NIDK12003U Humanfysiologi - kredsløb og respiration

Årgang 2014/2015
Engelsk titel

Human Physiology - Circulation and Respiration

Uddannelse
Kandidatuddannelsen i Humanfysiologi
Kursusindhold
Kurset omhandler hjertets funktion, regulering af blodtryk og organers blodgennemstrømning, mikrocirkulation, integreret kredsløbsregulering, blodets transport af ilt og kuldioxid, udveksling af gasser mellem alveoler og blod, regulering af respiration, væskebalance og kropstemperatur. Ovennævnte områder vil i kurset blive belyst via teoretiske og eksperimentelle tilgangsvinkler.
Målbeskrivelser
Viden

Kredsløb
: Har kendskab til hjertets anatomi og kan forklare dets mekaniske og elektriske funktion, har kendskab til lymfe- og kar-systemets opbygning, anatomi og funktion. Kan analysere årsagssammenhænge i forhold regulering af blodtryk, vaskulær resistans og hjertets minutvolumen i hvile og under arbejde, herunder betydningen af det autonome nervesystem. Kan forklare hvordan ilt transporteres fra lungerne til blodet og optages i væv og hvordan blodgennemstrømning til forskellige væv reguleres i hvile og under arbejde. Kan beskrive hvordan udveksling af vand og stoffer foregår på mikrocirkulatorisk niveau.

Respiration: Har indsigt i lungernes opbygning og mekaniske funktion. Gasudveksling fra atmosfære via alveolerne til arterieblod, CO2 og O2 transport i blodet, diffusion mellem blod og mitokondrier, respirationens betydning for syre-base regulering. Kan forklare betydningen af centrale og perifere kemoreceptorer for åndedrætsregulering og kan analysere hvilke faktorer der påvirker respirationen i hvile og under arbejde.

Temperaturregulering: Kan forklare og analysere hvordan mennesket regulerer sin varmeafgivelse og varmeproduktion så det kan opretholde en stabil kernetemperatur (trods ændringer i omgivelsernes temperatur eller ændringer i den endogene varmeproduktion). Kan forklare og anvende varmebalanceligningen.

Væskebalance: Kan forklare fysiologiske reguleringsmekanismer (hormonelle og renale faktorers betydning) og analysere det integrerede respons på forskydninger i vand- og saltbalancen (herunder implikationer for kredsløb og temperaturregulering)

Færdigheder
 

Kan designe, opstille og gennemføre forsøg til måling af respiration og stofskifte. Foretage beregninger af respiratoriske og kardiovaskulære faktorer og estimere energiomsætning samt varmeproduktion i hvile og under arbejde.

Kompetencer

Er i stand til at integrere viden fra de 4 vidensområder og analysere samt vurdere konkrete situationers betydning for det fysiologiske respons (dvs. kunne forklare kredsløbs- og respirationsændringer under arbejde, betydning af ændrede temperaturforhold, kropsposition, væsketab)
Litteratur oplyses før kursusstart på Absalon.
Det anbefales at man har fulgt Human Fysiologi del 1 eller tilsvarende fysiologikursus.
Forelæsninger, øvelser og demonstrationsøvelser
Obligatorisk modul på den Humanfysiologiske kandidatuddannelse.
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamen
  • 80
  • E-læring
  • 20
  • Forberedelse
  • 168
  • Forelæsninger
  • 84
  • Praktiske øvelser
  • 30
  • Projektarbejde
  • 30
  • I alt
  • 412
Point
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig prøve, 3 timer med opsyn.
---
Krav til indstilling til eksamen
Bestået øvelseskursus, som består af 3 øvelser/rapporter, som bedømmes med Bestået/ikke bestået og intern censur.
Hjælpemidler
Kun visse hjælpemidler tilladt
Det er tilladt af medbringe lommeregner
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Reeksamen
Som ordinær - beståede rapporter kan genbenyttes
Kriterier for bedømmelse
For at opnå karakteren 12 forventes det at eksaminanden:
  • Demonstrerer at vedkommende har en detaljeret fysiologisk viden og er i stand til at forklare og analysere problemstillinger indenfor fagets kerneområder, der omhandler kredsløb, respiration, temperaturregulering og væskebalance.
  • Kan strukturere sin besvarelse i forhold til det stillede spørgsmål og forklare de relevante fysiologiske forhold af betydning for regulering af kredsløb, respiration, temperaturregulering og væskebalance - herunder forklare årsagssammenhænge mellem fagets delområder.
  • Kan beskrive relevante mekanismer på celleniveau og forholde sig til hvilken betydning dette har for fysiologiske forandringer på organniveau.
  • Kan i det omfang det er relevant inddrage viden opnået via eksperimentelle forsøg, og forholde sig til fysiologiske størrelsesforhold og kan foretage beregninger af fysiologiske størrelser ud fra eksperimentelle data.