HHIK05281U HIS/CEMES Demokratiforestillinger i efterkrigstidens Europa
HIS/CEMES Demokratiforestillinger i efterkrigstidens Europa
Moderne Europastudier (CEMES: 2. Europæisk politik i historisk
perspektiv):
KA-niveau:
Moderne Europastudier 1 (Fagelement HHIK03701E) [2013-ordningen]
Moderne Europastudier 2 (Fagelement HHIK03711E) [2013-ordningen]
HISTORIE
KA-niveau:
Modul I-VI [Kandidatuddannelsen, 2008-ordningen]
KA-tilvalg:
Modul I-VI [Kandidattilvalg, 2008-ordningen]
BA-tilvalg [Kun internt BA-tilvalg for Historiestuderende]:
Modul T4 (Fagelement HHIB10501E) [Bachelortilvalg, 2007- og
2013-ordningen]
Modul T5 (Fagelement HHIB10511E) [Bachelortilvalg, 2007- og
2013-ordningen]
Demokratiforestillinger i efterkrigstidens
Europa
"Verden er pludselig vågnet op og har til sin forbavselse set,
at den er blevet demokratisk". Med disse ord karakteriserede
den danske kirkehistoriker og samfundsdebattør Hal Koch i 1945
demokratiets status efter nazismens fald. Demokrati var fra da af
den styreform, langt de fleste vesteuropæiske lande bekendte sig
til. Den britiske historiker Martin Conway har, for at illustrere
den nye udvikling, kaldt perioden efter 1945 for ”Western Europe’s
Democratic age”.
Uenighederne om, hvad der skulle forstås ved demokrati, forsvandt
dog ikke. De vesteuropæiske demokratier udviklede sig i forskellige
retninger, og konkurrerende fortolkninger af, hvordan demokratiet
skulle indrettes, prægede de politiske diskussioner.
I kurset gennmgår vi centrale diskussioner om demokratiet fra 1945
og frem til starten af dette årtusinde. Her kommer vi bl.a. ind på
diskussionen, om den demokratiske tidsalder er afløst af det
post-demokratiske samfund, som den britiske sociolog Colin Crouch
har hævdet. Vi tager fat på centrale udviklinger i forventningerne
til demokratiet og analyserer forskellige vest-europæiske cases.
Der vil være et særligt fokus på Danmark og de danske
demokratidebatter i forhold til den europæiske udviking. Her kigger
vi især på, hvordan vi kan karakterisere vestueruopæiske
demokratier. Kan vi eksempelvis se de skandinaviske lande som
socialdemokratiske demokratier modsat de konservative tyske og
franske rettighedsbaserede demokratier? Og hvilken rolle spillede
begreber som eksempelvis folk, nation og individ for opfattelserne
af demokrati i de forskellige lande.
Kurset er opdelt, således at vi først læser om forskellige tilgange
til studier af demokrati. Derefter gennemgår vi kronologisk kilder,
der har diskuteret betydningen af demokrati og udfordringer for
demokratiet. Når vi læser kilderne fra perioden, vil vi samtidig
studere den politiske situation og vurdere kildens indhold i
forhold til dens kontekst. Sideløbende vil vi orientere os i
historiografien om vesteuropæisk demokrati.
Faglige mål (uddybning af de i studieordningen
beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• beskrive forskellige væsentlige demokratiforståelser i
efterkrigstidens Europa mellem 1945 og 2000 på tværs af
landegrænser og ideologier
• analysere udviklinger af demokratiforståelser i en konkret
periode og sætte forestillingerne om demokrati i forhold til de
politiske forhold
• diskutere problemstillinger vedrørende demokrati i et land eller
en region, som den studerende selv vælger og afgrænser i tid og rum
• anvende forskellige teorier om studier af demokrati i en analyse
af kildemateriale, samt begrunde hvorfor de er
relevante
Der vil komme et kompendium. Men her er nogle titler, som man kan orientere sig i inden, kurset starter:
- Martin Conway: 'The Rise and Fall of Western Europe's
Democratic Age 1945-73', Contemporary European History
XIII, 2004, side 67-88.
- Tony Judt: Postwar, Penguin books. 2005.
- John Keane: The Life and Death of Democracy. Simon and
Schuster, 2009.
- Jan-Werner Müller: Contesting Democracy. Yale University
Press, 2011.
- Kategori
- Timer
- Holdundervisning
- 56
- I alt
- 56
- Point
- 15 ECTS
- Prøveform
- Andet med opsyn.
Kriterier for bedømmelse
CEMES: Studieordning for tilvalg på kandidatniveau i Moderne Europastudier, 2013-ordningen.
Se alle aktuelle studieordninger for Historie og Uddannelseshåndbog for Historie [BA-tv, 2005-ordningen + KA, 2008-ordningen] og Uddannelseshåndbog for Historie [BA-tv, 2013-ordningen].
Kursusinformation
- Sprog
- Dansk
- Kursuskode
- HHIK05281U
- Point
- 15 ECTS
- Niveau
- KandidatBachelor tilvalg,Kandidat tilvalg
- Varighed
- 1 semester
- Placering
- Efterår
- Skemagruppe
- Se skemalink
- Efter- og videreuddannelse
- Studienævn
- Studienævnet for Saxo-Instituttet
Udbydende institut
- Saxo-Instituttet - Arkæologi, Etnologi, Historie og Græsk og Latin
Kursusansvarlige
- Jesper Vestermark Køber (6-777a763c3a3b466e7b7334717b346a71)