HHIA04111U HIS, Nordens historie 1905-2014
HIS, Nordens historie 1905-2014
KA-niveau:
Modul I-VI [Kandidatuddannelsen, 2008-ordningen]
KA-tilvalg:
Modul I-VI [Kandidattilvalg, 2008-ordningen]
BA-tilvalg [Kun internt BA-tilvalg for Historiestuderende]:
Modul T4 (Fagelement HHIB10501E) [Bachelortilvalg, 2007- og 2013-ordningen]
Modul T5 (Fagelement HHIB10511E) [Bachelortilvalg, 2007- og 2013-ordningen]
Nordens historie 1905-2014
I stedet for at analysere Danmarks historie, Norges
historie, Sveriges historie, Finlands historie osv. hver for sig er
idéen med undervisningsforløbet, at betragte Nordens udvikling
under ét med henblik på at undersøge i hvilket omfang og på hvilke
måder, det er relevant at tale om en region med visse særlige
karaktertræk, som adskiller regionen fra andre regioner i Europa,
når det gælder den politiske, økonomiske og sociale udvikling fra
begyndelsen af 1900-tallet og frem til i dag.
Vi vil i undervisningsforløbet desuden analysere årsagerne til, at
de nordiske samfund trods alle lighederne på visse centrale områder
udviklede sig temmelig forskelligt i løbet af perioden. Demokratiet
udviklede sig eksempelvis ikke i samme tempo i alle dele af Norden.
Parlamentarismen blev indført i Norge allerede i 1884, mens den i
Danmark og Sverige først slog igennem i hhv. 1901 og 1917. Hvorfor
denne utakt i de nordiske landes demokratiske udvikling?
Store forskelle kan man også finde på det udenrigspolitiske område.
Under 2. verdenskrig (1939-1945) blev Danmark og Norge besat af
Tyskland, mens Sverige opretholdt sin neutralitet, Finland kom i
krig med Sovjetunionen, og Island blev besat af allierede tropper.
Efter krigen blev der ført forhandlinger om dannelsen af et
skandinavisk forsvarsforbund (1948-49), men forhandlingerne
kuldsejlede, og de nordiske landes veje skiltes. Danmark, Norge og
Island meldte sig ind i NATO i 1949, mens Sverige og Finland valgte
at stå udenfor. Hvad var baggrunden for de meget forskellige
udenrigspolitiske prioriteringer landene imellem?
I diskussionen om et evt. EF-medlemskab, som blev aktuel fra midten
af 1950’erne, stillede alle de nordiske lande sig skeptiske. Dette
var et fælles nordisk træk, som klart adskilte de nordiske lande
fra f.eks. de små lande Holland, Belgien og Luxembourg, som lå
placeret centralt på det europæiske kontinent. I 1950’erne og
1960’erne forsøgte de nordiske regeringer at danne et Nordisk
Fællesmarked som et alternativ til indmeldelse i EF. Vi vil både
diskutere årsagerne til Nordens skepsis over for det øvrige Europa
og årsagerne til, at de nordiske lande på trods af denne til sidst
valgte forskellige veje i deres Europa-politik. Planerne om
dannelsen af et nordisk fællesmarked brød endegyldigt sammen i 1970
og efter en folkeafstemning i 1972 trådte Danmark ind i EF i 1973,
mens alle ”broderlandene” blev udenfor, for Norges vedkommende
efter en folkeafstemning, hvor et flertal stemte imod medlemskab.
Først i 1995 meldte to af de øvrige nordiske lande (Sverige og
Finland) sig ind i EU, som det nu var kommet til at hedde. Norge og
Island blev imidlertid stadig stående uden for.
Vi vil i undervisningen koncentrere os om nogle af de væsentligste
forskelle og ligheder mellem de nordiske landes politiske,
økonomiske og sociale udvikling i perioden fra opløsningen af den
svensk-norske personalunion i 1905 og frem til i dag. Desuden vil
vi diskutere udviklingen af forestillingen om det nordiske
fællesskab og baggrunden for denne. Ligner vi hinanden så meget,
som vi går og tror. Er forestillingen om en særlig nordisk
samfundsmodel en myte eller en realitet? Hvorfor ser de ledende
danske og svenske politikere så forskelligt på spørgsmålet om
flygtninge og indvandrere, hvis de nordiske lande ligner hinanden
så meget, som vi bilder os ind? Og hvorfor har det nordiske
samarbejde inden for visse områder (f.eks. velfærdsområdet, det
sociale område, miljøområdet og kulturområdet) været en
kæmpesucces, mens det aldrig er lykkedes at skabe et nordisk
samarbejde om ”tunge” politiske emner som for eksempel
sikkerhedspolitik og markedspolitik?
I forbindelse med undersøgelsen af disse og en række andre
problemstillinger inden for perioden vil vi se på, hvordan Nordens
historie er blevet behandlet og beskrevet af forskellige
historikere. Vi vil inddrage generelle teorier om bl.a. udviklingen
af national identitet og nationalisme, ligesom vi vil stifte
bekendtskab med forskellige teoriretninger inden for studiet af
international politik.
Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
•
- Lars I. Andersson: Sveriges historia under 1800- och 1900-talen. Stockholm, 2003.
- Lars Hovbakke Sørensen: Slagsbrødre eller broderfolk. Nordens historie gennem 1300 år. København 2004.
- Kategori
- Timer
- Holdundervisning
- 56
- I alt
- 56
Historie: anlum@hum.ku.dk
Tidsfrist for ansøgningsskema: 1. juni 2014.
- Point
- 15 ECTS
- Prøveform
- Andet med opsyn.
Kriterier for bedømmelse
Kursusinformation
- Sprog
- Dansk
- Kursuskode
- HHIA04111U
- Point
- 15 ECTS
- Niveau
- KandidatBachelor tilvalg,Kandidat tilvalg
- Varighed
- 1 semester
- Placering
- Efterår
- Skemagruppe
- Se skemalink
- Efter- og videreuddannelse
- Studienævn
- Studienævnet for Saxo-Instituttet
Udbydende institut
- Saxo-Instituttet - Arkæologi, Etnologi, Historie og Græsk og Latin
Kursusansvarlige
- Lars Hovbakke Sørensen (13-776c7d7e39737a816d6c7676704b72786c7477396e7a78)