HHIB05604U HIS 60. Velfærdsstatens oprindelse, karakter og overlevelse. Kan velfærdsstaten lade sig gøre?

Velfærdsstatens oprindelse, karakter og overlevelse. Kan velfærdsstaten lade sig gøre?
Forskningen i velfærdsstaten har i de sidste år været inde i en stærk udvikling i takt med at det forlyder stadig kraftigere, at velfærdssten er truet af globalisering, demografisk ubalance, opskruede forventninger, ressourcebrist, skattetryk eller måske ligefrem dovenskab og forkælelse? Samfundsdebatten fyger rundt med begreber som økonomiske incitament strukturer, kontrol, konkurrence, forventningspres, nedslidning, ’new public management’, konkurrencestat og markedsstat overfor modsatrettede begreber som solidaritet, sammenhængskraft overskudsdeling, miljøbevidsthed, bæredygtighed, foregangssamfund, teknologiske innovationer etc. Ofte er debatten ikke forankret i undersøgelser af/ viden om hvorfra velfærdsstaten er kommet: hvorfor vi med andre ord står, hvor vi står nu.

Ud fra en især (kultur)sociologisk vinkel og ud fra historisk eksempelmateriale, skal vi prøve at spore os ind på, hvordan man bedst kan undersøge velfærdsstaten på ny og i et længere tidsperspektiv med det formål at diskutere, korrigere og inspirere til en videre forståelse af velfærdsstatens karakter, udvikling og muligheder.

Efter en hurtig læsning af den nyeste velfærdslitteratur vil vi hurtigt samle fokus omkring følgende problemkomplekser, som med en historisk vinkling kan danne baggrund for udarbejdelsen af BA-projekterne:

• Borgernes delagtighed i velfærdsprojektet gennem sociale initiativer og sociale bevægelser. Herunder anvendelsen af frivillige i velfærdsstatens tjeneste i forsøget på at »løse« sociale problemer så omkostningsfrit som muligt.
• Store socialpolitiske reformprojekter, deres tilblivelse og samfundsmæssige forankring.
• Samfundets forskellige måder at håndtere sociale klinter på. Herunder udviklingen fra indespærring, marginalisering, institutionalisering, opdragelse, medicinering eller klientgørelse til det nye ideal om empowerment: styrkelse af den enkelte.
• Forskning i socialpolitik, herunder anvendelse af sproglige og statistiske kategorier i defineringen og udredning af sociale problemstillinger.
• Den professionelles rolle i velfærdsstatens udvikling.
• Sammenhængen mellem civilsamfund og velfærdsinitiativer Velfærdspolitiske projekter og den danske/nordiske models overlevelse.

Det er tanken at arbejde i seminarform, dvs. at vi skaber et forum, hvor vi i fællesskab kan diskutere os frem til tolkninger af nyere teoridannelser ud fra læsning af ét eller flere centrale værker og bruger diskussionerne som inspiration til formulering af selvstændige arbejder. Det er min erfaring, at BA-projekterne vinder i kvalitet ved studenternes aktive deltagelse i diskussioner, fremlægning af opgaveudkast og ikke mindst ved udveksling af tolkninger af forskellig litteratur og problemstillinger.

Undervisningen forventes indledt med et kort intensivt forløb i september, hvorefter vi vil fortsætte med eftermiddagsseminarer én gang ugentlig. Sidste del af forløbet kan afløses af individuel vejledning. Send (mail: sidsel@hum.ku.dk) mig gerne emne-forslag på forhånd, hvis der er noget konkret, du vil drøfte.

Det vil være en god idé, hvis man har orienteret sig i litteraturen inden semesterstart.

Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• finde og tilrettelægge et empirisk materiale med henblik på at tilrettelægge en selvstændig undersøgelse af et aspekt af velfærdsstatens udvikling
• finde og anvende forskellige samfundsvidenskabelige teorier og at vurdere rækkevidden (og relevansen) heraf i forhold til at opbygge en interessant fremstilling, der kan læses af andre
• opbygge et nuanceret kendskab til velfærdspolitiske problemstillinger og dilemmaer som udgangspunkt for videre arbejde inden for undervisning eller administration
• udarbejde en velargumenteret og problemstyret undersøgelse af et centralt tema indenfor velfærdsstatens historie