APSK15210U Klinisk psykologi - Seminarhold

Den kliniske psykologi beskæftiger sig med problemstillinger vedrørende udvikling og forebyggelse af psykiske vanskeligheder og lidelser samt udredning, intervention og evaluering af intervention over for psykiske vanskeligheder og lidelser hos børn, unge, voksne og familier.

Formålet med undervisningen i klinisk psykologi er - på basis af undervisningen på bacheloruddannelsen - at fremme en viden om, kritisk forståelse af samt evne til at anvende teorier, empiri, metoder og praksisformer fra det klinisk psykologiske fagområde, der sætter den studerende i stand til at indgå kompetent og reflekterende i kliniske praksissammenhænge samt bidrage til den fortsatte udvikling af fagområdet.

I modulet præsenteres principper for udredning og intervention overfor psykiske vanskeligheder og lidelser baseret på forskning og teoridannelser på området, herunder teori og forskning om udvikling af psykiske lidelser samt psykosociale aspekter ved fysiske lidelser. Der lægges særlig vægt på interventionsmetoder, herunder rådgivning og psykoterapi, med henblik på at udvikle den studerendes erfaringer og kompetencer i forhold til at planlægge og under den fornødne faglige supervision anvende psykologiske interventioner ud fra en løbende refleksion over empirisk viden, teoretiske perspektiver og forløbet af den konkrete sag, herunder klientens perspektiv på denne. I denne forbindelse behandles også metoder til evaluering af interventioner. I modulet vil samspillet mellem teori og praksis blive betonet, blandt andet gennem anvendelse af den konkrete viden om principper for udredning og intervention, som formidles gennem undervisningen, i en videnskabeligt funderet analyse af case materiale.

Under ovenstående ramme udbydes følgende seminarhold i efteråret 2015:

Seminarhold 1 v/ Jan Nielsen - Terapeutens bidrag til psykoterapeutisk behandling– terapeutfaktorer og -variable, behandlingseffekt, supershrinks, alliance, non-specifikke faktorer, træning og supervision, professionel udvikling …

Dette seminarhold tager udgangspunkt i den stigende interesse for og fokus på hvordan terapeuter indgår i og bidrager til behandlingsforløb.   

Forskningen fokuserer på den såkaldte terapeuteffekt, det vil sige terapeutens betydning for udfaldet af psykoterapi, og har påvist at en betragtelig del af variationen mht. faktorer der bidrager til effekt i psykoterapi kan tilskrives terapeuten. Nogle studier har ligefrem påvist at terapeutvariablen har større indflydelse på behandlingsresultaterne end den/de anvendte metoder.

Forskelle mellem terapeuter forklarer en betydelig andel af variansen mht. behandlings-effekt (f.eks. Baldwin & Imel, 2013), og denne effekt er samtidig knyttet til en anden solid prædiktor for udfaldet af terapi, nemlig interpersonelle færdigheder og den terapeutiske alliance. Der er derfor god grund til at rette fokus mod terapeuterne og de processer der er involveret i tilegnelse af terapeutiske færdigheder. Fx er betydningen af klinisk træning, vejledning og supervision for terapeuters faglige udvikling efterhånden godt dokumenteret i forskningslitteraturen (f.eks. Bernard & Goodyear, 2014; Hill & Knox, 2013; Orlinsky & Rønnestad, 2005; Rønnestad & Skovholt, 2013).

Forskning har desuden påvist at der er endog meget betragtelige forskelle mellem de bedste og dårligste terapeuters behandlingsresultater (ref). Det øger selvfølgelig interessen for hvad der gør de psykologer med gode resultater så gode (såkaldte super shrinks).

Vi kommer bl.a. til at se på en række terapeuttemaer og -variable, f.eks.:

• træning og supervision : hvad skal trænes, hvornår (pre-vs. postgraduat), hvor længe og hvordan?
• kompetencer og i givet fald hvilke? erfaring og i givet fald hvilke og hvor meget?
• selektion og i så fald ud fra hvilke selektionskriterier (fx talent, erfaring, …)?
• udviklingstemaer, dvs. er der tidspunker eller faser (novice-junior-erfaren-senior) hvor specifikke temaer (fx ængstelig, kompetencer, metodespecifik træning…) er særligt påtrængende eller væsentlig at få lært?

Undervisningen foregår 14 gange á 2 timer, og der er mødepligt (min. 75% fremmøde). Der stilles krav til forberedelse til hver undervisningsgang, herunder læsning af den i undervisningsplanen specificerede litteratur. Første undervisningsgang inddeles holdet i mindre grupper, der igennem semesteret skal beskæftige sig med kliniske emner,  der relaterer sig til temaerne fra undervisningsplanen, det obligatoriske pensum (i alt 600 sider), såvel som med inddragelse af relevant selvvalgt pensum (i alt 200 sider). Disse temaer skal gennemgås, analyseres og diskuteres mundtligt såvel som skriftligt og præsenteres på holdet på forskellige måder defineret af underviseren i løbet af semesteret,. Oplæggene skal løbende samles i en portefølje, der også indeholder en liste over den selvvalgte litteratur (som godkendes løbende), og som afslutningsvis skal afleveres til underviseren. Beståelseskravet opfyldes ved en samlet vurdering af den studerendes velforberedte og aktive deltagelse i holdundervisningen, den selvvalgte litteraturs relevans og kvalitet samt porteføljens faglige niveau og indhold.

Seminarhold 3 og 4 v/ Stig Poulsen & Susanne Lunn - Tilpasning af psykoterapi til klienten – en praksisrettet tilgang baseret på forskning
Psykoterapiforskningen har dokumenteret effekten af et større antal terapeutiske retninger for et stort antal psykiske lidelser. Men samtidig tyder forskningen på, at der generelt set kun er ubetydelige forskelle i effekt mellem veletablerede terapeutiske retninger. Der er derfor grund til at tro, at en stor del af terapiens effekt må tilskrives: a) faktorer, der er fælles for alle terapeutiske retninger, og b) et godt match mellem terapeut, behandlingsform, problemstilling og klient.

På denne baggrund vil seminarholdet - efter en introduktion til forskellige centrale terapeutiske traditioner - behandle følgende spørgsmål:

• Hvilke særlige karakteristika ved terapeuten bidrager til terapeutisk effekt?
• Hvordan kan terapien tilpasses til den enkelte klients problemstilling, personlighed og præferencer,
• Hvordan monitoreres terapien med henblik på en løbende tilpasning til klientens behov?

Undervisningsformen vil omfatte teoretiske oplæg, videopræsentationer og casebaserede gruppediskussioner.

Der er mødepligt (min. 75%).
Der stilles krav til forberedelse til hver undervisningsgang, herunder læsning af den angivne litteratur til den pågældende undervisningsgang.
Første undervisningsgang inddeles holdet i mindre grupper på ca. fire personer afhængig af holdstørrelse.
Hver gruppe holder et oplæg i løbet af semestret, hvor hele gruppen deltager aktivt. Oplægget må inddrage såvel obligatorisk litteratur som selvvalgt litteratur.
De gange man ikke holder oplæg, skal hver gruppe udarbejde et responspapir, der dokumenterer, at man har læst den angivne litteratur
Ved afslutningen skal alt obligatorisk og selvvalgt litteratur være eksplicit anvendt i hver enkelt gruppes oplæg og responspapirer.
 

Seminarhold 5 og 7 v/ Barbara Hoff Esbjørn & Marie Louise Reinholdt-Dunne
Formålet med seminarholdet er at kvalificere den studerendes viden og færdigheder med hensyn til undersøgelse og vurdering af de mest almindelige psykiske lidelser i barndommen. Kurset vil give et udvidet overblik over psykopatologi i barndommen og eksisterende evidensbaserede behandling og intervention. Kurset vil dække nutidige teorier om udvikling, vedligeholdelse og behandling af angstlidelser, depression, ADHD, og autisme spektrum forstyrrelser. Seminarholdet vil bestå af interaktive oplæg fra underviser, gruppearbejde, casestudier, øvelser og diskussioner.

Vi vil gå i dybden med tilknytning, emotionsregulering, og forældreadfærd i relation til angstlidelser. Case studier med kognitiv adfærdsterapi samt metakognitiv terapi til børn til behandling af angst vil blive gennemgået.

Der er fremmødepligt på holdet (75%). For at bestå skal den studerende deltage aktivt i klasse diskussioner, samt præsentere en selvvagt artikel fra pensum i plenum. Laves oplæg i gruppe, skal der laves to oplæg. Derudover skal den studerende indgå som opponent min. 1 gang. Den studerende forventes at have læst pensum før timen, da viden er nødvendig for at indgå i drøftelser og diskussioner.

Seminarhold 6 v/ Katrine Zeuthen - Børns udvikling; Infantil seksualitet og seksuelle traumer. Forebyggelse, udredning og behandling.
På dette hold vil vi gennem teori, kvantitativ og kvalitativ empirisk forskning samt klinisk praksis undersøge børns udvikling, med særligt fokus på børns seksualitet og hvordan denne påvirkes, når et barn udsættes for seksuelle overgreb.

Vores afsæt vil være i psykoanalytiske teorier om udvikling og traumer suppleret med andre teoretiske perspektiver, når vi skal diskutere, hvordan man kan forebygge, udrede og behandle seksuelle overgreb. Herudover vil holdet have et gennemgående og generelt videnskabsteoretisk fokus på, hvordan vores teorier og begreber omkring vores fænomen præger vores måde at undersøge,  beskrive og imødekomme fænomenet på.

På holdet vil der blive lagt vægt på casearbejde, tematiseret i forhold til undervisningsplanen, som en indgang til analyser og diskussioner af, hvordan man kan arbejde terapeutisk med børn udsat for seksuelle traumer. Sager med mistanke om seksuelle overgreb mod børn er ofte svære at gennemskue, hvorfor emnet giver rig anledning til at diskutere forskellige videnskabelige, etiske, kulturelle og samfundsmæssige spørgsmål som forholdet mellem subjektivitet og objektivitet, fantasi og realitet, erindring og hændelse, oplevelse og udtryk.

Undervisningen foregår 10 gange a 3 timer, og der er mødepligt (min. 75% fremmøde). Der stilles krav til forberedelse til hver undervisningsgang, herunder læsning af den i undervisningsplanen specificerede litteratur. Første undervisningsgang inddeles holdet i mindre grupper, der igennem semesteret skal beskæftige sig med kliniske emner, problemstillinger og cases, der relaterer sig til temaerne fra undervisningsplanen, det obligatoriske pensum (i alt 600 sider), såvel som med inddragelse af relevant selvvalgt pensum (i alt 200 sider). Disse temaer skal gennemgås, analyseres og diskuteres mundtligt såvel som skriftligt og præsenteres på holdet på forskellige måder defineret af underviseren i løbet af semesteret,. Oplæggene skal løbende samles i en portefølje, der også indeholder en liste over den selvvalgte litteratur (som godkendes løbende), og som afslutningsvis skal afleveres til underviseren. Beståelseskravet opfyldes ved en samlet vurdering af den studerendes velforberedte og aktive deltagelse i holdundervisningen, den selvvalgte litteraturs relevans og kvalitet samt porteføljens faglige niveau og indhold.

Under ovenstående ramme udbydes følgende seminarhold i foråret 2016:

Seminarhold 1 v/ Barbara Hoff Esbjørn & Marie Louise Reinholdt-Dunne

For beskrivelse se "Seminarhold 5 og 7" under efterår 2015.

Seminarhold 2 Johanne Smith-Nielsen Tilknytning, tidlig identifikation af risikomarkører, og tidlig indsats.
Den tidlige relation mellem omsorgsiver og barn er blandt de mest betydningsfulde faktorer i det lille barns psykiske udvikling. I forskningen, såvel som i det kliniske arbejde med spæd- og småbørns psykiske sundhed, er der derfor særligt fokus på, hvilke faktorer (hos såvel den voksne som hos barnet), der påvirker kvaliteten af denne relation og dermed barnets udviklingssti. På dette hold vil vi fokusere på risiko- og beskyttelsesfaktorer hos den voksne og barnet, der indvirker på omsorgsrelationen, fx omsorgsgiverens psykiske tilstand, tilknytningsmønster, kapacitet for affektregulering og mentalisering, familiekonstellation, og barnets medfødte kapaciteter for selvregulering og for at indgå i en relation.

Vi vil særligt arbejde med:

• Metoder til at identificere risikomarkører og ressourcer hos barn og omsorgsgiver.

• Metoder til at undersøge samspil og kvaliteten af relationen mellem barn og omsorgsgiver.

• Terapiformer, der fokuserer på relationen mellem barn og omsorgsgiver.

På holdet vil der blive brugt videooptagelser til at eksemplificere de metoder, vi arbejder med, samt til brug for øvelser i at anvende de metoder, der vil blive introduceret.

Der er mødepligt (min. 75%).
Der stilles krav til forberedelse til hver undervisningsgang, herunder læsning af den i undervisningsplanen specificerede litteratur. Første undervisningsgang inddeles holdet i mindre grupper, der igennem semesteret skal beskæftige sig med kliniske emner, problemstillinger og cases, der relaterer sig til temaerne fra undervisningsplanen, det obligatoriske pensum (i alt 600 sider), såvel som med inddragelse af relevant selvvalgt pensum (i alt 200 sider). Disse temaer skal gennemgås, analyseres og diskuteres mundtligt såvel som skriftligt og præsenteres på holdet. De gange man ikke holder oplæg, skal hver gruppe udarbejde et responspapir, der dokumenterer, at man har læst den angivne litteratur. Oplæggene og responspapir skal løbende samles i en portefølje, der også indeholder en liste over den selvvalgte litteratur (som godkendes løbende), og som afslutningsvis skal afleveres til underviseren. Ved afslutningen skal alt obligatorisk og selvvalgt litteratur være eksplicit anvendt i hver enkelt gruppes oplæg og responspapirer. 

Beståelseskravet opfyldes ved en samlet vurdering af den studerendes velforberedte og aktive deltagelse i holdundervisningen, den selvvalgte litteraturs relevans og kvalitet samt porteføljens faglige niveau og indhold.

Seminarhold 3 v/ Stig Poulsen & Susanne Lunn - Tilpasning af psykoterapi til klienten – en praksisrettet tilgang baseret på forskning  
For beskrivelse se "Seminarhold 3 og 4" under efterår 2015.