ASTK12599U SEMINAR: Politisk adfærd: Nye og klassiske perspektiver

Formålet med dette fag er at give den studerende et overordnet kendskab til klassiske og nyere tilgange til studiet af politisk adfærd. 

Politisk adfærd er et af de mest aktive og dynamiske forskningsfelter inden for Statskundskab, særligt i USA, men også i dansk statskundskab og her på Københavns Universitet. I politisk adfærd bruger man teoretiske værktøjer fra klassiske politologi, sociologi, økonomi og psykologi til at forstå, hvordan almindelige borgere danner politiske holdninger og træffer politiske beslutninger. Typiske emner som man beskæftiger sig med er vælgeradfærd, valgdeltagelse, andre former for politisk deltagelse samt holdningsdannelse.

Faget er oplagt, hvis man er interesseret i holdningsdannelse, politisk kommunikation og forholdet mellem partier og vælgere. Da feltet overvejende bruger kvantitative metoder, er en hvis kærlighed til disse en fordel, men det er ikke en forudsætning. Faget er ikke et metodefag, men vi kommer til at diskutere implikationer af metodiske valg og lignende. På et mere grundlæggende niveau giver faget kompetencer til at forstå, hvordan almindelige borgere opfatter og reagerer på politisk information og politiske tiltag. 

Faget starter med at introducere nogle klassiske perspektiver på politisk adfærd og fokuserer derefter på nogle forskellige forklaringer (eller uafhængige variable), som står centralt for nyere forskning i feltet. En undervisningsplan, der dækker de syv uger, hvor der er undervisning, kunne se ud som følger:

• Klassiske perspektiver I: Identitet og  gruppetilhørsforhold
• Klassiske perspektiver II: Rationelle perspektiver \& politisk psykologi
• Politisk adfærd som funktion af rationelle valg
• Politisk adfærd som funktion af rationaliseringer og heuristikker
• Politisk adfærd som funktion af social identitet
• Politisk adfærd som funktion af social kontekst og relationer
• Politisk adfærd som funktion af biologi og politik​

Kompetenceprofil

Kurset sætter de studerende i stand til at forstå og analysere, hvad der påvirker individers politiske og holdninger og adfærd. Det er centrale kompetencer inden for et hvert felt, hvor borgere, vælgere eller kunder møder det politiske system. Det kan f.eks. være, hvor man beskæftiger sig med politisk kommunikation, analyser af masseadfærd eller er interesseret i at tilrettelægge politiske beslutninger på en måde, der er mest hensigtsmæssig for dem, de omfatter. Da feltet endvidere trækker på en lang række teorier fra andre felter, har det også en mere bred relevans, da teorierne i stort omfang er overførbare til lignende adfærd og holdninger, der ikke nødvendigvis er politiske.