ASTK12588U SEMINAR: Den offentlige sektors psykologi

Årgang 2014/2015
Engelsk titel

SEMINAR: The Psychology of the Public Sector: Theories and Methods

Kursusindhold

Psykologiske teorier går pt. deres sejrsgang i statskundskaben. I faget stiller vi skarpt på, hvordan teorier og metoder fra (politisk) psykologisk forskning kan hjælpe os til at analysere attituder og adfærd i studiet af den offentlige sektor og offentlig politik. Psykologisk forskning er rig på veldokumenterede simple beslutningsregler og systematiske fejlslutninger, som præger individers attituder og adfærd. Mange af disse mekanismer har konsekvenser for vores forståelse af den offentlige sektor og offentlige politikker. De giver nye perspektiver og udfordrer oftest vores vante teorier og forestillinger.

Kombinationen af psykologiske teorier og studiet af den offentlige sektor fører ofte til overraskende og provokerende resultater. I fagets første del gives et kort brush-up på forskellige kausale metoder til at forstå attitude- og adfærdsforandringer i den offentlige sektor. Herefter vil vi fokusere på centrale begreber fra socialpsykologien og adfærdsforskningen og deres anvendelse til at forstå specifikke empiriske problemer i den offentlige sektor. Vi ser f.eks. på udformningen af skattepolitik, effekterne af resultatmålinger på ansatte og borgere og biases i ekspertvurderinger af politisk mv. Litteraturen består af kapitler fra udvalgte bøger samt den nyeste forskning fra de bedste internationale tidsskrifter i statskundskab, psykologi og organisationsforskning.

Foreløbig oversigt over temaer og undervisningsgange:

1. Introduktion: Jeg fortæller om faget og giver et overview over lektionerne.
2. Den eksperimentelle metode og naturlige eksperimenter (brush-up).
3. Mentale genveje og systematiske fejl.
4. Synlighed og usynlighed i offentlig politik
5. Kontrafaktisk tænkning og bagklogskab
6. At træffe informerede valg, når der måles og vejes
7. Negativitetsbias og resultatmålinger
8. Tal, skatter og udgifter
9. Ekspertvurderinger?
10. Moral og fairnes i offentlig politik
11. Referencepunkter og servicetilfredshed.
12. Status quo og defaults
13. Framingeffekter og offentlig politik
14. Afrunding og diskussion.
 

Kompetencebeskrivelse

Seminaret er velegnet til studerende, der ønsker at tilegne sig teoretiske perspektiver og tilgange fra (politisk) psykologi til at analysere den offentlige sektor og offentlige politikker. Dette indbefatter konsulenter, fuldmægtige i centraladministration eller analytikere i tænketanke og interesseorganisationer. Seminaret vil give deltagerne konkrete teoretiske værktøjer, som vil forbedre deres evne til at forstå og løse problemer i relation til den offentlige sektor. Forhåbentlig vil de studerende også blive mere bevidst om psykologiske mekanismer, der påvirker deres egne attituder og adfærd i professionelle sammenhænge.

Målbeskrivelser

Seminarets målsætning er at sætte den studerende i stand til at kunne:
 

  • Redegøre for centrale begreber og teorier i politiske psykologi, socialpsykologi og adfærdsforskningen.
  • Sammenligne forskellige kausale metoder til psykologiske studier af attitude- og adfærdsforandringer.
  • Diskutere og vurdere fordele og ulemper ved de forskellige teorier, tilgange og metoder, som de kommer til udtryk i faget. 
  • Aktiv anvendelse af de forskellige teorier, tilgange og metoder til at forstå konkrete problemer i den offentlige sektor.
  • Selvstændig perspektivering af de præsenterede teorier til aktuelle spørgsmål omkring den offentlige sektor.

Danziger, S., Levav, J., and Avnaim-Pesso, L. (2011). Extraneous factors in judicial decisions. Proceedings of the National Academy of Sciences, 108, 6889-6892.

Gigerenzer, Gerd und Goldstein, Daniel G. (1996) “Reasoning the fast and frugal way: Models of bounded rationality”, Psychological Review, 103 (4), 650–669.

Johnsen, A. (2012). Why Does Poor Performance Get So Much Attention in Public Policy? Financial Accountability & Management, 28 (2), 121-142.

Kahneman, D. (2003). A perspective on judgment and choice: Mapping bounded rationality. American psychologist, 58 (9), 697-720.

Krishna, Aradhna und Slemrod, Joel (2003) “Behavioral Public Finance: Tax Design as Price Presentation”, International Tax and Public Finance, 10 (2), 189–203.

McCaffery, E. J. (1994). The UCLA tax policy conference: cognitive theory and tax. UCLA Law Review, 41, 1861–1947.

Mellers, B., Ungar, L., Baron, J., Ramos, J., Gurcay, B., Fincher, K. & Tetlock, P. E. (2014). Psychological Strategies for Winning a Geopolitical Forecasting Tournament. Psychological science,

Olsen, A. L. (2013). The politics of digits: evidence of odd taxation. Public Choice, 154 (1-2), 59-73.

Pope, Devin and Uri Simonsohn. Round Numbers as Goals: Evidence from Baseball, SAT Takers, and the Lab. Psychological Science (2011), 22(1), 71-79.

Robinson, G., J. E. McNulty, and J. S. Krasno (2009). Observing the Counterfactual? The Search for Political Experiments in Nature. Political Analysis, 17 (4), 341-357.

Roese, N. J., & Vohs, K. D. (2012). Hindsight Bias. Perspectives on Psychological Science, 7, 411–426.

Roese, N. J. (1999). Counterfactual thinking and decision making. Psychonomic Bulletin & Review, 6, 570–578.

Simonsohn U, Gino, F. (2013). Daily Horizons: Evidence of Narrow Bracketing in Judgment from 10 years of MBA-admission Interviews, Psychological Science,   V24(2), 219-224

Spranca, M., Minsk, E., & Baron, J. (1991). Omission and commission in judgment and choice. Journal of Experimental Social Psychology, 27(1), 76-105.

Bestået metode 2 og national forvaltning på BA-uddannelsen. Derudover er det en fordel, hvis de studerende har yderligere metodeerfaringer fra fag som kausal inferens, metode 3 eller lignende videregående kvantitative metodekurser. Faget er primært teoretisk og empirisk, men mange tekster på pensum anvender forskellige avancerede eksperimentelle metoder, som er nødvendige at forstå. Desuden vil de studerende kunne blive bedt om at designe deres egne eksperimenter med henblik på at undersøge fagets teorier.
Seminaret vil være en kombination af oplæg fra underviser, mundtlige studenteroplæg, diskussioner af cases og øvelser.
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamen
  • 79
  • Forberedelse
  • 168
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 275
Point
10 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Faget afsluttes med en individuel seminaropgave.
Krav til indstilling til eksamen
En betingelse for at bestå seminarer er, at den studerende har deltaget aktivt i seminaret, dels gennem tilstedeværelse i minimum 75% af undervisningen og dels gennem aktiv deltagelse
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.”