HDAK00091U DAN; Mikromaner, hjemsøgelser og onkelagtige tekster. Om selviscenesættende og sære genremærkater i ny dansk litteratur

Kurset koncentrerer sig om den begrebsmæssige nydannelse genresignatur, der dækker over kreative, afvigende eller bevidst misvisende genremærkater. Der er fx tale om genresignatur, når Svend Åge Madsen med ca. halvtreds års mellemrum udgiver hhv. en ’uroman’ og en ’mikroman’, når Lars Skinnebach genrebestemmer et værk som ’genrer’, eller når Pia Juul kalder sin seneste bog Avuncular for ’onkelagtige tekster’.

Kursets genstandsfelt er en række litterære værker fra 00’erne og 10’erne (med et par enkelte historiske afstikkere), hvor genresignaturen har været et udbredt fænomen. Der er tale om formeksperimenterende værker, som (i hvert fald i egen selvforståelse) indtager en genremæssig særposition og udfordrer de etablerede former. I analysen af værkerne skal vi undersøge, hvordan genresignaturen som retorisk greb er betydningsdannende på flere planer:

• Hvordan påvirker genresignaturen værkets profilering i det litterære kredsløb, og i hvor høj grad indoptages den selvproklamerede særposition i kritikken? (Her inddrages analyse af bl.a. anmeldelser og forfatterinterview).

• Hvordan forholder værket sig til de etablerede genrer i forsøget på at skabe sin egen genreidentitet? Er der tale om en negerende og nedbrydende eller snarere en udvidende og udforskende tilgang til genrebegrebet?

• Hvilken forventningshorisont er genresignaturen med til at skabe, og i hvor høj grad kan genresignaturen fungere som en fortolkningsnøgle til hele værket? Er der overensstemmelse mellem den påståede genremæssige særstatus og den faktiske teksts litterære praksis?
   

  Vi analyserer tekster af bl.a. Lars Skinnebach, Svend Åge Madsen, Pia Juul, Claus Beck-Nielsen, Per Højholt, Lars Frost og Glenn Christian.

Teoretisk inddrages den franske litterat Gérard Genettes transtekstualitetsbegreb og ikke mindst hans behandling af begrebet paratekst. Desuden vil der indgå genreteoretiske overvejelser bl.a. hentet fra den indflydelsesrige og frugtbare teoriskole ”Rhetorical Genre Studies” (RGS).