HHIK05281U HIS/CEMES Demokratiforestillinger i efterkrigstidens Europa

Årgang 2015/2016
Engelsk titel

HIS/CEMES Demokratiforestillinger i efterkrigstidens Europa

Uddannelse

Moderne Europastudier (CEMES: 2. Europæisk politik i historisk perspektiv):
KA-niveau:
Moderne Europastudier 1 (Fagelement HHIK03701E) [2013-ordningen]
Moderne Europastudier 2 (Fagelement HHIK03711E) [2013-ordningen]

HISTORIE
KA-niveau:
Modul I-VI [Kandidatuddannelsen, 2008-ordningen]
KA-tilvalg:
Modul I-VI [Kandidattilvalg, 2008-ordningen]
BA-tilvalg [Kun internt BA-tilvalg for Historiestuderende]:
Modul T4 (Fagelement HHIB10501E) [Bachelortilvalg, 2007- og 2013-ordningen]
Modul T5 (Fagelement HHIB10511E) [Bachelortilvalg, 2007- og 2013-ordningen]

Kursusindhold

Demokratiforestillinger i efterkrigstidens Europa
"Verden er pludselig vågnet op og har til sin forbavselse set, at den er blevet demokratisk". Med disse ord karakteriserede den danske kirkehistoriker og samfundsdebattør Hal Koch i 1945 demokratiets status efter nazismens fald. Demokrati var fra da af den styreform, langt de fleste vesteuropæiske lande bekendte sig til. Den britiske historiker Martin Conway har, for at illustrere den nye udvikling, kaldt perioden efter 1945 for ”Western Europe’s Democratic age”.

Uenighederne om, hvad der skulle forstås ved demokrati, forsvandt dog ikke. De vesteuropæiske demokratier udviklede sig i forskellige retninger, og konkurrerende fortolkninger af, hvordan demokratiet skulle indrettes, prægede de politiske diskussioner.

I kurset gennmgår vi centrale diskussioner om demokratiet fra 1945 og frem til starten af dette årtusinde. Her kommer vi bl.a. ind på diskussionen, om den demokratiske tidsalder er afløst af det post-demokratiske samfund, som den britiske sociolog Colin Crouch har hævdet. Vi tager fat på centrale udviklinger i forventningerne til demokratiet og analyserer forskellige vest-europæiske cases.

Der vil være et særligt fokus på Danmark og de danske demokratidebatter i forhold til den europæiske udviking. Her kigger vi især på, hvordan vi kan karakterisere vestueruopæiske demokratier. Kan vi eksempelvis se de skandinaviske lande som socialdemokratiske demokratier modsat de konservative tyske og franske rettighedsbaserede demokratier? Og hvilken rolle spillede begreber som eksempelvis folk, nation og individ for opfattelserne af demokrati i de forskellige lande.

Kurset er opdelt, således at vi først læser om forskellige tilgange til studier af demokrati. Derefter gennemgår vi kronologisk kilder, der har diskuteret betydningen af demokrati og udfordringer for demokratiet. Når vi læser kilderne fra perioden, vil vi samtidig studere den politiske situation og vurdere kildens indhold i forhold til dens kontekst. Sideløbende vil vi orientere os i historiografien om vesteuropæisk demokrati.

Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• beskrive forskellige væsentlige demokratiforståelser i efterkrigstidens Europa mellem 1945 og 2000 på tværs af landegrænser og ideologier
• analysere udviklinger af demokratiforståelser i en konkret periode og sætte forestillingerne om demokrati i forhold til de politiske forhold
• diskutere problemstillinger vedrørende demokrati i et land eller en region, som den studerende selv vælger og afgrænser i tid og rum
• anvende forskellige teorier om studier af demokrati i en analyse af kildemateriale, samt begrunde hvorfor de er relevante

Der vil komme et kompendium. Men her er nogle titler, som man kan orientere sig i inden, kurset starter:

- Martin Conway: 'The Rise and Fall of Western Europe's Democratic Age 1945-73', Contemporary European History XIII, 2004, side 67-88.
- Tony Judt: Postwar, Penguin books. 2005.
- John Keane: The Life and Death of Democracy. Simon and Schuster, 2009.
- Jan-Werner Müller: Contesting Democracy. Yale University Press, 2011.

Holdundervisning /seminar
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 56
  • I alt
  • 56
Point
15 ECTS
Prøveform
Andet med opsyn.
Kriterier for bedømmelse