HHIB04393U HIS, Krop, køn, sundhed og sygdom i Danmarks historie 1800-1940

Årgang 2014/2015
Engelsk titel

HIS, Krop, køn, sundhed og sygdom i Danmarks historie 1800-1940

Uddannelse
Historie
Bachelorprojekt i historie (Fagelement HHIB00391E) [Bacheloruddannelsen, 2005-ordningen]
Kursusindhold

Krop, køn, sundhed og sygdom i Danmarks historie 1800-1940
1800-tallets Danmark var kendetegnet ved en lang række moderne gennembrud. I det unge demokrati fik de dannede mænd mod- og medspil fra andre sider: Højskolebevægelse, husmandsbevægelse, arbejderbevægelse og kvindebevægelse samlede stadig større dele af befolkningen om at deltage i omskabelser af livsbetingelserne for de mange. Økonomien var i vækst, videnskaberne udviklede hastigt, og stort set alt var til debat. Alt dette medvirkede til, at betingelserne for det mest basale menneskelige ændrede sig med usædvanlig høj hastighed. Det er derfor meget synligt i denne periode, at hele feltet omkring menneskekroppen har en historie: barndommen, kønslivet, familien, sundheden, sygdommene, fødslerne, døden, maskuliniteten, femininiteten, maden, tryghedsorganiseringerne, risikoprofilerne etc. etc. Dette BA-hold arbejder med at skrive historie om dette tilsyneladende evigt menneskelige. Der findes et rigt og nemt tilgængeligt kildemateriale - i arkiverne såvel som i datidens bøger, tidsskrifter og andre tryksager. Jeg har aftaler med arkivarer ved forskellige arkiver, som vil hjælpe med at finde gode emner, hvis I vælger et arkivbaseret projekt.

Der kan både skrives mikrohistoriske projekter og projekter med en mere generaliserende syns­vinkel. Forløbet er lagt tilrette, så der er undervisning to gange om ugen i september. Her foregår den generelle undervisning med vægt på periodens social- og kulturhistorie, kroppens historie, arkivbrug, skriftlæsning, anvendelse af databaser og introduktion til teorier om det moderne (Elias, Giddens), og teorier om magt, viden, disciplin, krop og køn (Weber, Foucault, Bourdieu, Latour, Butler med flere). Samtidig underviser jeg målrettet i, hvordan man får ideer til gode emnefelter og hvordan man udvikler en ide til en problemformulering. Fra oktober vil undervisningen i stigende grad koncentrere sig om jeres egne projekter, så I lærer at skrive historie på baggrund af kilderne fra perioden med inddragelse af teori og forskningslitteratur om netop jeres emne. Der vil løbende blive undervist i, hvordan man får en frugtbar skriveproces og i den gode opgaves anatomi. Dette indebærer uploads med deadlines og øvelser, som træner det, der er sværest ved at skrive bachelorprojekt.

Projektforløbet er teoretisk og metodisk ambitiøst, men det kræver ikke særlige forkundskaber. Alt er tilrettelagt, så I lærer det nødvendige hen ad vejen. Det eneste, der kræves er, at du virkelig er indstillet på at bruge 1/4 årsværk på projektet og på at knokle, så vi kan komme hurtigt fra start. Derfor skal du have læst to bøger inden første time, og endnu to i løbet af de første uger i september, som beskrevet nedenfor. Der vil ligge inspiration til projektemner i Absalon-kursusrummer fra begyndelsen af august.


For at kende perioden skal du i sommerferien inden første undervisningsgang have læst mindst én af følgende Danmarkshistorier og skrive én sides upload om den efter anvisning i Absalon- kursusrummet: 1) Claus Bjørn, Fra reaktion til grundlov, 1800-1850. Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie bd. 10, red. af Olaf Olsen (København, 1990 eller senere). Denne bog giver kendskab til det samfund, der var udgangspunktet for de store omvæltninger senere i perioden. Bemærk net-udgave kan læses på http://www.denstoredanske.dk/Danmarkshistorien. 2) Søren Mørch, Den ny Danmarks historie 1880-1960. (Copenhagen: Gyldendal, 1982 eller senere). Giver en kort, fyndig og til tider provokerende gennemgang af sammenhængen i disse års historie på tværs af kultur-, social-, økonomisk og politisk historie med større vægt på feltet omkring kroppen end andre Danmarkshistorier. Findes på mange folkebiblioteker eller kan købes antikvarisk. Hvis I gerne vil have dækket perioden 1850-1880 er det godt også at læse en for eksempel (Gyldendals) Danmarks historie, Bd. 6, Tiden 1864-1914, af Lorenz Rerup, (København, Gyldendal, 1989) - den er fremragende, men kan være svær, fordi den er på et højt fagligt niveau. Kristian Hvidts bind af Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie for tiden 1850-1900 (se link ovenfor) er lettere at læse, men forfatteren har ikke prioriteret de dele af historien, der har med krop, køn, sundhed og sygdom særlig højt.

I første halvdel af september læses følgende to grundbøger, så bøgerne skal være skaffet inden undervisningsstart: 1) Karin Lützen, Byen tæmmes : kernefamilie, sociale reformer og velgørenhed i 1800-tallets København. (København: Reitzel, 1998). Kan købes som genoptrykt paperback ISBN-13: 9788741258195. Findes også på mange folkebiblioteker, kan måske fås antikvarisk eller scannes fra institutbibliotekets eksemplar. 2) Jackson, Mark (red.), The Oxford handbook of the history of medicine. (Oxford: Oxford University Press, 2011). Findes på Institutbiblioteket og KB. Kan fås som paperback, der er meget billigere end hardback versionen.

For at få inspiration til dit projekts emnefelt og til analysestrategier skal du også inden første undervisningsgang have læst mindst et af følgende værker (eller en anden seriøs historievidenskabelig monografi efter eget valg indenfor feltet krop, køn, sundhed og sygdom 1800-1940) og lave upload om tre ideer til emnefelter, du har fået ved at læse bogen (ideerne binder ikke, hvis du senere får en bedre):

- Benidickson, Jamie, The Culture of Flushing: A Social And Legal History of Sewage. (Vancouver, UBC Press, 2007).
- Fisher, Kate, Birth control, sex and marriage in Britain, 1918-1960 (Oxford; New York: Oxford University Press, 2006).
- Floud, Roderick, Fogel, Robert W., Harris, Bernard, and Hong, Sok Chul, The Changing Body: Health, Nutrition, and Human Development in the Western World since 1700 (Cambridge: Cambridge University Press, 2011).
- Gjerløff, Anne Katrine og Anette Faye Jacobsen, Da skolen blev sat i system. 1850-1920. Dansk Skolehistorie bind 3 (Aarhus, Aarhus Universitetsforlag, 2014).
- Hall, Lesley A., Hidden anxieties : male sexuality, 1900-1950 (Cambridge, UK: Polity Press, 1991).
- Ole Hyldtoft – en eller flere af de bøger han har skrevet/redigeret om Mad, drikke og tobak i 1800-tallet.
- Marland, Hilary, Health and Girlhood in Britain, 1874-1920 (Palgrave Studies in the History of Childhood) 2013. Kan suppleres med artiklen Marland, Hilary & Vicky Long, 'From Danger and Motherhood to Health and Beauty: Health Advice for the Factory Girl in Early Twentieth-Century Britain', Twentieth Century British History, 20 (2009), 454-81.
- Madsen, Agnete Birger, Karen Sophies Barselsfærd: Levevilkår for Ugifte Mødre Og Uægte Børn I to Danske Landsogne Cirka 1830-1880 (Århus: Kvindemuseet i Danmark, 2005).
- Nyvang, Caroline, Danske trykte kogebøger 1900-70 : fire kostmologier (Kbh.: Det humanistisk Fakultet, Københavns Universitet, 2013). Ph.d-afhandling trykt i meget få eksemplarer. Der findes et på Institutbiblioteket. Afhandlingen er under udgivelse (muligvis med anden titel på Museum Tusculanum og når måske at udkomme).
- Roper, Michael and Tosh, John, Manful Assertions : Masculinities in Britain since 1800 (London; New York: Routledge, 1991).
- Rosenbeck, Bente, Kvindekøn : den moderne kvindeligheds historie 1880-1980 (Copenhagen: Gyldendal, 1987).
- Szreter, Simon and Fisher, Kate, Sex before the sexual revolution : intimate life in England 1918-1963 (Cambridge, UK; New York: Cambridge University Press, 2010).
- Søland, Birgitte, Becoming modern : young women and the reconstruction of womanhood in the 1920s (Princeton, N.J.: Princeton University Press, 2000).
- Thomsen, Asbjørn Romvig , Uægte Børn Og Ugifte Forældre - Udstødte Eller Integrerede?: Illegimitetens Sociale Årsager Og Konsekvenser I Tre Jyske Landsogne 1750-1830, Landbohistorisk Selskabs Studieserie (Kerteminde: Landbohistorisk Selskab, 2005).
- Vammen, Tinne, Rent og urent : hovedstadens piger og fruer 1880-1920 (Copenhagen: Gyldendal, 1986).

Faglige mål
(uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• et basalt kendskab til de store linjer i dansk historie 1800-1940 økonomisk, socialt, politisk og kulturelt
• en dybtgående viden om en mindre problemstilling indenfor feltet ny kulturhistorie, socialhistorie eller medicinhistorie efter eget valg indenfor ovenstående kronologiske og geografiske ramme
• basale færdigheder i anvendelse af arkivbaseret materiale til belysning af historiske problemstillinger
• færdigheder i at anvende tekster produceret i Danmark perioden 1800-1940 til belysning af historiske problemstillinger
• kendskab til relevante teorier, metoder og forskningslitteratur indenfor den valgte problemstilling
• kompetence til under vejledning at analysere den valgte problemstilling og formulere analysen i en form, der lever op til historiefagets krav til argumentation, dokumentation, diskussion og akribi og som er sprogligt og narrativt tilfredsstillende

Se afsnit om kursusindhold
Det er en betingelse for at kunne indstille sig til eksamen i Bachelorprojekt, at den studerende har bestået 120 ECTS-point af sit bachelorstudium. I de beståede prøver skal indgå Litteratur og information (fagelement 32) samt Historisk Metode A og B (fagelement 31 og 35).
Holdundervisning /seminar og individuel vejledning
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 42
  • I alt
  • 42
Point
15 ECTS
Prøveform
Andet
Kriterier for bedømmelse