ASOK15608U Kausale studier i kriminologi

Årgang 2015/2016
Engelsk titel

Causal Studies and Criminology

Uddannelse

KA Metode og forskningspraksis/valgfag (2015 studieordningen)
Kan placeres i alle fagpakker

KA Metodefag (2005 studieordningen)
Specialiseringslinie: Metode

Kursusindhold

Bliver man mere eller mindre kriminel af at komme i fængsel? Er indespærring af helt unge forbrydere et wake up call, der får dem til at finde tilbage til dydens smalle sti? Eller skader tidlig indespærring og presser de unge ud i mere kriminalitet?  Og hvordan er det lige med forholdet mellem ledighed og kriminialitet, hvad forårsager egentlig hvad? Og det her med, at mænd bliver mindre kriminelle når de bliver gift, skyldes det ikke bare at der er store forskelle på mænd der bliver gift, og mænd der ikke gør?

Svarene på den her type spørgsmål er vigtige. Der træffes vigtige beslutninger på baggrund af dem. Der laves foranstaltninger. Og love. Der dannes meninger. Men selvom mange har meninger om og holdninger til langt de fleste af denne type spørgsmål, så er det faktisk meget få, der kan besvare dem. Og det er meget få, der overhovedet er klar over, hvilke videnskabsteoretiske krav der skal være opfyldt, før man kan besvare dem.

Prøv at genlæse spørgsmålene. Du vil bemærke, at de alle sammen spørger til, om én ting forårsager en anden. Forårsager en tur i fængsel, at man bliver mere kriminel? Fængsel -> kriminalitet? A -> B?  Det er faktisk ret grundlæggende.

På kurset lærer vi, hvilke krav der er til, at vi kan måle årsagssammenhænge. Hvilke krav der er til, at vi kan måle kausale effekter, som det også hedder. Spørgsmålene ovenfor er kriminologiske, og de empiriske eksempler vi benytter på kurset vil også være kriminologiske. Men det skyldes bare, at forelæseren forsker i kriminologi—på kurset lærer vi en videnskabsteoretisk tankegang og nogle empiriske strategier, som kan appliceres meget mere bredt end det.Faktisk kan de appliceres på samtlige spørgsmål, der indebæreren eller anden form for årsagssammenhæng. A -> B.

Kurset inddeles i tre blokke. Først får vi styr på kravene til, at kvantitative studier kan siges at identificere og måle årsagssammenhænge (kausale effekter). Dernæst læser vi empiriske (kriminologiske) forskningsartikler og diskuterer disses forskningsdesigns og metoder i lyset af vores viden om årsagssammenhænge. Vi diskuterer dernæst alternative forskningsdesigns og metoder, som vil kunne sandsynliggøre at vi faktisk måler årsagssammenhænge.

Målbeskrivelser

Formålet med kurset er at give de studerende et solidt kendskab til den statistiske evalueringslitteratur, samt til de udfordringer man som empirisk forsker møder, når man ønsker at udtale sig om kausale effekter. Faget er centreret omkring kriminologiske spørgsmål, men videnskabsteorien såvel som de konkrete metoder kan sagtens finde anvendelse på andre forskningsfelter. Målet er, at de studerende efter kurset vil være i stand til at læse og forstå empiriske (igen: især men bestemt ikke udelukkende kriminologiske) forskningsartikler og kunne diskutere fordele/ulemper ved forskningsdesign og metodevalg. Bemærk, at kurset er empirisk i den forstand, at vi vil diskutere og tage stilling til forskellige forskningsdesigns og empiriske metoder, men at kurset ikke indeholder egentlige empiriske øvelser.

Ca. 800 (KA 2005) eller 600-700 (KA 2015) siders pensum, bestående af akademiske tidsskriftartikler. Der udarbejdes ikke kompendium til faget, da artiklerne er tilgængelige online via Det Kongelige Bibliotek.

Kendskab til kvantitative metoder svarende til niveauet fra Videregående kvantitative metoder på sociologis BA-niveau. Dvs. der forventes kendskab til regressionsmodeller og betingede gennemsnit.

Pensum til kurset er på engelsk.
Undervisningen foregår som forelæsninger (og gæsteforelæsninger) og (gruppe)diskussioner. Endvidere udarbejdes tre mindre opgaver (én om den grundlæggende videnskabsteori som kurset omhandler, én om empiriske udfordringer i kausalstudier (selektionsproblematikken) og én om hvordan de empiriske udfordringer kan søges løst), og man giver feedback på andre studerendes opgaver. Disse mindre opgaver udgør de helt centrale dele af eksamensopgaven, uanset om denne er en porteføjleopgave (KA 2015) eller en afløsningsopgave.
Kurset fungerer også som liniefag for specialiseringsretningen: Metode

VEJLEDENDE ARBEJDSBELASTNING:

7,5 ECTS
Forelæsninger: 28
Undervisningsforberedelse: 90
Projektarbejde: 38
Eksamensforberedelse: 50
I alt: 206

10 ECTS
Forelæsninger: 28
Undervisningsforberedelse: 125
Projektarbejde: 38
Eksamensforberedelse: 84
I alt: 275
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamen
  • 123,5
  • Forberedelse
  • 123,5
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 275,0
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Individuelt eller i gruppe. Eksamen består af et antal skriftlige opgaver som stilles undervejs i forløbet med mulighed for feedback. Opgaverne afleveres samlet ved kursets afslutning. De samlede porteføljeopgaver må maximalt fylde 15 sider. Ved gruppebesvarelser tillægges 7,5 sider pr. ekstra studerende. Se detaljer for prøveformen i studieordningen og den generelle eksamensvejledning på KUnet.
Krav til indstilling til eksamen

Sociologistuderende skal være indskrevet på KA-studieordningen af 2015 for at kunne tage denne eksamen.

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Eksamensperiode
 

Dato samt tidspunkt for aflevering kan ses på KUnet, www.kunet.dk. For meritstuderende og udenlandske studerende findes listen over afleveringsdatoer på Sociologisk Instituts hjemmeside: http://www.soc.ku.dk/uddannelser/meritstuderende/eksamen/ og http://www.soc.ku.dk/english/education/exams/

Kriterier for bedømmelse

Se målbeskrivelsen

Point
10 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Individuel/gruppe. Ved afløsningsopgave forstås en opgave, hvor den studerende selvstændigt udformer og afgrænser en problemstilling/​problemformulering inden for fagets rammer på baggrund af et petitum. Afløsningsopgaven må maximalt fylde 15 sider. Ved gruppebesvarelser tillægges 7,5 sider pr. ekstra studerende. Se detaljer for prøveform i studieordningen og den generelle eksamensvejledning på KUnet.
Krav til indstilling til eksamen

Sociologistuderende skal være indskrevet på KA-studieordningen af 2005 for at kunne tage denne ekamen.

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Eksamensperiode

Dato samt tidspunkt for aflevering kan ses på KUnet, www.kunet.dk. For meritstuderende og udenlandske studerende findes listen over afleveringsdatoer på Sociologisk Instituts hjemmeside: http://www.soc.ku.dk/uddannelser/meritstuderende/eksamen/ og http://www.soc.ku.dk/english/education/exams/

Kriterier for bedømmelse

Se målbeskrivelsen