SMEB12034E Integreret eksamen i nyrer, endokrinologi, blod og energiomsætning

Årgang 2015/2016
Engelsk titel

Exam in the Renal System, Endocrinology, Energy Metabolism and Blood

Uddannelse

Bacheloruddannelsen i medicin - obligatorisk

I eksamen evalueres kursus i nyrer og urinveje, kursus i energiomsætning samt kursus i endokrinologi, reproduktion og blod.

Arbejdsbelastningen for integreret eksamen i nyrer, endokrinologi, blod og energiomsætning er registreret under kursus i nyrer og urinveje, kursus i energiomsætning samt kursus i endokrinologi, reproduktion og blod.
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamen
  • 4
  • I alt
  • 4
Point
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig prøve, 4 timer med opsyn.
Spotprøve på PC kan indgå i den skriftlige prøve.
Krav til indstilling til eksamen

Ingen

Hjælpemidler
Kun visse hjælpemidler tilladt

Egen lommeregner uden lagrede data. Metabolisme plancher, biokemisk formelsamling og Documenta Physiologica omdeles.
Adgang til VIRMIK.

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Kriterier for bedømmelse

For at opnå karakteren 12 skal den studerende kunne:

Viden:

  • Redegøre for nyrens generelle anatomi, opbygningen af nefronet og placeringen af dettes enkeltkomponenter i bark og marv, nyrekredsløbets generelle organisation med såvel præ- som postglomerulære modstandskar
  • Redegøre for nyrens rolle i neutralitetsreguleringen
  • Redegøre for nyrens rolle i urinstof og glukosemetabolismen
  • Redegøre for principper for metoder til bestemmelse af nyrens gennemblødning, regulering af nyrens gennemblødning, faktorer af betydning for nyrens iltforbrug
  • Redegøre for dannelsen af ultrafiltratet og kræfter bestemmende for den glomerulære ultrafiltrations størrelse, reguleringen af den glomerulære filtration med den tubulære glomerulære feed back-mekanisme, clearance-begrebet, ultrafiltratets sammensætning, de fysisk/kemiske forhold bestemmende for et stofs clearance, principper for metoder til bestemmelse af den glomerulære ultrafiltrations størrelse, herunder brug af clearance-metoder i klinisk praksis
  • Redegøre for mekanismer bag tubulær sekretion og reabsorption af salte og organiske molekyler og principper for metoder til bestemmelse af den tubulære sekretion og reabsorption, regulation af tubulusfunktionen, virkningerne af aldosteron, vasopressin og parathyroideahormon, begreberne filtrationsfraktion, ekstraktionsfraktion, ekskretionsfraktion og passagefraktion samt osmotisk diurese
  • Redegøre for renin-angiotensin-systemet, reguleringen af renin-sekretionshastigheden, vitamin D- og kalciumstofskiftet samt dannelsen af erythrocytter (erythropoietin)
  • Redegøre for dannelse af koncentreret og fortyndet urin, virkningen af vasopressin og principper for metoder til vurdering af nyrens koncentreringsevne
  • Redegøre for væskefasernes volumen og sammensætning, kræfter og reguleringssystemer, der er medvirkende til opretholdelsen af den normale kvasistabile tilstand, principper for målemetoder, mekanismer via hvilke simple væskebalanceforstyrrelser påvirker organismens normale funktioner, principper for metoder til kvantitering af simple væskebalanceforstyrrelser, principper for behandling af væskebalanceforstyrrelser, fysiologisk betingede risici ved hurtigkorrektion og overbehandling.
  • Redegøre for basale aspekter af hjerte-kar-systemets og nyrernes farmakologi
  • Redegøre for strukturen og funktionen af de fraførende urinveje, herunder miktionsrefleksen samt den voluntære kontrol af vandladningen
  • Beskrive bækkenbundens, brystkirtlernes, de endokrine organers og de mandlige og kvindelige genitalorganers makro- og mikroskopiske anatomi (inklusive kar og nerver) samt embryonale udvikling
  • Beskrive milt, thymus, lymfeknuder og lymfekars mikroskopiske opbygning
  • Beskrive hudens (og dens derivaters) mikroskopiske og makroskopiske opbygning samt hudens betydning for vitamin D omsætning
  • Redegøre for spermiogenese og ovulation samt forklare mekanismen ved reproduktion
  • Beskrive strukturelle forandringer i de kvindelige genitalorganer under menstruationscyklus og under graviditet, herunder placentas og brystkirtlernes funktioner
  • Redegøre for hormonernes generelle virkningsmekanismer med fokus på receptorer og signaltransduktionsmekanismer
  • Redegøre for steroidhormonernes biokemi og virkningsmekanisme
  • Beskrive i hovedtræk de endokrine funktioner belyst ved hyper- og hypofunktionstilstande, og i forbindelse hermed beskrive de vigtigste patologiske fund ved endokrine sygdomme
  • Redegøre for de vigtigste kvantitative endokrinologiske forhold
  • Redegøre for hovedtræk af hypothalamus- og hypofysefunktionerne
  • Redegøre for thyreoideafunktionen, herunder biosyntesen af thyreoideahormoner og deres betydningen for stofskiftet
  • Redegøre for calcium- og fosfat-stofskiftet samt reguleringen af knoglernes stofskifte, betydningen af calcitonin, vitamin D og parathyreoidea
  • Redegøre for hormoners regulering af metabolismen og organ-specifikt substrat-flow
  • Redegøre for fedtvævets endokrine funktioner
  • Redegøre for sukkerstofskiftet og reguleringen af blodsukkeret, herunder glukosetolerance, insulinresistens, og sukkersygeudvikling
  • Redegøre for organismens stressreaktioner og katabolisme
  • Redegøre for kønsorganernes hormoner og funktioner, deres relation til hypofyse og hypothalamus samt fundamentale endokrinologiske aspekter af graviditeten
  • Redegøre for hovedtræk af vækstens biokemi, fysiologi og patofysiologi
  • Redegøre for blodets indhold af proteiner og metabolitter, erythrocyttens stofskifte og mekanismerne bag trombolyse og trombogenese
  • Beskrive patofysiologiske tilstande og processer, som kan illustrere de normalfysiologiske forhold ved nyrerne, de endokrine organer, reproduktionsorganerne, milten, thymus, lymfeknuder samt huden.
  • Redegøre kvalitativt og kvantitativt (direkte og indirekte kalorimetri) for energiomsætningen, dens måling og dens regulering under forskellige forhold samt bestemmelse af den basale energiomsætningshastighed
  • Redegøre kvalitativt og kvantitativt for tilpasningen af ventilation og kredsløb til muskelarbejde (inklusive iltgæld)
  • Redegøre for de særlige energiskifteforhold, der gælder for arbejdende muskulatur.
  • Redegøre for begrebet respiratorisk kvotient.
  • Redegøre for energibalancen, metabolisk syndrom, fedme og fedmebehandling
  • Redegøre for regulering af energindtagelse, herunder hypothalamus’ rolle, leptinsystemet og andre hormoner
  • Redegøre for temperaturreguleringen
  • Redegøre for organismens varmeproduktion og varmetab
  • Redegøre for varmetransporten fra kernen til skallen
  • Redegøre for reguleringen af varmebalancen
  • Redegøre for feber samt organismens reaktioner på hypo- og hypertermi.
     

Færdigheder

  • Udføre basale kvantitative nyrefysiologiske beregninger
  • Udføre basale analyser af nyrefysiologisk relevante parametre.
     

Kompetencer

  • Tage kritisk stilling til og tilegne sig ny viden og reflektere over læreprocessen.
  • Kunne omsætte teoretisk nyrefysiologisk viden med anatomisk histologiske forhold
  • Bestemme konditallet (V O2 max) direkte og indirekte
  • Bestemme O2-gælden efter arbejde
  • Beskrive bestemmelse af ”arterielle” PO2, PCO2 og pH værdier under muskelarbejde
  • Demonstrere respiratorisk acidose og alkalose samt metabolisk acidose på forsøgspersonen
  • Illustrere begrebet ”respiratorisk steady state”
  • Illustrere sammenhængen mellem ventilation, alveolær ventilation, skadeligt rum, respirationsfrekvens, alveolære O2- og CO2-fraktioner og -tensioner, O2-optagelse, CO2-afgivelse og puls.