ASTK12591U Seminar: Sikkerhedspolitik i Østasien og IP teori

Seminarets formål er at give en grundig introduktion til den sikkerhedspolitiske udvikling i Østasien samt at diskutere forskellige IP teoretiske perspektivers styrker og svagheder i forhold til analyser af den sikkerhedspolitiske udvikling i Østasien.

Kina bygger hangarskibe og opretter luftforsvarszone, Japan nationaliserer omstridte øer og omlægger militæret, USA holder hyppige militærøvelser og styrker den amerikanske militære tilstedeværelse i regionen, Nordkorea affyrer missiler og udvikler atomvåben, Filippinerne og Vietnam moderniserer militæret og søger nye strategiske partnerskaber og alliancer og alt i mens fortsætter den høje økonomisk vækst og samhandlen i regionen med indgåelse af økonomiske samarbejder og frihandelsaftaler på kryds og tværs. Hvad er det, der sker i den sikkerhedspolitiske situation i Østasien i disse år? Hvilke drivkræfter er der bag? Hvem agerer og hvem reagerer?

Den sikkerhedspolitiske udvikling i Østasien er i disse år præget af stigende usikkerhed og spænding, høj strategisk mistillid og voksende nationalisme samt militær oprustning. Den regionale magtstruktur er under forandring. Den største drivkraft bag er Kinas ‘opstigen’ og den ændrede kinesiske regionale strategi og politik, men også Japans og USA’s regionale sikkerhedspolitiske strategier ændrer sig markant i disse år. De mindre sydøstasiatiske stater forbereder sig på alle scenarier og begynder i stigende grad at supplere og i nogle tilfælde endda erstatte fokus på økonomiske og multilaterale instrumenter med indgåelse af bilaterale strategiske samarbejder og alliancer samt militær oprustning. Særligt som følge af den igangværende og uforudsigelige udvikling i den regionale magtstruktur dukker uløste territorielle stridigheder og historiske spørgsmål atter op øverst på dagsordenen og resulterer i hyppigere kriser og militære trusler og sammenstød mellem de regionale stater. Og også i forhold til de to traditionelle sikkerhedspolitiske brændpunkter i regionen – Taiwan Strædet og Korea-halvøen – resulterer udviklingen i den regionale magtstruktur i nye drivkræfter, vilkår og perspektiver for den fremtidige udvikling.

Østasien er således karakteriseret af på den ene side høj økonomisk vækst og samhandel samt stigende gensidig økonomisk afhængighed mellem de regionale stater og på den anden side stigende sikkerhedspolitisk spænding og usikkerhed resulterende i militær oprustning og hyppigere kriser og militære trusler og sammenstød. Det er dette paradoks, de bagvedliggende drivkræfter samt fremtidige perspektiver, som seminaret analyserer og diskuterer.

Forløb:

Seminaret er delt op i tre blokke. I den første blok præsenteres den historiske baggrund og den overordnede sikkerhedspolitiske udvikling i Østasien samt debatten om hvilke teoretiske redskaber, der kan og skal anvendes til at analysere den sikkerhedspolitiske udvikling i Østasien. I den anden blok analyseres og diskuteres de vigtigste stater i Østasien (Kina, Japan, USA) samt udviklinger i relationerne mellem dem og betydningen heraf for de mindre regionale staters manøvrerum. Ligeledes tages der fat i ASEAN og de få regionale multilaterale politiske og sikkerhedspolitiske tiltag, som udspringer af ASEAN. Formålet er at identificere de primære drivkræfter – også indenrigspolitiske – bag udviklingerne i de regionale staters sikkerhedspolitiske strategier og politik i disse år samt få klarhed over hvilke multilaterale politiske og sikkerhedspolitiske udviklinger, der trods alt også er i regionen. I den tredje og afsluttende blok ses der nærmere på enkelte cases. Formålet er at analysere og diskutere baggrunde og perspektiver for de aktuelle sikkerhedspolitiske konflikter i det Sydkinesiske og det Østkinesiske Hav, i Taiwan Strædet og på Korea-halvøen og herved få placeret konflikterne i forhold til såvel udviklingerne i den regionale magtstruktur som indenrigspolitiske udviklinger i de involverede stater. Gennem hele forløbet diskuteres forskellige IP teoretiske perspektivers styrke og svagheder, set både i forhold til de tekster, der gennemgås, og i forhold til de konkrete empiriske problemstillinger og cases, der behandles.