ASTK12586U SEMINAR: Styring og evaluering

Årgang 2014/2015
Engelsk titel

SEMINAR: Management and Evaluation

Kursusindhold

(seminar som en del af specialisering i organisation og ledelse)
 

Som en del af specialiseringen i organisation og ledelse giver faget ”Styring og evaluering” den studerende indsigt i forskellige styrings- og evalueringsformer og –modeller, herunder koblingen mellem styring og evaluering. Der arbejdes med teoretisk og metodologisk litteratur om design af styringsværktøjer og evalueringer samt litteratur om styrings- og evalueringspraksis. Endvidere diskuteres effekterne af styring og evaluering, både de tilsigtede og de utilsigtede.

I den første del af seminaret bliver du introduceret til styring og evaluering i den offentlige sektor. Vi ser på bredden i offentlig styring og på forskellige teoretiske perspektiver på styring. Derudover ser vi nærmere på den historiske udvikling i styringstænkningen, og vi ser på, hvad der aktuelt sker med styring i den offentlige sektor i en økonomisk krisetid.

Herefter zoomer vi i anden del af seminaret ind på resultatstyring som et styringsredskab, der kobler styring og evaluering. Vi går i dybden med resultatstyringsværktøjet, og diskuterer hvorvidt og hvordan resultatstyring kan designes, implementeres og anvendes i offentlige organisationer med henblik på at fremme de positive effekter og reducere de negative.

Seminaret er opdelt i syv dele af fire timer (der kan forekomme justeringer):

Del 1: Introduktion til seminaret, introduktion til styring og evaluering i den offentlige sektor og forskellige organisationsteoretiske perspektiver på styring.

Del 2: Forvaltningspolitikkens og styringsideernes udvikling, udviklingen i evalueringstænkningen og effekter af styring.

Del 3: Styring i en økonomisk krisetid.

Del 4: Introduktion til resultatmåling og – styring: Resultatmåling og designet af et resultatmålingssystem – herunder udfordringer ved resultatmåling.

Del 5: Resultatstyring i kontekst: Resultatstyringsreformer i den danske offentlige forvaltning, udviklingen over tid. Deudover ser vi på udfordringer i implementeringen af resultatstyring, og hvordan det sikres at resultatinformationen anvendes.

Del 6: Effekterne af resultatstyring (intenderede og uintenderede). Hvordan designes reultatstyringssystemer hensigtsmæssigt?

Del 7: Afslutning og eksamen

Kompetencebeskrivelse

Hvad kan faget bruges til?

Faget giver en bedre forståelse af styring og vil derfor være anvendeligt i en lang række erhvervsmæssige sammenhænge. Kurset appellerer til alle, der har ambitioner om at arbejde med styring og evaluering i enten en kommune, region eller i staten (som udvikler af styringsredskaber), har lederambitioner eller projektlederambitioner (som efterspørgere af styringsredskaber) og/eller konsulentambitioner (som udvikler af styringsredskaber).

Faget vil arbejde systematisk med de studerendes skriftlighed og dermed være relevant både for fremtidige akademiske projekter såvel som i erhvervsmæssig sammenhæng.

Målbeskrivelser

Seminarets målsætning er, at sætte den studerende i stand til efter endt undervisning at kunne:

  • Præsentere centrale styringstendenser og udviklingen i styringstænkningen over tid
  • Identificere og beskrive konkrete problemstillinger relateret til styring og evaluering
  • Analysere og vurdere kontekstuelle faktorers betydning i forbindelse med designet, implementeringen, anvendelsen og effekterne af styring og evaluering
  • Kritisk vurdere designet, implementeringen, anvendelsen og effekterne af styringsredskaber
  • Reflektere over belutningstageres valg i forhold til at designe, implementere og anvende styringsredskaber således at positive effekter fremmes og negative effekter hæmmes. 

Aucoin, Peter (1990). Administrative Reforms in Public Management: Paradigms, Principles, Paradoxes and Pendulums. Governance, 3(2). (115–137).

Behn, R. (2003). Why Measure Performance? Different Purposes Require Different Measures. Public Administration Review 63:5, 586-605

Binderkrantz, A.S. & Christensen, J.G. (2009). "Governing Danish Agencies by Contract: From Negotiated Freedom to the Shadow of Hierarchy", Journal of Public Policy, 29: 1, 55-78.

De Bruijn, Hans (2007): ”Managing Performance in the Public Sector”. Routledge.

De Lancer Julnes, Patria & Marc Holzer (2001): “Promoting the utilization of performance measures in public organizations: An empirical study of factors affecting adoption and implementation”, Public Administration Review (61(6)) 693-708.

Christensen, Tom & Per Lægreid (2007). The whole-of-government approach to public sector reform. Public Administration Review. 67: 1059-1066.

Dunleavy, Patrick, P., Margetts, H., Bastow, S. & Tinkler, J. (2006). New Public Management is Dead – Long Live Digital Era Governance. Journal of Public Administration Research and Theory, 2006 16 (3). (467-494).

Hansen, Hanne Foss (2005): Choosing Evaluation Models: A Discussion on Evaluation Design  Evaluation October 2005 11: 447-462

Hansen, Hanne Foss (2012): Systemic evaluation governance. New logics in the development of organisational fields. Scandinavian Journal of Public Administration 16(3): 47-64.

Moynihan, Donald P. & Sanjay Pandey (2010): "The Big question for Performance Management: Why Do Managers Use Performance Information?" JPART 20 (849-866).

Pollitt, Christopher & Sorin Dan (2013). Searching for Impacts in Performance-Oriented Management Reform: A Review of the European Literature. Public Performance & Management Review, 37 (1), 7–32. 

Smith, P. (1995). On The Unintended Consequences of Publishing Performance Data in the Public Sector. International Journal of Public Administration, 18(2/3), 277‐310.

Talbot, C. (2005). Performance Management, i Ferlie, E., Lynn, L. E. & Pollitt, C. (eds.). The Oxford Handbook of Public Management, Oxford University Press.

Walshe, K. (2003): Regulating Healthcare. A Prescription for Improvement? Maidenhead: Open University Press.

Wilson, James Q. (1989): Bureaucracy: What Government Agencies Do and Why They Do It. Free Press. New York.

Forvaltning på grunduddannelsen.
Undervisningen vil foregå som en kombination af forelæsninger, inddragelse af konkrete offentlige organisationer, besøg i en organisation, case-materiale, gruppearbejde og diskussion, studenteroplæg samt inddragelse af gæsteforelæsere. Derudover vil undervisningen i høj grad være casebaseret, hvor de studerende med udgangspunkt i de læste tekster skal analysere og vurdere cases med henblik på at udvikle analytiske og problemløsende kompetencer.

Faget afholdes som et seminar og der vil derfor blive lagt stor vægt på aktiv deltagelse. Aktiv deltagelse er en betingelse for at kunne gå til eksamen i faget. Der vil i løbet af undervisningsperioden blive stillet fem (fire mindre og en større) opgaver, som alle skal bestås. Der lægges altså stor vægt på skriftlighed i faget, men også mundtlig præsentation vil blive vægtet. Der arbejdes således aktivt med de studerendes evner til at formidle komplekse styringsmæssige problemstillinger såvel skriftligt som mundtligt.

Faget udbydes som et intensivt forløb med fire timer om ugen over 7 uger. Faget er en del af specialiseringen i organisation og ledelse og udbydes så det tidsmæssigt og indholdsmæssigt er koordineret med faget Ledelse: Offentlig ledelse i organisationsteoretisk kontekst (v. Caroline Grøn) og faget Organisation: Organisationsteori og offentlige organisationer (v. Caroline Grøn). Faget er åbent for alle, men da det er et seminar med 25 pladser, vil prioritet blive givet til studerende, der følger specialiseringen.
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamen
  • 79
  • Forberedelse
  • 168
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 275
Point
10 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Individuel seminaropgave
Krav til indstilling til eksamen
En betingelse for at bestå seminarer er, at den studerende har deltaget aktivt i seminaret, dels gennem tilstedeværelse i minimum 75% af undervisningen og dels gennem aktiv deltagelse
Bedømmelsesform
bestået/ikke bestået
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse

Seminaret bedømmes af underviseren med ”Bestået/Ikke bestået”