ASTK15647U SEMINAR: Viden og evidens i politik og praksis
SEMINAR: Knowledge and evidence in policy and parctice
I de seneste årtier har der været stigende fokus på evidensbaseret politik og praksis inden for de store velfærdsområder, fx sundhed, uddannelse, socialområdet og det kriminalpræventive område – fulgt af en til tider heftig debat. Men hvad handler debatten egentlig om? Hvad er evidens, hvordan kan man kategorisere viden, og hvilken rolle spiller forskellige typer af viden i udviklingen af politik og praksis på velfærdsområderne? På dette seminar udforsker vi de forskellige syn på viden og evidens, som kendetegner forskellige positioner i debatten. Herefter retter vi blikket mod spørgsmålet om, hvad det vil sige at anvende viden i bredere forstand. Vi ser nærmere på forskellige teoretiske modeller for, hvordan forskningsbaseret viden kan informere politik og praksis og diskuterer, hvordan disse forholder sig til teorier om – og empiriske studier af – policy-processer, organisatorisk læring og innovation samt professionel udvikling og læring blandt praktikere. Vi følger udviklingen i tænkningen fra ”knowledge transfer” til ”knowledge mobilization”, arbejder med forskellige modeller for implementering af evidensbaserede programmer og guidelines og diskuterer, hvilke krav de forskellige modeller stiller til praktikerne, velfærdsorganisationerne og ledelsen af dem. Endelig skal vi også beskæftige os med fænomenet ”knowledge brokers” eller ”knowledge intermediaries”, dvs. organisationer eller personer der fungerer som en slags mellemmænd eller mæglere mellem forskningsbaseret viden, politik og/eller praksis: Hvilke idealer arbejder de efter, og hvilke tilgange og mekanismer gør de brug af i forsøget på at omsætte viden på forskellige fagfelter? Der er tale om et forskningsfelt, som er spredt ud over mange fagfelter og trækker på mange forskellige traditioner. Pensum vil derfor bestå af en blanding af tekster fra både politologien, evalueringsforskningen, organisationsstudier, innovation og professionel læring og udvikling.
Kompetencebeskrivelse:
Seminaret vil give de studerende dybdegående indsigt i aktuelle debatter og udfordringer vedrørende samspillet mellem viden, politik og praksis, som de udspiller sig forskningsverdenen såvel som i offentligheden. De studerende vil således være i stand til at forstå og diskutere forskellige positioner i debatten om evidens og vidensgrundlaget for politik og praksis og forholde sig nuanceret og kritisk til disse. De studerende vil ligeledes være i stand til at analysere og reflektere over forskellige strategier, som har til formål at sikre anvendelsen af forskningsbaseret viden, evalueringer og lignende, i forbindelse med udvikling af politik og praksis. Endelig vil seminaret styrke de studerendes kompetencer til selv at arbejde med at udvikle og vurdere potentialet for sådanne strategier. Faget er dermed særdeles relevant for kandidater, der søger ansættelse i offentlige organisationer, interesseorganisationer og fonde såvel som private virksomheder, fx konsulenthuse.
Seminarets målsætning er at sætte den studerende i stand til efter endt undervisning at kunne:
Beskrive forskellige teoretiske forståelser af viden og vidensformer
Præsentere, sammenligne og kritisk analysere teoretiske modeller for og perspektiver på samspillet mellem viden, politik og/eller praksis
Selvstændigt anvende en eller flere af de præsenterede modeller/teorier til at analysere en konkret empirisk problemstilling, herunder
Argumentere kvalificeret for valget af teori/model i relation til den aktuelle problemstilling gennem sammenligning af styrker og svagheder ved forskellige tilgange og
Diskutere og vurdere forskellige teorier og modellers relevans i forskellige organisatoriske og samfundsmæssige sammenhænge samt
Perspektivere den konkrete analyse til øvrige dele af pensum samt problemstillinger vedrørende samspillet mellem viden, politik og praksis i en bredere samfundsmæssig sammenhæng
Relatere uenigheder og udviklinger inden for feltet til udviklingen i forvaltningsstudier generelt
Reflektere over meta-teoretiske standarder for teorivalg og teoribedømmelse
Pensum vil være på ca. 1000 sider, som udvælges af underviseren. Litteraturlisten forventes bl.a. at omfatte følgende tekster (OBS: foreløbigt pensum)
Aristoteles (2000): Etikken. Oversættelse v/Søren Porsborg. Det Lille Forlag (uddrag)
Bergmark, A. et al. (2012). The mismatch between the map and the terrain—evidence-based social work in Sweden. European Journal of Social Work 15(4), p. 598-609
Best, A. and Holmes, B. (2010). Systems thinking, knowledge and action: towards better models and methods. Evidence & Policy 6(2), p. 145-159
Bhatti, Y., Hansen, H. F., Rieper, O. (2006). Evidensbevægelsens udvikling, organisering og arbejdsform: En kortlægningsrapport. København: AKF-Forlaget
Boswell, Christina (2009): The Political Uses of Expert Knowledge.
Immigration Policy and Social Research. Cambridge: Cambridge University Press (uddrag)
Cohen & Levinthal (1990). Absorptive capacity: A new perspective on learning and innovation. Administrative Science Quarterly, vol. 35, issue 1, p. 128-152.
Contandriopoulos et al. (2010). Knowledge exchange processes in organizations and policy arenas: a narrative systematic review of the literature. The Milbank Quarterly, 88 (4), 444-483
Davies, H., Nutley, S., Walter, I. (2008). Why ‘knowledge transfer’ is misconceived for applied social research. Journal of Health Services Research & Policy, 13 (3), p. 188-190
Egelund, T. og Thomsen, S. A. (2002). ”Sammenfatning” i: Tærskler for anbringelse. En vignetundersøgelse af Socialforvaltningernes vurderinger i børnesager. København: Socialforskningsinstituttet, s. 9-34
Gabbay, J. and le May, A. (2004): Evidence Based Guidelines Or Collectively Constructed "Mindlines"? Ethnographic Study Of Knowledge Management In Primary Care. British Medical Journal, 329 (7473), p. 1013-1016
Graham et al. (2006). Lost in knowledge translation: Time for a map? Journal of Continuing Education in the Health Professions. 26 (1), p. 13-24
Greenhalgh, T. & Wieringa, S. (2011): Is it time to drop the knowledge translation metaphor? A critical literature review. Journal of the Royal Society of Medicine (104), p. 501-509
Knott, J. & Wildawsky, A. (1980). If dissemination is the solution, what is the problem? Knowledge: Creation, Diffusion, Utilization, 1 (4), p. 537-578
Mullen et al. (2005). From concept to implementation: Challenges facing evidence-based social work. Evidence & Policy 1(1), p. 61-84
Nonaka, I. & Takeuchi, H. (1995): The Knowledge-Creating Company. How Japanese Companies Create the Dynamics of Innovation. Oxford: Oxford University Press (uddrag)
Nutley, S., Walter, I. and Davies, H.T.O. 2007: Using evidence. How research can inform public services. Bristol: The Policy Press
Nutley, S., Walter, I., and Davies H.T.O. 2009: Promoting Evidence-based Practice: Models and Mechanisms From Cross-Sector Review. Research on Social Work Practice, 5 (19), p. 552-559
Nutley et al. (2013). What counts as good evidence? A provocation paper for the Alliance for Useful Evidence. Alliance for Useful Evidence.
Prewitt, Schwandt, and Straff (2012): Using Science as Evidence in Public Policy. Committee on the Use of Social Science Knowledge in Public Policy, National Research Council. Washington, DC: The National Academies Press.
Sackett et al. (1996). Evidence-based medicine. What it is and what it isn’t. British Medical Journal, vol. 312, p. 71-72
Schwandt, T. A. (2015). Iagttagelser af anvendelse af videnskabelig evidens i politik og praksis. Økonomi & Politik, 88 (1), p. 5-11
Schön, D. A. (1983). The Reflective Practitioner. How Professionals Think in Action. Basic Books
Sundell, K. et al. (2010). From Opinion-Based to Evidence-Based Social Work: The Swedish Case. Research on Social Work Practice. 2+ (6), p. 714-722
Tsoukas & Vladimirou (2010). What is organizational knowledge? Journal of Management Studies, 38 (7), p. 973-993
Ward, V., House, A., Hamer, S. (2009): Knowledge brokering: the missing link in the evidence to action chain? Evidence & Policy, 5 (3), p. 267-279
Weiss, C. H. (1979): The many meanings of research utilization. Public Administration Review sep/oct 1979, p. 426-431
Weiss, C. H. and Bucuvalas, M. J. (1980): Social Science Research and Decision-Making. New York: Columbia University Press (uddrag)
Wenger, Etienne (2000): Communities of Practice and Social Learning Systems. Organization 7(2), p. 225-246.
- Kategori
- Timer
- Eksamen
- 40
- Forberedelse
- 16
- Holdundervisning
- 28
- Undervisningsforberedelse
- 112
- Øvelser
- 10
- I alt
- 206
- Point
- 7,5 ECTS
- Prøveform
- Skriftlig afleveringFaget afsluttes med en individuel seminaropgave.
- Krav til indstilling til eksamen
En betingelse for at bestå seminarer er, at den studerende har deltaget aktivt i seminaret, dels gennem tilstedeværelse i minimum 75% af undervisningen og dels gennem aktiv deltagelse
- Bedømmelsesform
- bestået/ikke bestået
- Censurform
- Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
Seminaret bedømmes af underviseren med ”Bestået/Ikke bestået”
Kursusinformation
- Sprog
- Dansk
- Kursuskode
- ASTK15647U
- Point
- 7,5 ECTS
- Niveau
- Kandidat
- Varighed
- 1 semester
- Placering
- Forår
- Skemagruppe
- .
- Studienævn
- Statskundskab studienævn
Udbydende institut
- Institut for Statskundskab
Kursusansvarlige
- Anne Mette Møller (3-707c7c4f7875823d7a843d737a)
Fagkoordinator: Asmus Leth Olsen