HHIK06744U HIS HK 2 Temaer i den kolde krig

HK 2 Temaer i den kolde krig
Den kolde krig var en systemkonflikt mellem de vestlige liberale demokratier, anført af USA, og de østlige kommunistiske diktaturer, anført af Sovjetunionen, som opstod ved afslutningen af 2. Verdenskrig og ophørte med Østblokkens sammenbrud i 1989-91. Konflikten brød ud i Europa, hvor magtbalancen blev stabiliseret gennem militære alliancer (NATO og Warzawapagten) og økonomisk samarbejde (Marshallhjælpen og Comecon), hvorefter den via Mellemøsten bredte sig til Asien (Kinas revolution, Korea- og Vietnamkrigen) og senere til Latinamerika og Den Tredje Verden.

Formålet med kurset er at give den studerende mulighed for at udarbejde en skriftlig opgave om en selvvalgt problemstilling på grundlag af kilder. Efter en indledende indføring i den historiografiske debat (de ortodokse, revisionistiske, postrevisionistiske og triumfalistiske retninger) vil vi gennemgå et bredt værk, som vil give et overblik over den kronologiske udvikling af den kolde krig.

Hoveddelen af kurset vil bestå af undervisning og øvelser med forskningslitteratur og kilder indenfor en række udvalgte temaer/problemkomplekser, som alle tilhører den seneste forskning. Blandt mulige temaer kan nævnes:

• Kulturel påvirkning eksemplificeret af den CIA-støttede Congress for Cultural Freedom (CCF), som også havde en dansk afdeling (Selskabet for Frihed og Kultur). Der er bevaret korrespondance mellem den danske afdeling og CCF’s hovedkontor i Paris. Andre mulige emner er østlige venskabs- og frontorganisationer, propagandainstitutioner som Radio Free Europe, Hollywood og film, sportskonkurrencer mv.

• Efterretnings- og sikkerhedstjenester er blevet kaldt for ”the missing link” i forskningen, men de seneste år har vi fået større viden om deres rolle. Et omfattende kildemateriale om det såkaldte Venona-projekt belyser sovjetisk spionage i USA; officielle undersøgelser har kortlagt nationale sikkerhedstjenesters virksomhed (PET-kommissionen m.fl.); og enkeltstudier har beskrevet bl.a. CIA, MI5 og MI6 m.fl.

• Religionens indflydelse på de vestlige beslutningstagere og befolkningers perception og ideologi. I USA blev konflikten opfattet som en kamp mellem den kristne civilisation og den ateistiske kommunisme, og religionen blev set som et bolværk imod kommunismen. I ly af konflikten gennemgik USA en religiøs vækkelse, og religiøse symboler og ritualer smeltede sammen med nationalismen i en form for civil religion.

• Teknologi og infrastruktur. Begrebet infrastruktur stammer fra NATO, men har senere spredt sig til at omfatte hele samfundets kommunikation- og transportstruktur. Militærteknologi påvirkede det civile samfund og behovet for beredskabsplaner var også med til at påvirke den teknologiske udvikling (telefon, motorveje, netværk osv.).

• Den internationale arbejderbevægelse var en vigtig kampplads i den kolde krig. Den internationale faglige sammenslutning World Federation of Trade Unions (WFTU) blev sprængt i 1948-49 på spørgsmålet om Marshallhjælpen, og de vestlige fagforbund oprettede Den Internationale Fri Faglige (ICFTU), som bekæmpede kommunister i fagforeningerne og opbyggede netværk bag Jerntæppet. Danmark spillede en central rolle i denne proces.

• Forskningsdebatten om den kolde krigs afslutning er særlig intens: Var det præsident Reagan, der pressede det sovjetiske styre gennem sin oprustning, eller var det generalsekretær Gorbatjovs reformer af det sovjetiske system, der var hovedårsagen til konfliktens afslutning. Og hvilken rolle spillede 1970ernes détentè og kontakterne på tværs af Jerntæppet?

• Krigen mod terror og invasionen af Irak har rettet en fornyet interesse for USA's ekspansionshistorie fra erobringen af det nordamerikanske kontinent over indlemmelsen af besiddelser i Stillehavet og Caribien til det amerikanske (uformelle) imperium i det 20. århundrede; det stiller spørgsmålet, var den kolde krig et led i USA's globale ekspansion?

Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• demonstrere sin viden om den kolde krig og de relevante kilder
• udarbejde en skriftlig opgave på grundlag af et kildemateriale
• forholde sig til kildeproblemer
• inddrage forskningslitteraturen i problemformuleringen og analysen
• demonstrere metodisk og teoretisk sikkerhed i analysen