HHIÅ00341U ÅU HIS Modul 3A: Historisk tema (område B) (F15)
ÅU HIS Modul 3A: Historisk tema (område B)
Modul 3A: Historisk tema (Område B) (Fagelement HHIB00341E)
[Bacheloruddannelsen, 2005-ordningen]
BA-tilvalg / Modul T1: Historisk tema (Fagelement HHIB10541E)
[Bachelortilvalg, 2007-ordningen]
Nationer og nationalisme i Europa ca. 1800-2015
Omkring år 1800 begyndte befolkningerne i Europa i stigende grad at
identificere sig med deres nation. Danskerne begyndte at
identificere sig med dét at være dansk, svenskerne med visse
særligt svenske værdier, franskmændene med ”det særligt
franske”osv. Den nationale identitet blev en vigtig
identifikationsfaktor, der efterhånden kom til at reducere
betydningen af andre identiteter, f.eks. den lokale identitet
omkring landsbysamfundet, identifikationen med kirken osv.
I sidste halvdel af 1800-tallet blev de nye nationale identitet
mange steder i Europa basis for udviklingen af en stærk
nationalisme, som var rettet imod andre omkringliggende stater og
nationer, og i 1. verdenskrig 1914-1918 og 2. verdenskrig 1939-1945
kulminerede denne udvikling med verdenshistoriens hidtil mest
omfattende krige.
Trods de negative erfaringer med nationalismen fra første del af
det 20. århundrede fortsatte nationen og ”det nationale” med at
spille en stor rolle i mange europæiske stater og samfund efter
1945. Herunder ikke mindst det politiske liv, hvor partier med en
stærk skepsis over for det europæiske samarbejde inden for rammerne
af EF/EU samt en udpræget skeptisk holdning over for indvandring
fra ikke-vestlige lande navnlig fra omkring 1970 begyndte at få
vind i sejlene.
I kurset følger vi udviklingen af den nationale identitet og
nationalismen i Europa fra udviklingen af de mange nye nationer i
begyndelsen af 1800-tallet til de moderne EU- og indvandrerkritiske
partiers og bevægelsers fremmarch i mange europæiske lande i
slutningen af 1900-tallet og begyndelsen af det 21. århundrede.
Vi vil se på forskellige teorier om årsagerne til udviklingen af
national identitet og nationalisme i Europa i perioden og belyse
forskellene og lighederne mellem de europæiske lande med hensyn
til, hvilken rolle og betydning, det nationale har haft i de
forskellige lande. Hvorfor har Dansk Folkeparti og
Fremskrittspartiet for eksempel stået så stærkt i hhv. Danmark og
Norge i mange år, mens lignende partier indtil for nyligt ikke har
haft den samme styrke i lande som Sverige, Finland, Storbritannien,
Belgien, Spanien og Portugal? Hvorfor har EF/EU-skepsisen siden
EF’s oprettelse i 1957 generelt stået stærkere i de nordiske lande
end i andre små lande i Europa, som f.eks. Holland, Belgien og
Luxembourg? Og hvorfor er tilslutningen til anti-EU og
anti-immigrationspartierne generelt vokset i Europa siden
begyndelsen af 1970’erne og navnlig i de første år af det 21.
århundrede? Vi vil i kurset forsøge at finde svar på nogle af disse
spørgsmål med udgangspunkt i en række analyser af, hvordan det
nationale og nationalismen har udviklet sig i de forskellige lande
i Europa siden begyndelsen af 1800-tallet.
Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne) Den
studerende kan efter kurset:
• gennemføre et skriftligt projekt, der eksemplarisk analyserer en
problemstilling inden for temaet: ”Nationer og nationalisme i
Europa ca. 1800-2015”
• perspektivere det emne, der fokuseres på i projektet, til en
bredere europæisk historisk kontekst
• diskutere forskellige mulige fortolkninger af den historiske
udvikling, der undersøges i projektet, med udgangspunkt i relevant
historisk faglitteratur og evt. relevante primære kilder
• gennemføre projektet og formidle dens resultater ved hjælp af et
korrekt, klart og forståeligt skriftligt dansk, der lever op til
fagets grundlæggende akademiske standarder
• anvende relevante teorier og/eller teoretiske begreber fra
kommunikationsteori, teorier om national identitet og nationalisme,
diskursanalyse, begrebshistorie og/eller international politik
teori på den valgte problemstilling
- Philip Spencer & Howard Wollman: Nationalism: A
Critical Introduction. London, SAGE, 2002.
- E.J. Hobsbawm: Nations and nationalism since 1780
(2.ed., Cambridge University Press 1992.
- Piero Ignazi: Extreme right parties in Western Europe
(expanded and updated, Oxford University Press, 2006.
- Peer Stray Jørgensen: Talegaver: mundtlig fremstilling for
studerende. Samfundslitteratur, 2001.
Der vil desuden indgå enkelte andre, mindre tekster (kilder mv.) + et kompendium med tekster om kommunikationsteori.
- Kategori
- Timer
- Eksamensforberedelse
- 129,5
- Forberedelse
- 203
- Holdundervisning
- 56
- I alt
- 388,5
- Point
- 15 ECTS
- Prøveform
- Andet
Kriterier for bedømmelse
Se Studieordning for grundfagsstudiet på BA-niveau i Historie
[Bacheloruddannelsen, 2005-ordningen]
Se Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Historie
[Bachelortilvalg, 2007-ordningen]
Kursusinformation
- Sprog
- Dansk
- Kursuskode
- HHIÅ00341U
- Point
- 15 ECTS
- Niveau
- BachelorBachelor tilvalg
- Varighed
- 1 semester
- Placering
- Forår
- Skemagruppe
- Se skemalink
- Efter- og videreuddannelse
- Pris
- Studienævn
- Studienævnet for Saxo-Instituttet
Udbydende institut
- Saxo-Instituttet - Arkæologi, Etnologi, Historie og Græsk og Latin
Kursusansvarlige
- Lars Hovbakke Sørensen (13-72677879346e757c686771716b466d73676f7234697573)