HHIA04110U HIS, Konservativ politik mellem Bismarck og Hindenburg. Forestillinger, medier og mobilisering i Tyskland 1890-1933

Årgang 2014/2015
Engelsk titel

HIS, Konservativ politik mellem Bismarck og Hindenburg. Forestillinger, medier og mobilisering i Tyskland 1890-1933

Uddannelse
HISTORIE
KA-niveau:
Modul I-VI [Kandidatuddannelsen, 2008-ordningen]
KA-tilvalg:
Modul I-VI [Kandidattilvalg, 2008-ordningen]
BA-tilvalg [Kun internt BA-tilvalg for Historiestuderende]:
Modul T4 (Fagelement HHIB10501E) [Bachelortilvalg, 2007- og 2013-ordningen]
Modul T5 (Fagelement HHIB10511E) [Bachelortilvalg, 2007- og 2013-ordningen]
Kursusindhold

Konservativ politik mellem Bismarck og Hindenburg. Forestillinger, medier og mobilisering i Tyskland 1890-1933
I 1890 afsatte den unge kejser Wilhelm II rigskansler Otto von Bismarck, og dennes undertrykkende socialistlove blev ophævet. Dermed blev det muligt for det tyske socialdemokrati at agitere offentligt. Omtrent samtidig opstod nationalistisk-imperialistiske agitationsforbund som Alldeutscher Verband og den Tyske Flådeforening, der ville tilkæmpe Tyskland en plads blandt kolonimagterne. Med udbredelsen af omnibusaviser (General-Anzeiger) siden 1870erne var de mediemæssige rammer udstukket for at appellere til bredere befolkningskredses voksende købekraft og mobilisere ”masserne” med krav om aktiv deltagelse og lige rettigheder. Behovet for at appellere til ”folket” blev under Verdenskrigen understreget af den omfattende mobilisering og institutionaliseredes i 1918-19 med oprettelsen af det parlamentariske demokrati i Weimar-republikken.

Kurset fokuserer på de grupper, der så deres position og verdensbillede udfordret af krav om, at ”folket” skulle være kilden til politisk magt, og som så flerpartisystemet som en trussel mod princippet om national enighed. Magtvante konservative så ikke blot deres hierarkisk-patriarkalske og harmonisk-konfliktfornægtende verdensbillede truet af emancipatoriske, egalitære, pluralistiske og internationalistiske kræfter i en fremvoksende industriarbejderklasse men også af antiplutokratiske og antimarxistiske populistiske bevægelser, ofte med antisemitiske over- og undertoner. Det magtfulde Bund der Landwirte fra 1893 og Reichsverband gegen die Sozialdemokratie fra 1904 kan ses som eksempler på organisationer, der skulle indfange og dæmme op for uønskværdig politisk mobilisering. Grundlæggelsen af Alfred Hugenbergs medieimperium under Verdenskrigen var et udtrykkeligt forsøg på at påvirke ”massernes” holdninger på et tidspunkt, hvor disse ikke længere kunne ignoreres. Det konservative Tysknationale Folkeparti ønskede – senest fra Hugenbergs overtagelse af formandsposten i 1928 – at begrænse det demokratiske input i politik, også hvis dette måtte ske i alliance med mere radikale grupper, der havde større succes med at mobilisere ”masserne” og ”folket” mod demokratiet.

Kurset anskuer politiske udviklinger i lyset af de vanskeligheder, samtidens mennesker havde med at finde meningsgivende og ordnende forestillinger om deres verden. Til de centrale forestillinger hører ”hjemstavnen” – Heimat – der som en slags uventet barn af det moderne konstrueredes som et uforanderligt trygt, harmonisk og sammenhængende modbillede til den omvæltningsfulde, fragmenterede og konfliktfulde verden. Konfrontationen med denne havde gjort ”nervesvækkelse” til en udbredt diagnose allerede inden omvæltningerne og meningsløsheden i kølvandet på krigens massedød, krigsnederlaget, revolutionen og hyperinflationen. Hertil kom forestillingen om ”folkets” samling, og om at være klemt inde mellem ”øst” og ”vest”. Endelig tilbød antisemitismen efter jødernes lovmæssige ligestilling i 1871 et symbol på den moderne verdens fortrædeligheder. Da kejserrigets overlæssede symbolunivers gik under og det parlamentarisk folkestyre fra 1918/19 lod uenigheder udfolde sig under uset frihed, syntes mange faste holdepunkter forsvundet.

Sprog og deltagelse:
Da mange vigtige tekster ikke findes på engelsk (eller dansk), skal man være indstillet på at arbejde sig igennem nogle tyske tekster. Man forventes at bidrage aktivt til undervisningen, som minimum med et kort oplæg eller en tekst, der kan tjene som udgangspunkt for egen og andres læring.

Faglige mål
(uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• demonstrere overblik over hovedtrækkene i de politiske, samfundsmæssige og kulturelle udviklinger i perioden
• redegøre for grundtankerne i udvalgte kultur- og samfundsmæssige teorier; samt anvende disse på perioden

- German History since 1800. Ed.: Mary Fulbrook. London, 1997.
- Tysk kulturhistorie – fra 1648 til i dag. Red.: Sandberg & Siegfried. København, 2012.
- Imperial Germany revisited: continuing debates and new perspectives. Eds.: Sven Oliver Müller & Cornelius Torp. N.Y., 2011.
- Between Reform, Reaction, and Resistance. Studies in the History of German Conservatism from 1789 to 1945. Eds.: Larry Eugene Jones & James Retallack. Providence & Oxford, 1993.
- Corey Ross: Media and the Making of Modern Germany. Mass Communications, Society, and Politics from the Empire to the Third Reich. Oxford, 2010 (1.: 2008).
- Volker Berghahn: Das Kaiserreich 1871-1914. Industriegesellschaft, bürgerliche Kultur und autoritärer Staat. Stuttgart, 2003 (Gebhardt Handbuch Bd. 10).
- Volker Ullrich: Deutsches Kaiserreich. Frankfurt am Main, 2006.
- Volker Ullrich: Die nervöse Großmacht: Aufstieg und Untergang des deutschen Kaiserreichs 1871-1918. Franfurt am Main, 2007.
- Axel Schildt: Konservatismus in Deutschland. Von den Anfängen im 18. Jahrhundert bis zur Gegenwart. München, 1998.
- Frank Bösch: Das konservative Milieu. Göttingen, 2002.
- Frank Bösch: A margin at the center: the conservatives in Lower Saxony between Kaiserreich and Federal Republic. In: German history from the margins. Eds.: Neil Gregor et.al.. Bloomington, 2006.
- Geoff Eley & James Retallack: Wilhelminism and its legacies : German Modernities, Imperialism, and the meanings of reform, 1890-1930. N.Y. & Oxford, 2004.
- Anna von der Goltz: Hindenburg: Power, Myth, and the Rise of the Nazis. Oxford, 2009.
- Hermann Beck: The fateful Alliance. German Conservatives an Nazis in 1933. N.Y. & Oxford, 2008.
- Alon Confino: The Nation as a local Metapher. Württemberg, Imperial Germany, and National Memory, 1871-1918. Chapel Hill & London, 1997.
- Peter Fritzsche: A nation of Fliers. German Aviation and the Popular Imagination. Harvard, 1992.
- Peter Fritzsche: Rehearsals for Fascism. Populism and political mobilization in Weimar Germany. Oxford, 1990.
- Peter Fritzsche: Reading Berlin 1900. Cambridge, 1996.
- Ute Frevert: Men of Honour. A Social and Cultural History of the Duel. Polity Press, 1995.
- Rainer Hering: Konstruierte Nation: der Alldeutsche Verband 1890 bis 1939. Hamburg, 2003.
- Kriegserfahrungen. Studien zur Sozial- und Mentalitätsgeschichte des Ersten Weltkrieges. Hrsgs: Gerhard Hirschfeld u.a..Essen, 1997.
- Axel Griessmer: Massenverbände und Massenparteien im wilhelminischen Reich : zum Wandel der Wahlkultur 1903 – 1912. Düsseldorf, 2000.
- Jeffrey Verhey: The Spirit of 1914: Militarism, Myth, and Mobilization. N.Y. 2000.
- John A. Leopold: Alfred Hugenberg and the radical nationalist Campaign against the Weimar Republic. London m.fl. 1977.
- Kneipengespräche im Kaiserreich. Stimmungsberichte der Hamburger Politischen Polizei 1892-1914. Hrsg.: Richard Evans. Hamborg, 1991.
- Shulamit Volkov: Anti-Semitism as a Culturel Code. In Leo Baeck Year Book 1978 (p. 25-46).
- Larry Eugene Jones: Franz von Papen, the German Center Party, and the Failure of Catholic Conservatism in der Weimar Republic. In: Central European History Vol. 38, 2005 (p. 191–217).

Holdundervisning /seminar
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 56
  • I alt
  • 56
Point
15 ECTS
Prøveform
Andet med opsyn.
Kriterier for bedømmelse