ASOK15204U Å - Udbydes IKKE Forår 2016 - (Fransk pragmatisk sociologi; Boltanski, Thévenot, Latour)

Pragmatisk sociologi er samlebetegnelse for en række væsentlige og kreative nybrud i den sociologiske teori- og forskningspraksis, som er vokset frem siden 1980’erne i det franske ”post-bourdieuske” landskab. Strømningens vigtigste eksponenter er, på den ene side, Luc Boltanski og Laurent Thévenot, ophavsmændene til en ambitiøs moralsk og politisk sociologi (”sociologien om kritik”), hvor spørgsmål om retfærdiggørelse og konflikt står centralt. Den anden centrale eksponent er Bruno Latour og dennes aktør-netværks teori (ANT), som med tiden har udviklet sig fra sit videnskabs- og teknologiantropologiske ophav til nu at fremstå som et alment sociologisk program for udforskningen af den (a)moderne verdens plurale eksistensmåder (lov, kunst, religion, politik osv.). Begge disse teori-komplekser er nutidigt genstand for stor bevågenhed og kritisk refleksion, såvel i den internationale som i den danske sociologi.

Dette kursus vil give et grundigt indblik i den nye franske pragmatiske sociologi, med afsæt i diskussion af og arbejde med centrale begreber og temaer hos dens tre primære eksponenter, Boltanski, Thévenot og Latour. Fokus ligger på at undersøge de teoretiske, metodiske og empiriske potentialer, som den franske pragmatisme stiller til rådighed for at bedrive sociologi på anderledes og vedkommende måder. Det sker dels gennem mødet med en række centrale teoretiske figurer: spørgsmål om handlingens kontingens, åbne og kritiske situationer, tingenes sociale roller, plurale eksistensregimer og sociologiens etiske indlejring danner udgangspunkt for en teorihistorisk placering, diskussion og vurdering. Dels sker det gennem at følge de empiriske fænomener, som er blevet gjort til genstand for pragmatisk-sociologisk udforskning: fra videnskabens laboratorier til juraens retssale; fra økologiske kriser til byers bæredygtighed; og fra hverdagslivets kritiske situationer til spørgsmål om samfundskritikkens rolle i kapitalismens transformationer. Endelig sker det gennem praktisk og metodisk arbejde, hvor de studerende gennemfører en selvstændig empirisk informeret analyse med teori-afsøgende og -diskuterende sigte.

Kursets gennemgående påstand er, at fransk pragmatisk sociologi må forstås som dynamiske teori-komplekser, der bl.a. udvikler sig gennem gensidig påvirkning, kritik og empiriske test. Som sådan udgør strømningen et endnu ufærdigt bygningsværk, hvor der stadig er gode muligheder for at opdage og afsøge nye rum og afkroge for begrebslig udvikling. Undervejs på kurset arbejder de studerende med at afsøge, hvordan elementer af ny fransk pragmatisme kan bidrage til deres teoretiske, metodiske og empiriske interesser i sociologien – og omvendt.