HMVA04413U Musikvidenskab/IKK Tværfagligt kursus: KA emnekursus: Lydperformance: Resonans og repræsentation

Årgang 2015/2016
Engelsk titel

Not available in english

Uddannelse

Musikvidenskab

Kursusindhold

[lydperformance]: Praksis. Samtidskunstneriske processer og manifestationer, hvor lyd er en væsentlig del af udtrykket. Kategoriseringer og afgrænsninger er ikke afgørende. Det er derimod hvordan og hvorfor de materialer, der arbejdes med, bliver undersøgt. Lydperformance er ikke en genrebetegnelse, men et performativt metodologisk greb, der muliggør undersøgelsen af et transdisciplinært felt, hvor lyd blandt andet blandes med rum, sted, improvisation, teknologi, medier, notation, tekst, billeder, participation, musik, koncepter og økologier i et mix, som potentielt kan udfordre vores fælles historiske eller kulturelle homogenitets- og identitetsforståelser.

[resonans]: Flertydigt (fra lat. resonantia, til resonare), at genlyde. Egentlig (især musikalsk): forstærkning, forlængelse af lyd, klang ved tilbagekastning eller medsvingning; genklang. Også (især fysik): om det forhold, at (et legeme, et system i) svingninger (fx. elektriske bølger, kredse) frembringer lignende svingninger (i et andet legeme, system). Figurativt (også filosofisk) i verbalformen at resonere: at have effekt på, at være fyldt med eller at vække genklang. Hermed knytter resonansbegrebet også an til fx Félix Guattaris ”three ecologies” og måske især Isabelle Stengers’ begreb om en ”ecology of practices.” (2005).

[repræsentation]: Et anfægtet begreb, der er blevet problematiseret fra adskillige sider gennem de seneste mere end 50 år. Særligt problematisk i relationerne mellem mennesker, tekster, opførelser, dokumentation og fortolkninger. I aktuel konflikt med filosofiske projekter som Steve Goodmans ”ontology of vibrational force” eller Christoph Cox’ ”sonic materialism”, der kan forstås i forlængelse af kritikken af antropocentrismen i den vestlige tænkning og som en relativering af den viden, der bygger på en refleksiv fænomenologisk erkendelse af verden.

Velkommen i laboratoriet! Ved at sætte disse tre begreber i spil over for hinanden tilbyder dette kursus en mulighed for at reflektere over, hvad vi gør efter, at vi er blevet bevidste om at al fortolkning er kontingent og at forståelsen og beskrivelsen af kunstneriske produkter og praksisser derfor i sig selv er blevet en performance.

Udgangspunktet for kurset er en række møder med samtidige praksisser og lydperformances, som vi dels forsøger at forstå – og dels forsøger at tænke med. På baggrund af de historiske repræsentationsproblematikker, der ligger i fx performancekunstens forhold til arkivet, den musikalske notations forhold til opførelsen eller begivenhedens forhold til fortolkningen, vil vi forsøge at følge den britiske kunstteoretiker og kurator Irit Rogoff, der har foreslået et ambitiøst skift fra ”criticism” over ”critique” til ”criticality”. Denne bevægelse beskriver hvordan aktuelle diskurser om kunsten hverken ønsker at fælde æstetiske domme eller (udelukkende) at undersøge præmisserne for og mekanismerne bag disse domme. ”Criticality”, derimod, udvikler sig selv som en æstetisk tænkning, der nok er sig sine kritiske forudsætninger bevidst, men samtidig ikke fornægter sit eget usikre ståsted.

Forelæsning
Kurset er tværfagligt og kan søges af alle studerende på IKK. Undervisningen vil inddrage aktuelle begivenheder og koble dem til arbejdet på de studerendes egne projekter og opgaver gennem en række teoretiske seminarer og praktiske workshops
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamensforberedelse
  • 84
  • Forelæsninger
  • 24
  • Undervisningsforberedelse
  • 311
  • Vejledning
  • 1
  • I alt
  • 420
Point
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Se KA2008 studieordningen. Dette kursus kan bruges til at aflægge flere forskellige eksaminer af varierende ECTS vægt.
Bedømmelsesform
7-trins skala