HMVA04389U Musikvidenskab: Musikvidenskabeligt emne: Den wienerklassiske sonate: form og forståelse

Hvordan forstår vi formen af et stykke musik? I nogle tilfælde kan svaret give sig selv; måske har stykket en titel, der giver os et klart billede af, hvad musikken prøver at fortælle os, eller måske har det en tekst og en menneskelig stemme til at fortælle os i rene ord, hvad vi skal forstå ved det, vi hører. Men hvad skal vi stille op med et stykke musik, der kun består af toner, og ikke giver os andre informationer om sig selv end en titel, som det deler med et utal af andre værker, en instrumentangivelse, en toneart og navnet på en komponist? Hvad ved vi på forhånd om et stykke musik, der hedder ”sonate for klaver i c#-mol af F.J. Haydn”, hvordan forstår vi, hvad sådan et musikstykke 'er', hvad det udtrykker og hvordan det udtrykker noget?

På kurset vil vi beskæftige os indgående med det æstetiske paradigmeskift, der finder sted omkring år 1800, fra mimesisæstetik til autonomiæstetik, hvor man går fra den opfattelse, at musik er noget, der skal have genstand i naturen; den skal mimere objekter og følelser, til den opfattelse, at musikken bærer sin mening i sig selv; den er sit eget æstetiske endemål. Herunder vil vi løbende inddrage en diskussion af det klassiske stilbegreb, der knytter sig til tidens musik. Beskæftigelsen med disse emner skal danne en historisk og æstetisk forståelsesramme for introduktionen til særligt to forskellige analysemetoder:

1) Charles Rosens dramatiske metafor
2) H.C. Kochs retoriske metafor

Vi vil gå i dybden med begge analysemetoder, både på papiret og i praksis. Kurset vil således omfatte masser af nodeeksempler samt praktiske analyseøvelser, både i timerne og i hjemmearbejdet.