HHIA05151U HIS Den europæiske oplysningstid mellem emancipation og disciplinering

Årgang 2014/2015
Engelsk titel

HIS Den europæiske oplysningstid mellem emancipation og disciplinering

Uddannelse
HISTORIE
KA-niveau:
Modul I-VI [Kandidatuddannelsen, 2008-ordningen]
KA-tilvalg:
Modul I-VI [Kandidattilvalg, 2008-ordningen]
BA-tilvalg [Kun internt BA-tilvalg for Historiestuderende]:
Modul T4 (Fagelement HHIB10501E) [Bachelortilvalg, 2007- og 2013-ordningen]
Modul T5 (Fagelement HHIB10511E) [Bachelortilvalg, 2007- og 2013-ordningen]
Kursusindhold

Den europæiske oplysningstid mellem emancipation og disciplinering
I 1700-tallets selvforståelse var oplysning frigørende. Det blev forstået som en bestræbelse på at frigøre samfundet fra absolutte kongemagter, adelsvælde og nedarvede standshierarkier og i åndelig henseende fra holdningscensur og trosmonopoler. I overensstemmelse med denne selvforståelse har historikere betegnet oplysningstiden både som Age of Liberty og Age of Reason. Sidstnævnte bruges almindeligvis til at karakterisere den intellektuelle bevægelse i perioden, som fremhævede menneskets fornuft som intellektuel ressource, i modsætning til tradition, fordomme og overtro. Idealet for videnskab blev empirisk baserede undersøgelser, og i politisk henseende blev det fremhævet, at evnen til at reflektere fornuftig var en medfødt evne hos alle mennesker, og at ethvert individ derfor havde naturlige frihedsrettigheder.

Først i nyere tid har denne liberale fortolkning af den europæiske oplysningstid fået mere omfattende kritik. Det var i første omgang i forbindelse med den tyske selvransagelse efter anden verdenskrig, hvor især Hockheimer og Adorno hævdede, at oplysningstidens fornuftsdyrkelse lagde kimen til nye herskabsformer som totalitære stater og ensrettende kulturindustri. Siden har Michel Foucault belyst hvorledes oplysningstidens frihedsretorik også indebar mere subtile disciplineringsformer. På dette kursus skal vi læse kilder, der belyser hvorledes dialektikken mellem emancipation og disciplinering afspejledes i periodens politiske, religiøse, pædagogiske og moralske reformer.

Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• beskrive de statslige forhold, politiske begivenheder, og idéhistoriske og kulturelle udviklingstræk, som var væsentlige i den europæiske oplysningstid
• diskutere politiske og/eller kulturelle problemstillinger i et land eller en region, som den studerende selv vælger og som er afgrænset i tid og rum. Endvidere kan den studerende reflektere over regionale forskelle i den europæiske oplysning
• analyserer de frigørende elementer, der lå i parolen Frihed, lighed og broderskab, såvel som de begrænsninger, som datidens standssamfund og politiske forhold påbød. Endvidere kan den studerende diskutere de teorier om såvel de emanciperende som de disciplinerende udviklingstræk, som er indlejret i den moderne europæiske civilisation og som har rødder i den europæiske oplysningstid
• anvende disse teorier i analyse af kildemateriale, samt begrunde hvorfor de er relevante

Inden semestret begynder bedes tilmeldte studerende købe:
- Magareth Jacob: The Enlightenment. A Brief History with Documents 
- Herbert Butterfield: The Whig Interpretation of History
- Max Weber: Den protestantiske etik og kapitalismens ånd
- Michel Foucault: Overvågning og straf. Fængslets fødsel

Der vil desuden blive udarbejdet et kompendium, der indeholder såvel faglitteratur som kilder fra perioden. Vi skal bl.a. læse tekster af John Locke (Two Treatise of Government), Immanuel Kant (Was ist Aufklärung), Richard Baxter (The Poor Man’s Family Book. 1)Teaching him how to become a true Christian. 2) How to live as a Christian, towards God, himself and others, in all his relations ...), A.H. Francke (Lebensregeln), Michel Foucault (Ordene og tingene, samt Governmentality), M.J.D. Roberts (Making English Morals).

Tilmeldte studerende bedes læse og skrive arbejdsnoter til Den protestantiske etik og kapitalismens ånd, og sende dem til underviser Juliane Engelhardt på mail: juliane@hum.ku.dksenest 1. februar. Arbejdsnoterne bør være på højest fire sider og skal demonstrere et seriøst arbejde med bogen, skrevet i et sammenhængende, læsbart sprog, men behøver ikke være en egentlig opgave. I bedes bl.a. notere forfatterens tese, hvordan han bygger argumentationen for tesen op, samt alt hvad I i øvrigt finder interessant og væsentligt. I må meget gerne gøre opmærksom på dele af teksten, som I evt. finder uforståelige eller uklare. Der skal påregnes to skriftlige afleveringer mere i løbet af semestret.

Tyske tekster vil indgå, men er ikke en forudsætning for at følge kurset.

Holdundervisning /seminar
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 56
  • I alt
  • 56
Point
15 ECTS
Prøveform
Andet med opsyn.
Kriterier for bedømmelse