HHIA05121U HIS Kartografiens historie

Årgang 2014/2015
Engelsk titel

HIS Kartografiens historie

Uddannelse
HISTORIE
KA-niveau:
Modul I-VI [Kandidatuddannelsen, 2008-ordningen]
KA-tilvalg:
Modul I-VI [Kandidattilvalg, 2008-ordningen]
BA-tilvalg [Kun internt BA-tilvalg for Historiestuderende]:
Modul T4 (Fagelement HHIB10501E) [Bachelortilvalg, 2007- og 2013-ordningen]
Modul T5 (Fagelement HHIB10511E) [Bachelortilvalg, 2007- og 2013-ordningen]
Kursusindhold

Kartografiens historie
Moderne mennesker forstår i høj grad deres omverden gennem kartografiske virkemidler. Vi er dybt afhængige af kort af forskellige typer for at kunne orientere os. Ikke kun vores evner for at finde vej, men også vores forståelse af biologiske, økonomiske, etnografiske, og politiske anliggender er dybt afhængig deraf.

Kort, som vi kender dem i dag, er en form for intellektuel teknologi, en teknologi som sætter os i stand til at forstå mere af vores omverden. Fremkomsten af nye kartografiske genrer har været af stor, om end undervurderet betydning ved skabelsen af den verden vi lever i. Ikke bare er kort blevet brugt til at udtrykke og formidle viden om verden. Er man vant til at bruge dem, lærer man at tænke kartografisk; dvs. at anskue virkeligheden som et kort, hvor eventuelle hvide pletter inviterer til udfyldelse. Denne tankegang gennemsyrer på godt og ondt mange miljøer i den moderne verden.

Sådan har det ikke altid været. Der var engang, hvor vejen mellem to lokaliteter altid blev anskuet ikke-grafisk som en succession af steder; Hvor ingen brugte et kort til at markere skellet mellem to marker eller mellem to kongeriger; Hvor ingen rejsende til lands eller til søs havde kort med sig; Hvor ingen typer af kort blev brugt til planlægning af kommende aktiviteter. Talrige samfund, også urbane samfund med skrift osv., har fungeret fortrinligt næsten helt uden kort og kartografi. Måske har der været nogle billedlige fremstillinger af Kosmos, som senere tider har været tilbøjelige til at fortolke som kort, men oftere har der været mindre end dette.

Der findes dog også eksempler på kartografiske traditioner i flere historiske samfund. For den ukyndige kan disse traditioner synes mangelfulde, men det skyldes, at vedkommende implicit nærer forventninger om at andre civilisationers kartografi bør ligne vores og have samme funktioner.

Vi kommer vidt omkring i vores pensum (hvilket vel egentlig er passende med et sådant tema). Vi ser på kartogafiske traditioner i bl.a. Polynesien, Kina, Hellas, Indien, Arabien og flere andre steder. Vi ser hvordan disse traditioner var integreret i almene lærdomsmæssige og intellektuelle strukturer (dog ofte med helt andre formål end de kartografiske genrer vi er vant til i nutiden).

Et særligt tema der vil blive berørt, er fremvæksten af det moderne verdenskort i det 15-16.århundredes Europa. Her kan man med fordel stille sig selv spørgsmålet: Var en kartografisk ”revolution” en følgevirkning af de store opdagelsesrejser (foretaget af Columbus, da Gama, etc.) eller bør disse rejser nærmere ses som en følge af, at den moderne kartografiske tankegang var opstået?

Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• forstå den intellektuelle struktur i flere forskellige kartografiske traditioner
• relatere kosmologiens og kartografiens historie til hinanden
• danne sig et kvalificeret svar på spørgsmålet om hvorvidt særlige kartografiske forhold (i Europa) var en afgørende intellektuel faktor bag de store opdagelsesrejser

Vores grundbog, eller rettere sagt –bøger bliver det omfattende og nye værk History of Cartography som University of Chicago har været så elskværdig at gøre gratis tilgængeligt på nettet som pdf-filer. Se: http:/​/​www.press.uchicago.edu/​books/​HOC/​HOC_V1/​Volume1.html

Holdundervisning /seminar
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 56
  • I alt
  • 56
Point
15 ECTS
Prøveform
Andet med opsyn.
Kriterier for bedømmelse