ASTK12583U SEMINAR: Politisk deltagelse og mobilisering

Årgang 2014/2015
Engelsk titel

SEMIMAR: Political participation and mobilization

Kursusindhold

Et centralt element i et velfungerende deltagelsesdemokrati er, at borgerne faktisk er politisk aktive. I dette kursus gennemgår og diskuterer vi empiriske studier af politisk deltagelse og hvad der virker til at mobilisere borgerne. Vi fokuserer primært på valgdeltagelse, men der vil også blive lejlighed til at diskutere andre former for politisk deltagelse afhængigt af de studerendes interesse. Pensum vil hovedsageligt bestå af tekster, der anvender kvantitative metodiske redskaber, og eksperimentelle studier vil fylde en væsentlig del af pensum. Det centrale fokus i faget er med andre ord at forklare, 1) hvorfor nogle borgere stemmer imens andre undlader at stemme og 2) hvilke metoder man kan bruge til at mobilisere flere borgere til at deltage i politik.

Seminaret forventes blandt andet at komme omkring følgende overskrifter:

  • Valgdeltagelsen i Danmark og i verden deskriptivt – nu og over tid.
  • Subgruppers politiske deltagelse (fx unge og indvandrere)
  • Udvalgte rationelle faktorer til at forklare valgdeltagelse – fx afstand til valgstedet, information, valgets tæthed, ansættelsesforhold.
  • Udvalgte sociale og psykologiske faktorer til at forklare politisk deltagelse – fx familien, uddannelse, netværk, personlighedstype, politisk selvtillid, vane
  • Mobilisering – hvordan kan man øge valgdeltagelsen? (forskningsmetoder og etik)
  • Mobilisering – Effekten af forskellige kampagneformer (brev, SMS, dør-til-dør, sociale medier mv.)
  • Mobilisering – Effekten af forskelligt indhold
  • Mobilisering – Udvælgelse af målgruppe og heterogene effekter
  • Perspektiver – Hvad er de næste udfordringer? Hvilke andre problemstillinger kan vi bruge vores viden om mobilisering til?

Vi vil i faget lægge særlig vægt på at diskutere, hvordan man mest hensigtsmæssigt studerer et fænomen som politisk deltagelse og vil således beskæftige os en del med forskningsdesigns og metode. Vi vil i den forbindelse også diskutere, hvordan man kan drage nytte af metoderne i en arbejdsmæssig sammenhæng udenfor universitetet. Den endelige undervisningsplan fastlægges i samråd med de studerende.

Hvad kan det bruges til? 

Udover at øge de studerendes viden om politisk deltagelse og mobilisering er et hovedformål ved seminaret at forbedre de studerendes analytiske kompetencer i forbindelse med kritisk at vurdere forskningsdesigns og kvantitative studier. Derudover optrænes mundtlig formidling i forbindelse med studenteroplæg. Endelig vil vi via opgaverne optræne evnen til selvstændig vidensproduktion og skriftlig formidling. Der lægges vægt på at forbedre de centrale politologiske håndværksmæssige færdigheder, hvilket kan være til gavn i de fleste job med et analytisk indhold. Endeligt kan særligt sektionen omkring mobilisering anvendes i en væsentlig bredere sammenhæng end valgdeltagelse, herunder i evalueringer og tilrettelæggelse af konkrete policy-initiativer. På den måde kan fagets metoder i høj grad bruges i fremtidige job i eksempelvis ministerier, større kommuner samt i konsulentbrancen. 

Målbeskrivelser

Seminarets hovedfokus er at øge de studerendes empiriske og teoretiske viden om politisk deltagelse og mobilisering. Desuden er det centralt at forbedre de studerendes evne til kritisk at vurdere forskningsdesigns og metoder og til selv at gennemføre analyser af samfundsvidenskabelige problemstillinger. Der er særlig vægt på valgdeltagelse og metoder til at øge denne.

Målbeskrivelse:

  • Beskrive valgdeltagelsen og udviklingen tværs af demografiske grupper.
  • Præsentere centrale normative perspektiver og teoretiske retninger indenfor politisk deltagelse samt de udvalgte empiriske bidrag, der vil fremgå af seminarets pensum.
  • Præsentere forskellige typer af mobiliseringsværktøjer (Get-Out-The-Vote) og metoder til at undersøge effekten af sådanne initiativer.
  • Fortolke kvantitative studier om politisk deltagelse.
  • Kritisk vurdere eksisterende forskning indenfor politisk deltagelse og mobilisering ud fra forskningsdesign, metode og teoretisk bidrag.
  • Identificere relevante problemstillinger indenfor politisk deltagelse og selvstændigt analysere disse.

 

En endelig pensumliste vil forelægge inden semesterstart. Der vil være fokus på at præsentere den nyeste litteratur på området, herunder ikke-udgivne konferencepapirer. Vi vil i mindre grad læse klassikere. De studerende vil også selv kunne foreslå relevant litteratur. Nedenstående litteraturliste kan fungere som en inspiration for fagets indhold:

Bhatti, Yosef; Kasper Møller Hansen og Hanna Wass (2012): The relationship between age and turnout: A roller-coaster ride”, Electoral Studies, 31(3): 588-593

BLAIS, A. & ST‐VINCENT, S. L. 2011. Personality traits, political attitudes and the propensity to vote. European Journal of Political Research, 50, 395-417.

Blais, A.; Young, R. and Lapp, M. (2000): “The calculus of voting: An empirical test”, European Journal of Political Research, 37(2): 181-201.

Bond, Richard M., Christopher J. Fariss, Jason J. Jones, Adam D. I. Kramer, Cameron Marlow, Jaime E. Settle and James H. Fowler (2012) A 61-million-person experiment in social influence and political mobilization, Nature, 489: 295-298

DALE, A. & STRAUSS, A. 2009. Don't Forget to Vote: Text Message Reminders as a Mobilization Tool. American Journal of Political Science, 53, 787-804.

Enos, Ryan D. and Fowler, Anthony (2014). Pivotality and turnout: Evidence from a field experiment in the aftermath of a tied election. Political Science Research and Methods.

Fieldhouse, Ed og David Cutts (2012): The Companion Effect: Household and Local Context and the Turnout of Young People, Journal of Politics, 74(3): 856-869

Fowler, James H., & Cindy D. Kam. 2006. “Patience as a Political Virtue: Delayed Gratification and Turnout”, Political Behavior, 28: 113-128

Hobbs, William R.; Nicholas A. Christakis; James H. Fowler (2013): “Widowhood Effects in Voter Participation”, American Journal of Political Science

FRANKLIN, M. N. 2004. Voter turnout and the dynamics of electoral competition in established democracies since 1945, Cambridge.

GERBER, A. S. & GREEN, D. P. 2012. Field Experiments: Design, Analysis, and Interpretation, W. W. Norton Limited.

GERBER, A. S., GREEN, D. P. & LARIMER, C. W. 2008. Social Pressure and Voter Turnout: Evidence from a Large-Scale Field Experiment. American Political Science Review, 102, 33-48.

NICKERSON, D. W. 2008. Is Voting Contagious? Evidence from Two Field Experiments. American Political Science Review, 102, 49-57.

Panagopoulos, Costas (2013): Extrinsic Rewards, Intrinsic Motivation and Voting, Journal of Politics, 75(1): 266-280

Panagopoulos, Costas (2011): “Timing is Everything? Primacy and Recency Effects in Voter Mobilization Campaigns.” Political Behavior 33: 79-93

Plutzer, Eric (2002) Becoming a habitual voter: Inertia, resources, and growth in young adulthood. American Political Science Review 96(1): 41–56

Faget er ikke karakterbedømt og bestås på baggrund af aktiv deltagelse i timerne samt beståelse af to seminaropgaver. Den første opgave vil være kort og skal afleveres tidligt i semestret. Her vil være tale om en bunden opgave om en specifik problemstilling. Den anden opgave afleveres mod slutningen af semestret og tager udgangspunkt i en selvvalgt problemstilling indenfor emnet politisk deltagelse. Endelig må de studerende forvente, at der kommer kortere opgaver (mundtlige/skriftlige) i løbet af semestret.
De faglige forudsætninger er statskundskabens grunduddannelse eller tilsvarende kendskab til politologiske og sociologiske teorier. Derudover forudsættes kendskab til forskningsdesign og kvantitativ metode på niveau med Metode 2 på grunduddannelsen. Stort set alle tekster der læses i løbet af semesteret har en kvantitativ tilgang, og derfor er en vis interesse for at tolke og arbejde med tal en nødvendighed. Det er til gengæld ikke en forudsætning, at de studerende har arbejdet med kvantitativ metode siden Metode 2 på grunduddannelsen.
Seminaret vil veksle mellem underviseroplæg og diskussion i grupper og plenum. Der forventes i en vis grad at blive brugt eksterne oplægsholdere (1-2 besøg).
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamen
  • 79
  • Forberedelse
  • 168
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 275
Point
10 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Individuel seminaropgave
Bedømmelsesform
bestået/ikke bestået
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse

Seminaret bedømmes af underviseren med ”Bestået/Ikke bestået”