TTEAKAFNTU Det Nye Testamentes Eksegese: NT-Kernefag: Matthæusevangeliet

Kurset vil forme sig som en eksegetisk gennemgang af Matthæusevangeliet på grundlag af den græske tekst. Hovedvægten vil ligge på at afdække dette evangelieskrifts særlige teologiske profil. Synsvinklen vil altså væsentligt være redaktionskritisk. Med udgangspunkt i den såkaldte Markus-hypotese, at Markusevangeliet er det ældste af de overleverede evangelier og har dannet forlæg for de senere, betragtes Matthæusevangeliet som en genskrivning deraf. Matthæusevangeliets særlige teologiske tolkning af Jesu betydning for frelsen aflæses således dels gennem de ændringer, der er foretaget i den markinske tekst, dels i det stof, som dette skrift ikke har derfra, og som enten kan stamme fra forfatteren selv, eller – hypotetisk – fra en anden kilde.

Deltagelse vil naturligt være en forberedelse til en eksamen, der former sig som en eksegetisk gennemgang af en udvalgt tekst med særligt henblik på fx en teologisk problemstilling.

Læringsmål:

Færdighed i at læse Matthæusevangeliet på græsk og få et solidt indblik i dette skrifts opbygning og særpræg.

Kendskab til de særlige teologiske og hermeneutiske spørgsmål, som denne tekst rejser.

Evne til på højt niveau at udfolde og formidle den problemstilling, som eksistensen af konkurrerende fremstillinger af Jesus-fortællingen frembyder.

Målet opnås i et samspil mellem forberedelse og aktiv deltagelse i undervisningen.

Forberedelse:

Undervisningen omfatter 3 ugentlige timer i 14 semestre og ca. 15 timers forberedelse om ugen under kursusforløbet.

Kursuslitteratur:

Af kommentarer til Matthæusevangeliet henvises der især til

Mogens Müller, Kommentar til Matthæusevangeliet. DKNT 3 (Århus: Aarhus Universitetsforlag 2000).

Der er naturligvis et væld af nyere større eller mindre kommentarer på tysk og engelsk (eller begge dele). De største er:

W.D. Davies & D.C. Allison, A Critical and Exegetical Commentary on the Gospel according to St. Matthew, ICC, I-III (Edinburgh: T. & T. Clark 1987-1997).

Ulrich Luz, Das Evangelium nach Matthäus, EKK I,1-4 (Neukirchen-Vluyn: Neukirchener Verlag 1985-2002). Findes i engelsk oversættelse i Hermeneia-serien.

Monografier og artikler:

Günter Bornkamm, Gerhard Barth & Heinz Joachim Held (Hg.), Überlieferung und Auslegung im Matthäusevangelium, BWANT 1 (Neukirchen/Vluyn: Neukirchener Verlag 1960, 6. Aufl. 1970).

Michael D. Goulder, Midrash and Lection in Matthew (London: SPCK 1974, ²1977)

Ulrich Luz, The Theology of the Gospel of Matthew, translated by J. Bradford Robinson, New Testament Theology (Cambridge: Cambridge University Press 1995).

Mogens Müller, ”Mattæusevangeliet og Moseloven – et kapitel i en bibelsk teologi” (1992), i samme, Skriften i Skriften. Mellem tradition og reception. Fjorten afhandlinger, Publikationer fra Det Teologiske Fakultet 22 (København 2007, ²2011) 85-95

Mogens Müller, ”Loven og hjertet. Bjergprædikenen som pagtsteologi (1997), optrykt i samme, Skriften i Skriften, 96-108

Mogens Müller, ”Receptionen af Det Gamle Testamente i Matthæusevangeliet og Lukasskrifterne” (2001), i samme, Skriften i Skriften, 70-84

Mogens Müller, ”Bundesideologie im Matthäusevangelium. Die Vorstellung vom neuen Bund als Grundlage der matthäischen Gesetzesverkündigung“, New Testament Studies 58 (2012) 23-42

Mogens Müller, ”Evangelierne som bibelske genskrivninger – til spørgsmålet om referentialitet”, i Jesper Høgenhaven og Mogens Müller (red.), Bibelske genskrivninger, Forum for Bibelsk Eksegese 17 (København: Museum Tusculanum 2012) 203-219

Bent Noack, Matthæusevangeliets folkelighed (København: Gad 1971)

Georg Strecker, Der Weg der Gerechtigkeit. Untersuchung zur Theologie des Matthäus. FRLANT 82 (Göttingen: Vandenhoeck & Ruprecht 1962, 3. Aufl. 1971).