HHIB04503U HIS, USA i det 20. århundrede

Årgang 2014/2015
Engelsk titel

HIS, USA i det 20. århundrede

Uddannelse
Historie
Modul 1A:
Område 1: Introduktion til historievidenskab med studieteknik (Fagelement HHIB00501E) [Bacheloruddannelsen, 2013-ordningen]
Kursusindhold
USA i det 20. århundrede
USA har i de seneste hundrede år gennemgået en dramatisk udvikling. I 1900 boede et flertal af befolkningen på landet, og det var blot få år tidligere, at det sidste pionér-område var blevet bosat. Nationen var overvejende hvis, anglo-saksisk og protestantisk, nye immigranter fra Syd- og Østeuropa havde svært ved at assimilere sig, og i Syden var racerne adskilte og den sorte minoritet undertrykt. USA var først i 1898 for alvor trådt ind på den storpolitiske scene, da USA besejrede Spanien og annekterede Phillippinerne som koloni. Et århundrede senere var USA verdens største økonomi, var førende i udviklingen af ny informationsteknologi, USA var godt på vej til at blive et multikulturelt samfund, og Syden var den region der havde størst økonomisk vækst. USA var nu den dominerende stormagt med et globalt netværk af baser, der førte krige i flere fjerne lande.

Kurset har til formål at give en indføring i USA's politiske, sociale, kulturelle og udenrigspolitiske udvikling fra 1900 til 2014. Vi vil først se på hvordan de forskellige historiografiske skoler har forklaret USA's udvikling. Vi vil derpå gennemgå USA's udvikling kronologisk med særlig vægt på nogle centrale perioder og problemstillinger: Den progressive periode 1900-1914, New Deal-reformerne in 1930’erne, Den Kolde Krig, den konservative bevægelse, Krigen mod Terror og Obama-æraen. Nogle af problemstillingerne i den forbindelse er: Hvorfor har de sociale reformperioder været så kortvarige og relativt begrænsede? Hvad var årsagerne til Den Kolde Krig og den indenrigspolitiske antikommunisme (mccarthyismen)? Hvad er forklaringen på det sociale og politiske opbrud i 1960’erne? Hvorfor blev den konservative bevægelse og Det Kristne Højre så magtfulde efter 1980? Hvordan har terrorangrebene 11/9-2011 og Krigen mod Terror ændret det amerikanske samfund? Og giver det mening at tale om det amerikanske imperium.

Efter den brede gennemgang vil vi gå dybere ned i et par udvalgte problemkomplekser, hvor vi også vil inddrage kilder. Jeg forestiller mig at vi kigger mere detaljeret på USA's rolle i Den Kolde Krig og Vietnamkrigen.

Samtidig med den kronologiske gennemgang vil deltagerne blive præsenteret for en række udvalgte aspekter af USA's udvikling, som vil give et indblik i særlige træk ved det amerikanske samfund. Det kan således være det politiske system, amerikanske myter og forestillinger, religionen, immigration og assimilation, nationalisme og patriotisme og fraværet af en arbejderkultur og –bevægelse. Relevante teorier vil også blive inddraget i gennemgangen. Det kan for eksempel være teorier om sociale bevægelser, immigration eller international politik.

Undervisningen vil foregå som en kombination af diskussion, forelæsning og studenteroplæg. Der vil blive benyttet et bredt værk som grund bog, monografier, artikler og kilder.

Faglige mål
(uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• besidde en indgående viden om USA's historie fra 1900 til i dag
• identificere de vigtigste begivenheder og deres konsekvenser
• beskrive de særlige karakteristika i det amerikanske samfund
• arbejde med centrale og relevante problemstillinger
• arbejde selvstændigt med brede værker, monografier, artikler og kilder
• have overblik i bredden og præcision i dybden
• præsentere og vurdere kritisk de vigtigste synteser og relevante teorier

- Walter LaFeber & Richard Polenberg: The American Century: A History of the United States Since the 1890s. M.E. Sharpe, 2008 (6th. Edition).
- Walter LaFeber: America, Russia and the Cold War. (seneste udgave).
- George Herring: The Longest War.The United States and Vietnam 1950-1975. (seneste udgave).

Holdundervisning / seminar
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamensforberedelse
  • 129,5
  • Forberedelse
  • 203
  • Holdundervisning
  • 56
  • I alt
  • 388,5
Point
15 ECTS
Prøveform
Andet
Kriterier for bedømmelse