TTEAKAOERU Etik og Religionsfilosofi: ER-Kernefag: Religion og samfund: Etik og menneskesyn

Kurset vil undersøge en række problematikker i modernitetens tænkning over det menneskelige selv og selvets etiske forpligtelse. Afgørende for modernitetens nybrud er betoningen af det enkelte menneskes frihed og autonomi. I Kants etik er autonomi det princip som begrunder moralens almengyldighed: Det autonome subjekt kan med sin fornuft indse den morallov, som må gælde universelt, nemlig imperativet om at handle således at “menneskeheden i din person såvel som i enhver anden person altid tillige behandles som mål og aldrig kun som middel”.

Men hvis et menneske skal respekteres alene i kraft af at være et eksemplar af menneskeheden, kan man kritisk spørge om værdigheden i det konkrete menneske overses? Det spørgsmål addresseres bl.a. i Kierkegaards eksistenstænkning, der fremhæver mennesket som et konkret eksisterende individ, der står med den etiske opgave at vælge sig selv og sin historie. Med Kierkegaard introduceres  dermed et autenticitets motiv, som iflg. Charles Taylor kendetegner moderniteten med dens brudte betydningshorisonter. Disse spørgsmål melder sig aktuelt i Habermas’ brug af Kant og Kierkegaard i hans kritiske diskussion af hvad nye bioteknologiske muligheder for at optimere kommende generationers genetiske natur betyder for vores syn på mennesket.

Kants forståelse dels af subjektets autonomi  og dels af forholdet mellem det partikulære og det universelle i etikken udfordres også af Levinas. Levinas fremhæver alteritetens betydning for subjektet, da det at være menneske er at at være kaldet til at svare på den appel, der udgår fra det konkrete andet menneskes ansigt, som decentrerer subjektet og indfører et heteronomt motiv i etikken. Med afsæt i Kierkegaards Kjerlighedens Gjerninger i diskussion med Levinas og Ricoeur vil vi undersøge forskellige måder at forstå forholdet mellem „det kaldede selv“, næsten og Gud i relation dels til spørgsmålet om bibelske kilder som ressource i nutidig moralsk orientering og dels til spørgsmålet om forholdet mellem etik, religion og (bibelsk) hermeneutik.

Der læses primært tekster af Kant, Kierkegaard, Taylor, Habermas, Levinas og Ricoeur.

Læringsmål:

Det tilstræbes, at den studerende opnår følgende kvalifikationer:

•  avanceret viden om centrale etiske og religionsfilosofiske problemstillinger,

kombineret med en tilegnet forståelse af sammenhænge i det valgte etiske og

religionsfilosofiske problemfelt og beherskelse af fagets terminologi,

•  evne til dybtgående og kritisk undersøgelse af etiske og religionsfilosofiske

problemstillinger, færdighed i metodisk og reflekteret diskussion af etiske og religionsfilosofiske positioner og evne til selvs tændigt at kunne orientere sig i aktuelle etiske og religionsfilosofiske debatter

•  evne til både enkel og problembevidst fremstilling og formidling af etiske og religionsfilosofiske spørgsmål.

Beskrivelse af, hvorledes det pågældende kursus vil indfri de enkelte mål:

På kurset vil vi arbejde metodisk med tilegnelse af komplekse problemstillinger og evnen til at fremstille og formidle dem på en måde, der åbner for en reflekteret diskussion. Undervisningen vil veksle mellem fælles diskussion af tekster, som læses i forskellige hastigheder, korte oplæg (5-10 minutter) fra deltagerne, som bliver en fast del af den enkelte lektion, og oversigtsforelæsninger.

Forberedelse:

Undervisningen består af en 3-timers lektion hver uge. Til hver lektion er der afsat 12 timers forberedelse.

Da der er tale om komplekse problemstillinger, bør man før hver lektion bruge sin forberedelsestid på at læse de relevante tekster (og evt. udleveret materiale) grundigt. Det anbefales, at man under til hver lektion bruger tid på at tilegne sig stoffet ved at skrive noter og herigennem løbende forbereder eksamenslæsningen. Der må afsættes ekstra forberedelsestid, når man holder oplæg i timen.

Kursuslitteratur:

Pensum omfatter 1200 sider, hvori indgår både klassiske og moderne tekster samt monografier.