stadig vigtigere.

Målbeskrivelser

Det er målet at den studerende efter kurset kan:

 

  • Beskrive centrale træk i udviklingen af videnspolitikken på nationalt og Europæisk/globalt niveau

  • Vurdere årsager til at Europæiske/globale tendenser afspejles i forskellig grad på nationalt- såvel som organisationsniveau

  • Præsentere forskellige teoretiske tilgange til beskrivelsen af de vidensproducerende organisationers udvikling og funktion

  • Selvstændigt anvende en eller flere af de præsenterede teoretiske perspektiver til at analysere en konkret empirisk problemstilling

  • Vurdere styrker og svagheder ved forskellige teoretiske perspektiver

 

Kompetencebeskrivelse

Faget er særdeles brugbart for studerende, der stiler mod at arbejde med forsknings-, uddannelses- eller innovationspolitik, men kan være relevant for alle der vil arbejde i organisationer, hvor brugen af viden er en væsentlig del af arbejdet. Derudover er kursets fokus på forskellige teoretiske retninger inden for organisationsteori og forvaltning med til at skærpe de mere generelle færdigheder inden for områder centralt for statskundskab.

 

Auranen, O. & Nieminen, M. (2010): “University research funding and publication performance—An international comparison”, Research Policy 39, pp. 822‑834.

Bleiklie, Ivar & Kogan, Maurice (2007). ”Organization and Governance of Universities”, Higher Education Policy, 2007, 20, (477–493)

Bleiklie, Ivar (1998). “Justifying the Evaluative State: New Public Management Ideals in Higher Education”, European Journal of Education, Vol. 33, No. 3, The Evaluative State Revisited: 20th Anniversary Issue of Review of Trends in Higher Education (Sep., 1998), pp. 299-316

Bleiklie, Ivar (2007). “Systemic Integration and Macro Steering”, Higher Education Policy, 2007, 20, (391–412)

Dahler-Larsen, Peter (2012). ”Betydningen af bibliometriske indikatorer” in Faye, Jan & Pedersen, David Budtz (edd.), Hvordan styres videnssamfundet? Demokrati, ledelse og organisering, Nyt fra Samfundsvidenskaberne, 2012

Degn, Lise & Sørensen, Mads P. (2015). “From collegial governance to conduct of conduct: Danish universities set free in the service of the state”, Higher Education (2015) 69:931–946. (15 sider)

Edquist, Charlses (2006). “Systems of Innovation – Perspectives and Challenges” kapitel 7 i: Fagerberg, J., Mowery, D. C. & Nelson, R. R. Nelson (red.): The Oxford handbook of Innovation, Oxford University Press, 181- 208 (27 sider).

Enders, Jürgen; Boer, Harry; Weyer, Elke (2013). ”Regulatory autonomy and performance: the reform of higher education re-visited”, Higher Education, 2013, Vol.65(1), pp.5-23

Etzkowitz, H. & L. Leydesdorff (2000): “The dynamics of innovation: From national systems and “mode 2” to a triple helix of university-industry-government relations”, Research Policy 29, pp. 109‑123. (14 sider)

Etzkowitz, H. & Leydesdorff, L. (1997): Universities and the Global Knowledge Economy: A Triple Helix of Academic-Industry-Government Relations. Pinter. (kun introduction)

Faye, Jan & Pedersen, David Budtz (2012). “Vidensamfundets dilemmaer” i  Hvordan styres videnssamfundet? Demokrati, ledelse og organisering, Nyt fra Samfundsvidenskaberne, 2012  (s. 11-34 – 24 sider)

Gibbons, M., C. Limoges, H. Nowotny, S. Schwartzman, P. Scott, and M. Trow (1994): The new production of knowledge: The dynamics of science and research in contemporary societies. Sage: “Introduction” (s. 1-16 – 16 sider)

Hansen, Hanne Foss (2002). "Hvilken slags politik er forskningspolitik", Økonomi & politik, årg. 75, nr. 3 (2002)

Hansen, Hanne Foss (2009). Forskningsevaluering: Metoder, praksis og erfaringer., Forskning: Analyse og Evaluering 1/2009, Forsknings- og innovationsstyrelsen (s. 6-28, 22 sider)

Hansen, Hanne Foss (2011). University Reforms in Denmark and the Challenges for Political Science

Hansen, Hanne Foss (2012). ”Fusionsprocesserne. Frivillighed under tvang.” i i Aagaard, Kaare & Mejlgaard, Niels (ed.), Dansk forskningspolitik efter årtusindskiftet, Aarhus Univeritetsforlag, 2012

Hansen, Hanne Foss (2014). “’Quality Agencies’: the development of regulating and mediating organizations in Scandinavian higher education” i Åase Gornitzka & Meng-Hsuan Chou, Building the Knowledge Economy in Europe – New Constellations in European Research and Higher Education Governance, Edward Elgar Publishing, s. 188-218 (30 sider)

Lundvall, Bengt-Åke & Borras, Susanna (2006). “Science, Technology and Innovation  Policy” Kapitel 22 i: Fagerberg, J., Mowery, D. C. & Nelson, R. R. Nelson (red.): The Oxford handbook of Innovation, Oxford University Press, 599-631 (32 sider)

Merton, Robert K. 1973. The Sociology of Science: Theoretical and Empirical Investigations. Chicago: University of Chicago Press.  – kap 13:”The normative structure of science” (1942) (12 sider)

Neave, G. (2007). “The Bologna Process: An Intergovernmental Policy Perspective” in Peter Massen & Johan P. Olsen (Eds.), University Dynamics and European Integration, 2007, Springer.

Nowotny, H., Scott, P., & Gibbons, M. 2001. Re-thinking Science: Knowledge and the Public in an Age of Uncertainty. Cambridge: Polity Press. (kap. 1, s. 1-20 – 20 sider)

Olsen, Johan P. & Maassen, Peter (2007). EUROPEAN DEBATES ON THE KNOWLEDGE INSTITUTION: THE MODERNIZATION OF THE UNIVERSITY AT THE EUROPEAN LEVEL in University Dynamics and European Integration, Springer, 2007

Olsen, Johan P. (2007). “The Institutional Dynamics of the European University” i Johan P. Olsen and Peter Maassen  (red.),University Dynamics and European Integration, Springer, 2007

Paradeise, Catherine; Reale, Emanuela & Goastellec, Gaële (2009). ”A Comparative Approach to Higher Education Reforms in Western European Countries” in C. Paradeise, E. Reale, I. Bleiklie and E. Ferlie, eds., University Governance—Western European Comparative Perspectives (Dordrecht: Springer Science and Business Media: 197-245).

Slaughter, S., & Leslie, L. L. (1997). Academic capitalism: Politics, policies, and the entrepreneurial university. The Johns Hopkins University Press, 1997 (uddrag –evt. Introduction)

Aagard, Kaare & Schneider, Jesper (2012). ”'Stor ståhej for ingenting': Den danske bibliometriske indikator” i Aagaard, Kaare & Mejlgaard, Niels (ed.), Dansk forskningspolitik efter årtusindskiftet, Aarhus Universitetsforlag, 2012

Aagaard, Kaare & Mejlgaard, Niels (2009). ”Hvilken slags politik er forskningspolitik – nu?”, Økonomi & politik, Årg. 82, nr. 2 (2009)

Aagaard, Kaare (2012). “Reformbølgen tager fat” i Aagaard, Kaare & Mejlgaard, Niels (ed.), Dansk forskningspolitik efter årtusindskiftet, Aarhus Univeritetsforlag, 2012

Aagaard, Kaare (2012). ”Forskningsrådssystemet: Tilføjelser og forskydninger”  i Aagaard, Kaare & Mejlgaard, Niels (ed.), Dansk forskningspolitik efter årtusindskiftet, Aarhus Univeritetsforlag, 2012

- Samfundsvidenskabelig grunduddannelse. Grundlæggende kendskab til offentlig forvaltning, organisationsteori og policy-processer fx fra forvaltningsfaget på BA-uddannelsen er en fordel, men ikke et krav.
Seminaret vil være en kombination af forelæsninger, gruppearbejde og diskussion, case-analyser, inddragelse af flere gæsteforelæsere (fra både akademia og praksis) samt muligvis korte studenteroplæg.

Der vil være 2 mindre hjemmeopgaver undervejs i forløbet samt en større afsluttende opgave. Man kan bruge elementer fra de to mindre opgaver i den større opgave og dermed undervejs arbejde med og udvikle den problemstilling, man vil behandle i den afsluttende opgave.
Feedback:
En blanding af kollektiv feedback fra underviseren og individuel gruppe-feedback fra medstuderende
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 28
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Individuel seminaropgave
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.