HMVA01606U Musikvidenskab: Musikvidenskabeligt seminar: Musik og melodrama

’Melodrama’ kan betegne mange, og meget forskellige fænomener – populærkulturelle såvel som finkulturelle, fra 1700-tallet og frem. ’Melodrama’ er fx en betegnelse for en teatergenre (med musik), eller måske mere rammende: en teatertradition, med forskellige udløbere i Frankrig, Tyskland, England, USA og mange andre steder. Men melodrama betegner også sommetider blot en enkelt, isoleret scene – et ’melodramanummer’ – i et skuespil, eller i en opera (hvor talt dialog og underlægningsmusik kombineres). Eller et melodrama kan være et stykke koncertmusik for orkester og reciterende skuespiller (som fx A.Oehlenschläger og J.P.E. Hartmann’s Guldhornene (1832), eller Arnold Schönberg’s Erwartung (1909)).

Til begrebet ’melodrama’ knytter der sig desuden teorier om en særlig – men selvfølgelig også historisk omskiftelig – æstetik (med forkærlighed for det ekstreme, det overdrevne, det radikalt ekspressionistiske, ’det overraskende’ m.m.), et særligt kropssprog, en særlig stil og særlige dramaturgiske modeller (med uskyldige heltinder overfor onde skurke, stormvejrsscener, scener der foregår på grufulde steder, pludselige redninger osv.), og endda et særligt livs- eller verdenssyn (hvor den franske revolution gerne opfattes som en afgørende forudsætning).

Melodramaets æstetik og virkemidler har smittet af på andre genrer – i musikhistorisk sammenhæng ikke mindst på operaen: Mange operaer er slet og ret omarbejdede melodramaer, blot sungne, og med musik hele vejen igennem. Andre operaer viser mere indirekte, men alligevel tydelige tegn på indflydelse fra melodramagenren.

Under overskriften ’musik og melodrama’ skal vi derfor på kurset beskæftige os dels med en række ’melodramatiske’ værker (og værkudsnit), dels med forholdet mellem musik og forskellige tværfaglige og generelle, kulturhistoriske problematikker omkring melodramaets æstetik, dramaturgi, teaterhistoriske forhold mm – og mellem musik og det, som litteraten Peter Brooks i en stadig uomgængelig klassiker på feltet har kaldt for ”the melodramatic imagination”. Fokus vil primært ligge på 1700-1800 tallet.