ASTB05001U Politologisk grundkursus

Årgang 2016/2017
Engelsk titel

Basic Course in Politics

Kursusindhold

Faget giver en bred introduktion til politologiens discipliner og område og indfører de studerende i centrale politologiske problemer og teorier. Faget har et specifikt fokus på danske forhold, herunder politiske og forvaltningsmæssige institutioner i Danmark og deres udvikling, og på Danmarks placering og rolle i en international kontekst. Som en del af faget gives der også en grundig introduktion til de formelle og metodiske krav, der stilles til en universitetsopgave, og en introduktion til faglig informations- og litteratursøgning.

 

 

 

Målbeskrivelser

Politologisk grundkursus giver den studerende: 

  • En bred introduktion til politologiens centrale begreber og problemstillinger og derved et grundlæggende teoretisk fundament for studiet af demokratiske samfund 
  • En bred indføring i den danske politiske tradition og historie, både i et samfundsmæssigt, politisk og forvaltningsmæssigt perspektiv 
  • Et grundlæggende kendskab til de primære aktører og institutioner i dansk politik.
  • Et grundlæggende kendskab til den konkrete opbygning af den danske forvaltning og det danske demokrati 
  • Et grundlæggende kendskab til den konkrete opbygning af samt de centrale aktører og institutioner i EU 
  • Et grundlæggende kendskab til de primære sammenhænge Danmark indgår i internationalt, samt indsigt i de muligheder og begrænsninger, der er for Danmark som international aktør 
  • Basale analytiske kompetencer og træning i at anvende politologiske teorier i konkrete studier af omverdenen 
  • Metodiske og praktiske færdigheder i at skrive en opgave på akademisk niveau 
  • En introduktion til faglig litteratur- og informationssøgning

Pensum udgør 1000 sider og er fælles for alle studerende. Pensum fastsættes af studienævnet.

 

 

Undervisningen finder sted i efterårssemestre og udgør i alt 56 timer. Undervisningen består af en kombination af holdundervisning og forelæsninger. Der indgår en obligatorisk skriveøvelse som led i undervisningen.
Faget udgør sammen med Politisk teori og idéhistorie, Videnskabsteori & metodologi, Almen statskundskab, Mikroøkonomi og Sociologi førsteårsprøven.
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamen
  • 59
  • Forberedelse
  • 140
  • Forelæsninger
  • 8
  • Holdundervisning
  • 48
  • Øvelser
  • 20
  • I alt
  • 275
Point
10 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Hjælpemidler
Alle hjælpemidler tilladt
Bedømmelsesform
bestået/ikke bestået
Censurform
Ingen ekstern censur
Faget bestås gennem udarbejdelse en afsluttende hjemmeopgave. Det er en forudsætning for at aflevere hjemmeopgaven er, at den obligatoriske skriveøvelse er godkendt. Hjemmeopgaven er en intern prøve, der bedømmes ”Bestået/Ikke bestået”.
Kriterier for bedømmelse

• Redegøre for hovedtræk i dansk statsbygning og dansk demokratihistorie, centrale træk ved Folketing, vælgere, politiske partier, interesseorganisationer, politisk kommunikation, statslig og kommunal forvaltning, EU, dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik og Danmarks forhold til omverdenen.
 
• Redegøre for grundlæggende teorier om demokrati, Folketing, vælgere, politiske partier, interesseorganisationer, medier, statslig og kommunal forvaltning, beslutninger, EU og internationale relationer.

• Anvende og vurdere de tilegnede teorielementer selvstændigt i relation til empiriske problemstillinger knyttet til Danmarks historie og aktuelle problemstillinger. og specifikt i relation til den skriftlige opgave (jf. eksamensform nedenfor):

• Vise, at opgavespørgsmålet er læst, forstået og fortolket.

• Inddrage og anvende relevant pensumlitteratur og relevante teoretiske elementer fra pensum.

• Disponere og strukturere besvarelsen, argumentere for fremgangsmåde og til- og fravalg, samt komme til en konklusion på opgavespørgsmålet.

• Refererekorrekt og overholde formalia omkring universitetsopgaver, herunder korrekt litteraturliste, efter de retningslinjer, som studienævnet har udarbejdet; der kan anvendes et andet anerkendt notesystem, hvis det anvendes konsekvent.