ASOK15410U Massen - Mellem Barbari og Civilisation (NB nyt undervisningstidspunkt - se skemalink)

Årgang 2015/2016
Engelsk titel

The Crowd - A Barbarian or a Misunderstood Saint?

Uddannelse

KA Temafag (KA 2005)

KA Teori og Tema (KA 2015)

Specialiseringslinje: Kultursociologi (KA 2005)

KA Fagpakke: Kultur, livsstil og hverdagsliv (KA 2015)

 

Kursusindhold

Hvad har gadeoptøjerne i Ferguson, Missouri til fælles med hashtag’et #jesuischarlie, Det Arabiske Forår, Finanskrisen, kærlighedslåse på Paris’ broer, Anonymous, virale ”shit storms” og amok-løbet på Kählers jubilæumsvase fra Imerco? Svaret er: Masseadfærd.

Til trods for populære sociologiske teser om ”individualisering”, ”refleksivitet”, og ”rationalisering” manifesterer masseadfærd sig til stadighed i en mangfoldighed af sammenhænge – politiske som kulturelle og økonomiske; online som offline. Ja, faktisk er masseadfærd blevet udråbt som et konstitutivt træk ved det moderne samfund overhovedet. Paradoksalt er det derfor, at masseadfærd har været et forsømt barn i de sidste 100 års sociologi og samfundsvidenskab generelt. Især når det tages med i betragtning, at interessen for og studiet af masseadfærd stod centralt i betragtelige dele af den tidlige sociologi.

Sammenfaldende med en aktuel revitalisering af denne masseteoretiske tradition, er det kursets ambition at lukke dette udskældte og forsømte barn ud af sociologiens skammekrog med henblik på at belyse masseteoriens fortsatte relevans for studiet af det sociale. Der er tale om et perspektiv, som bryder med mange af sociologiens velkendte teoretiske positioner. Således tilbyder det en alternativ fortolkningsramme for mange af de fænomener, sociologien beskæftiger sig med.

Kurset vil præsentere de studerende for både klassiske teorier om massen såvel som nyere tekster der fokuserer på masseadfærd i forskellige aktuelle sammenhænge. Kurset vil bl.a. forsøge at gøre deltageren klogere på hvad der forårsager masseadfærd, hvad masseadfærd er, hvilke (politiske, kulturelle, sociale, økonomiske etc) konsekvenser masseadfærd har, hvor/hvornår masseadfærd finder sted, hvem der deltager i masseadfærd, hvordan man identificerer masseadfærd, om masseadfærd er pro- eller anti-social – progressiv eller regressiv, hvordan massen håndteres/påvirkes, m.m.

 

Målbeskrivelser

Udbudets/seminarets målsætning er at sætte den studerende i stand til efter endt undervisning at kunne:

1) Beskrive centrale træk ved, årsager til, og resultater af masseadfærd i forskellige sammenhænge sådan som de fremstilles i de forskellige masseteoretiske tekster, der præsenteres på kurset

2) Identificere forskelle og ligheder mellem forskellige teoretiske tilgange til masseadfærd

3) Vurdere gyldigheden og anvendeligheden af de teorier  om og empiriske undersøgelser af masseadfærd, der præsenteres på kurset. Dette kan bl.a. ske med udgangspunkt i selvvalgte cases fra dansk eller international sammenhæng

4) Reflektere over hvorvidt og på hvilken måde masseteorien kan bruges til at undersøge og forstå bestemte samfundsmæssige fænomener på en ny og mere frugtbar måde

Kompetencebeskrivelse

Kurset giver den studerende et dybere og multifaceteret indblik i massens logik, som kan fungere som kritisk korrektiv til ofte ensidige fremstillinger af massen i såvel medierne som i den akademiske litteratur. I relation hertil er det kursets ambition at skærpe den studerendes forståelse af hvordan ubevidste, kropslige og emotionelle dynamikker gør sig gældende i interaktionen mellem mennesker på både godt og på ondt. Dette giver for det første den studerende evnen til at forklare tilsyneladende irrationelle aspekter af den sociale virkelighed sociologisk. For det andet får den studerende ikke bare en bevidsthed om massens destruktive, undertrykkende og anti-sociale sider, men også om den positive rolle massen kan spille i relation til demokrati, samfundsmæssig integration, innovation, socialt fremskridt m.m..

Endelig giver kurset den studerende en forståelse for de ikke-sproglige og ikke-kognitive dimensioner af social adfærd og kommunikation.

Kurset kan med fordel anvendes i relation til andre fag, der beskæftiger sig med bl.a.: vælgeradfærd, den politiske offentlighed, politisk kommunikation, politisk radikalisering, terror, politisk protest, E-demokrati/​folkeafstemninger, urbanisering, politisk vold, sociale medier, politiske symboler og æstetik, demokrati, nation building, etniske konflikter, revolutioner, integration, opinionsdannelse, mode, forbrug, kommunikationsteknologi, innovation, m.m

For at deltage i kurset kræves det, at den studerende som minimum har et kendskab til klassisk og nyere sociologi
Undervisningen vil være en kombination af klassisk forelæsning og studenterinddragelse. Da sværhedsgraden i dele af pensumlitteraturen er høj, vil især den første del af kurset være relativt lærerstyret. Det er intentionen senere i forløbet at arbejde med øvelsesspørgsmål og fælles diskussioner. Det forventes at de studerende laver et oplæg i løbet af kurset (enten gang 9 eller gang 13) i samarbejde med andre på holdet. Holdet deles ind i grupper første undervisningsgang. Efter hvert oplæg gives der feed back fra resten af holdet.
I øvrigt bestræbes det løbende at inddrage eksempler fra medier og andre aktuelle cases med henblik på ”kobling til virkeligheden”.
VEJLEDENDE ARBEJDSBELASTNING

7,5 ECTS
Forelæsninger: 28
Undervisningsforberedelse: 115
Øvelser: 20
Projektarbejde: 3
Eksamensforberedelse: 68
I alt: 206

10 ECTS
Forelæsninger: 28
Undervisningsforberedelse: 140
Øvelser: 30
Projektarbejde: 5
Eksamensforberedelse: 100
I alt: 275
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamensforberedelse
  • 68
  • Forelæsninger
  • 28
  • Projektarbejde
  • 3
  • Undervisningsforberedelse
  • 115
  • Øvelser
  • 20
  • I alt
  • 234
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Individuel/gruppe. Ved afløsningsopgave forstås en opgave, hvor den studerende selvstændigt udformer og afgrænser en problemstilling/​problemformulering inden for fagets rammer på baggrund af et petitum. Afløsningsopgaven må maximalt fylde 15 sider. Ved gruppebesvarelser tillægges 7,5 sider pr. ekstra studerende. Se detaljer for prøveform i studieordningen og den generelle eksamensvejledning på KUnet.
Krav til indstilling til eksamen

Sociologistuderende skal være indskrevet på KA-studieordningen af 2015 for at kunne tage denne eksamen.

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Eksamensperiode

Dato samt tidspunkt for aflevering kan ses på KUnet, www.kunet.dk. For meritstuderende og udenlandske studerende findes listen over afleveringsdatoer på Sociologisk Instituts hjemmeside: http://www.soc.ku.dk/uddannelser/meritstuderende/eksamen/ og http://www.soc.ku.dk/english/education/exams/

Kriterier for bedømmelse

Se målbeskrivelse

Point
10 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Individuel/gruppe. Ved afløsningsopgave forstås en opgave, hvor den studerende selvstændigt udformer og afgrænser en problemstilling/​problemformulering inden for fagets rammer på baggrund af et petitum. Afløsningsopgaven må maximalt fylde 15 sider. Ved gruppebesvarelser tillægges 7,5 sider pr. ekstra studerende. Se detaljer for prøveform i studieordningen og den generelle eksamensvejledning på KUnet.
Krav til indstilling til eksamen

Sociologistuderende skal være indskrevet på KA-studieordningen af 2005 for at kunne tage denne ekamen.

 

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Eksamensperiode

Dato samt tidspunkt for aflevering kan ses på KUnet, www.kunet.dk. For meritstuderende og udenlandske studerende findes listen over afleveringsdatoer på Sociologisk Instituts hjemmeside: http://www.soc.ku.dk/uddannelser/meritstuderende/eksamen/ og http://www.soc.ku.dk/english/education/exams/

Kriterier for bedømmelse

Se målbeskrivelse