ASOK15409U Politi og Samfund

Kriminologien er efterhånden ganske godt etableret i den danske akademiske verden. Men et af de kriminologiske områder, der indtil videre ikke har fået synderligt meget opmærksomhed, er politiet. Politiet spiller en afgørende, men ofte underbelyst, rolle i de fleste kriminologiske temaer, hvad end vi taler om straf, marginalisering, stigmatisering, overvågning, kriminalitetsforebyggelse, bandekriminalitet, viktimologi eller narkotikakriminalitet. Flere kriminalpolitiske initiativer kan ligefrem stå og falde med, hvordan politiet forstår og håndterer deres rolle i indsatsen. Politiforskningen havde sin opblomstring i 60'erne og 70'erne som selvstændig disciplin inden for kriminologien og har efterhånden også fået fodfæste i de nordiske lande, omend Danmark endnu kun er i sin spæde start i denne henseende. Dette betyder også, at der ligger et stort og spændende forskningsfelt åbent, som vi har en masse værktøjer til at undersøge, men som endnu kun har fået meget begrænset opmærksomhed i en dansk kontekst.

På dette kursus vil vi undersøge politiets mangfoldige roller i samtiden, og hvordan de som udøvende instans er vigtige aktører i diverse kriminologiske tematikker. Et gennemgående tema vil således være, hvordan politiets arbejde spiller sammen med andre kriminologiske emner, såvel som med de generelle samfundsdynamikker. Dette vil vi løbende undersøge gennem kursets tre primære nedslagspunkter politiets roller og funktioner, politiets strategier og organisationskultur og etik i politiet

Politiets roller og funktioner

Politiet, som vi kender det i dag, er en forholdsvis ny institution. Politiets historie er et interessant sted at kigge hen for at få indblik i, hvordan politiets roller fletter sig sammen med samfundsudviklingen og ikke mindst med forståelsen af kriminalitet som fænomen. Politilovens § 1 definerer politiets formål som at ”virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet”, hvilket skal fremmes ”gennem forbyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed”. Denne vigtige paragraf peger i ganske mange retninger, hvilket politiets opgaver og diskussioner herom i høj grad også bærer præg af. Skal politiet forstås som forbryderjægere, socialarbejdere, tryghedsskabere eller politisk styringsværktøj? Fokus vil være på at forstå politiet som begreb, og hvilke funktioner politiet kan antage i nutidens samfund.

Politiets strategier

I løbet af de sidste årtier har det kriminologiske fokus på proaktiv kriminalitetsbekæmpelse trængt sig længere ind i politiet, hvilket kommer til udtryk i et væld af forskellige strategier, som udmærker sig ved ikke blot at fokusere på det reaktive politiarbejde. At begreber som POP (Problem Oriented Policing) og strategier som SARA (Scanning, Analysis, Response, Assessment) er ved at vinde frem i den vestlige verdens politistyrker, vidner tydeligt herom. Dansk Politi befinder sig i en omstillingsfase, hvor almindelige politifolk nu får en bachelorgrad, og hvor PET arbejder med forebyggelse af radikalisering. I første omgang vil vi se nærmere på nogle af de konkrete kriminologiske analyser, som findes i denne metodiske værktøjskasse og de mulige potentialer, der kan ligge denne udvikling. Men vi vil også forsøge at sætte disse tendenser ind i de større sociologiske diskussioner, som rejses af tænkere som f.eks. Foucault, Deleuze, Dean, Bauman, Wacquant og Beck.

Organisationskultur og etik i politiet

Politiforskningens opblomstring i den angelsaksiske verden i 60'erne og 70'erne var i høj grad båret af et fokus på politiets organisationskultur(er) og de etiske problemstillinger, der knyttede sig hertil. Den nordiske politiforskning i dag har også et udpræget fokus herpå og indeholder efterhånden en lang række vældigt interessante diskussioner. Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med politiets organisationskultur. For det første er der i det hele tage meget på spil, når politiet arbejder, ikke mindst i kraft af at de afhængigt af situationen har den legitime magt til at fratage borgere deres frihed, penge, børn og liv. Hvordan politiet håndterer deres magtbeføjelser, og hvordan de tilskriver mening til deres samfundsrolle, er derfor koblet sammen med en lang række principielle diskussioner om det samfund, politiet opererer i. For det andet er politiets tilgange til deres rolle og funktion som tidligere nævnt af afgørende betydning for realiseringen af en lang række kriminalpræventive strategier, også dem hvor andre aktører såsom kriminalforsorg, kommunen eller andre faktisk spiller den ledende rolle. Kursets tredje fokuspunkt vil derfor gå nærmere ind i både politiets organisationskultur som et emne i sig selv, men også i relation til en række konkrete kriminologiske undertemaer såsom  marginalisering, kriminalitetsforebyggelse og konfliktrådsordningen, der vil fungere som casestudier.

Kurset overordnede perspektiv er sociologisk, men der vil blive lagt en vis vægt på de tværfaglige snitflader mellem det sociologiske perspektiv og de tilstødende politologiske, filosofiske og juridiske perspektiver, som dette tema giver anledning til.