TTEAKKFERU KA Kernefag: Etik og Religionsfilosofi: Sprog og religion (2015- og 2012-fagpakken)

Selvforståelse: hvem er jeg/vi, og trosforståelse: hvem er Gud, er uomgængeligt forbundne spørgsmål i den bibelske og teologiske tradition. Mellem det spørgende, bedende og klagende selv og den kaldende, hinsidige eller fraværende og tavse Gud åbner der sig en afgrund hen over hvilken, der udspændes en bro af ord. Lovens fortællende og foreskrivende prosa og klagens og lovsangens poesi har deres forsvindingspunkt i navnets åbenbaring og unddragelse: ”Jeg er den Jeg er”. Det bibelske ord er en dialogisk udfoldelse af gudsforholdets og gudsforladthedens følelser og forestillinger. Kristendommens budskab at ”Ordet blev kød”, at Gud er blevet menneske, vender forholdet mellem den fordrende (fraværende) Gud og det kaldede (men religiøst apatiske, stumme og døve) menneske til et selvforhold i Gud selv. Gud er selv ifølge Tertullian og Luther en samtale mellem Faderen, Sønnen og Ånden, der på korset gennemlever gudsforladthedens urlidelse.

Det bibelske ord indeholder en dialektik mellem bogstav og ånd, der spejler den teologiske dialektik mellem loven og evangeliet, som Paulus har formuleret ”bogstaven slår ihjel, men ånden gør levende” (2 Korinterbrev 3,6).  Det hermeneutiske spørgsmål om mening og metode og det teologiske spørgsmål om sandhed og gyldighed er således forviklet gennem en dobbelt dialektik, som er blevet aktualiseret i moderne hermeneutisk og dekonstruktiv teologi.

Sprogliggørelsen af gudsforholdet, Gud som samtale, har transformeret menneskesynet, tænkningen, religionen og sproget. Gennem hermeneutiske, dekonstruktive, litterære, medieteoretiske og religionsfilosofiske tilgange undersøges, hvorledes det religiøse og litterære sprog konkretiserer etiske og religiøse grundspørgsmål i spillet mellem bogstav og ånd.  Det bibelske ords hermeneutiske og dekonstruktive implikationer tages op gennem tematiske læsninger af William Shakespeare, Hamlet. Prince of Denmark, Søren Kierkegaard, Frygt og Bæven, Friedrich Nietzsche, Om moralens oprindelse, samt (uddrag af) Friedrich Schleiermacher, Om Religionen. Taler til de dannede blandt dens foragtere. Der læses hertil perspektiverende sekundær litteratur samt kortere tekster af bl.a. Paul Ricoeur, Martin Luther, Günter Bader, Erich Auerbach, Jacques Derrida, Jean-Luc Nancy, Michel Foucault og Catherine Malabou.

I anledning af 400 året for William Shakespeares død (23.april 1564 - d. 23. april 1616) læses tragedien Hamlet. Prince of Denmark (1601-3) med særligt henblik på den nøglerolle receptionen af Luthers teologi og hermeneutik i England spiller for netop denne tragedie. Luthers kritik af afladshandlen og afskaffelsen af skærsilden betyder, at de døde bliver hjemløse og begynder at gå igen som spøgelser jævnfør faderens spøgelse, der optræder i de første scener. Tragedien Hamlet reflekterer på en paradigmatisk måde de subjektivitetsteoretiske, medieteoretiske, politiske og religiøse konsekvenser af overgangen fra en katolsk religion baseret på kirken og dens forestillinger, billeder og mundtlige medier til en forståelse af religion og subjektivitet baseret på bogen, skriftmediet og den epidemiske udbredelse af læsefærdighed, som den lutherske reformation (1517) afstedkom i det nordlige Europa.

Læringsmål

Det tilstræbes, at den studerende opnår følgende kvalifikationer:

• avanceret viden om centrale etiske og religionsfilosofiske problemstillinger, kombineret med en tilegnet forståelse af sammenhængene i det valgte etiske og religionsfilosofiske problemfelt, og beherskelse af fagets terminologi,

• evne til dybtgående og kritisk undersøgelse af etiske og religionsfilosofiske problemstillinger,

• færdighed i metodisk og reflekteret diskussion af etiske og religionsfilosofiske positioner og evne til selvstændigt at kunne orientere sig i aktuelle etiske og religionsfilosofiske debatter og

• evne til både enkel og problembevidst fremstilling og formidling af etiske og religionsfilosofiske spørgsmål.

Beskrivelse af hvorledes kurset vil indfri de enkelte mål

Læringsmålene søges indfriet ved at arbejde metodisk med tilegnelsen af komplekse problemstillinger og evnen til at fremstille og formidle dem på en måde, der åbner for en reflekteret diskussion. Undervisningen vil veksle mellem en fælles diskussion af tekster, korte oplæg (5-10 min) fra deltagerne, som bliver en fast del af den enkelte lektion, og korte oversigtsforelæsninger. Krævende tekster på fremmedsprog vil blive formidlet gennem skriftlige noter, og der vil til hver lektion foreligge handouts med oversigter over det læste og markeringer af tematiske hovedpunkter.  

Forberedelse

Undervisningen består af 2 ugentlige lektioner à 2 timer svarende til 15 ECTS. Der skal beregnes 14,5 timers forberedelse til hver uge.

Forberedelsestiden bør bruges på en grundig læsning af de primære tekster. Det anbefales, at teksten inddeles i afsnit, og at der skrives noter, korte parafraser til det læste med henblik på at efterprøve forståelse, indkredse vanskeligheder og få fremdraget hovedspørgsmål. Herved udvikles evnen til at kunne gengive og diskutere indholdet på en fokuseret måde. Der skal samtidigt læses baggrundslitteratur og sekundærtekster, i det omfang, det er nødvendigt for tilegnelsen, herunder også tekster, der ikke indgår i pensum.

Kursuslitteratur

Pensum omfatter 1200 sider, hvori indgår både klassiske og moderne tekster, fortrinsvis på originalsprog, men med engelske eller danske paralleloversættelser; græske og latinske tekster tæller dobbelt, med mindre de ledsages af en oversættelse, samt monografier.  En foreløbig litteraturliste vil blive lagt frem i Absalon i efteråret 2015.