HHIA05151U HIS Den europæiske oplysningstid mellem emancipation og disciplinering
HIS Den europæiske oplysningstid mellem emancipation og disciplinering
KA-niveau:
Modul I-VI [Kandidatuddannelsen, 2008-ordningen]
KA-tilvalg:
Modul I-VI [Kandidattilvalg, 2008-ordningen]
BA-tilvalg [Kun internt BA-tilvalg for Historiestuderende]:
Modul T4 (Fagelement HHIB10501E) [Bachelortilvalg, 2007- og 2013-ordningen]
Modul T5 (Fagelement HHIB10511E) [Bachelortilvalg, 2007- og 2013-ordningen]
Den europæiske oplysningstid mellem emancipation og
disciplinering
I 1700-tallets selvforståelse var oplysning frigørende. Det blev
forstået som en bestræbelse på at frigøre samfundet fra absolutte
kongemagter, adelsvælde og nedarvede standshierarkier og i åndelig
henseende fra holdningscensur og trosmonopoler. I overensstemmelse
med denne selvforståelse har historikere betegnet oplysningstiden
både som Age of Liberty og Age of Reason.
Sidstnævnte bruges almindeligvis til at karakterisere den
intellektuelle bevægelse i perioden, som fremhævede menneskets
fornuft som intellektuel ressource, i modsætning til tradition,
fordomme og overtro. Idealet for videnskab blev empirisk baserede
undersøgelser, og i politisk henseende blev det fremhævet, at evnen
til at reflektere fornuftig var en medfødt evne hos alle mennesker,
og at ethvert individ derfor havde naturlige frihedsrettigheder.
Først i nyere tid har denne liberale fortolkning af den europæiske
oplysningstid fået mere omfattende kritik. Det var i første omgang
i forbindelse med den tyske selvransagelse efter anden verdenskrig,
hvor især Hockheimer og Adorno hævdede, at oplysningstidens
fornuftsdyrkelse lagde kimen til nye herskabsformer som totalitære
stater og ensrettende kulturindustri. Siden har Michel Foucault
belyst hvorledes oplysningstidens frihedsretorik også indebar mere
subtile disciplineringsformer. På dette kursus skal vi læse kilder,
der belyser hvorledes dialektikken mellem emancipation og
disciplinering afspejledes i periodens politiske, religiøse,
pædagogiske og moralske reformer.
Faglige mål (uddybning af de i studieordningen
beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• beskrive de statslige forhold, politiske begivenheder, og
idéhistoriske og kulturelle udviklingstræk, som var væsentlige i
den europæiske oplysningstid
• diskutere politiske og/eller kulturelle problemstillinger i et
land eller en region, som den studerende selv vælger og som er
afgrænset i tid og rum. Endvidere kan den studerende reflektere
over regionale forskelle i den europæiske oplysning
• analyserer de frigørende elementer, der lå i parolen Frihed,
lighed og broderskab, såvel som de begrænsninger, som datidens
standssamfund og politiske forhold påbød. Endvidere kan den
studerende diskutere de teorier om såvel de emanciperende som de
disciplinerende udviklingstræk, som er indlejret i den moderne
europæiske civilisation og som har rødder i den europæiske
oplysningstid
• anvende disse teorier i analyse af kildemateriale, samt begrunde
hvorfor de er relevante
Inden semestret begynder bedes tilmeldte studerende købe:
- Magareth Jacob: The Enlightenment. A Brief History with
Documents
- Herbert Butterfield: The Whig Interpretation of History
- Max Weber: Den protestantiske etik og kapitalismens ånd
- Michel Foucault: Overvågning og straf. Fængslets fødsel
Der vil desuden blive udarbejdet et kompendium, der indeholder
såvel faglitteratur som kilder fra perioden. Vi skal bl.a. læse
tekster af John Locke (Two Treatise of Government),
Immanuel Kant (Was ist Aufklärung), Richard Baxter
(The Poor Man’s Family Book. 1)Teaching him how to
become a true Christian. 2) How to live as a Christian, towards
God, himself and others, in all his relations ...), A.H.
Francke (Lebensregeln), Michel Foucault (Ordene og
tingene, samt Governmentality), M.J.D. Roberts
(Making English Morals).
Tilmeldte studerende bedes læse og skrive arbejdsnoter til Den
protestantiske etik og kapitalismens ånd, og sende dem til
underviser Juliane Engelhardt på mail:
juliane@hum.ku.dksenest 1. februar. Arbejdsnoterne bør være på
højest fire sider og skal demonstrere et seriøst arbejde med bogen,
skrevet i et sammenhængende, læsbart sprog, men behøver ikke være
en egentlig opgave. I bedes bl.a. notere forfatterens tese, hvordan
han bygger argumentationen for tesen op, samt alt hvad I i øvrigt
finder interessant og væsentligt. I må meget gerne gøre opmærksom
på dele af teksten, som I evt. finder uforståelige eller uklare.
Der skal påregnes to skriftlige afleveringer mere i løbet af
semestret.
Tyske tekster vil indgå, men er ikke en forudsætning for at følge
kurset.
- Kategori
- Timer
- Holdundervisning
- 56
- I alt
- 56
Enkeltstående kandidattilvalg
Historie: anlum@hum.ku.dk
Tidsfrist
for
ansøgningsskema: 1.december 2014.
- Point
- 15 ECTS
- Prøveform
- Andet med opsyn.
Kriterier for bedømmelse
Kursusinformation
- Sprog
- Dansk
- Kursuskode
- HHIA05151U
- Point
- 15 ECTS
- Niveau
- KandidatBachelor tilvalg,Kandidat tilvalg
- Varighed
- 1 semester
- Placering
- Forår
- Skemagruppe
- Se skemalink
- Efter- og videreuddannelse
- Studienævn
- Studienævnet for Saxo-Instituttet
Udbydende institut
- Saxo-Instituttet - Arkæologi, Etnologi, Historie og Græsk og Latin
Kursusansvarlige
- Juliane Engelhardt (7-6e79706d657269446c7971326f7932686f)