ASOK05026U Kommunikative rum - Bemærk: kurset er aflyst

Årgang 2014/2015
Engelsk titel

Communicative spaces

Uddannelse
BA + KA Valgfag
Kursusindhold

Når man tager det faktum i betragtning, at et kompleks samfund har mange kommunikations-opgaver, der løbende skal løses, er kompetencen i at konstruere kommunikative rum ganske relevant. Ambitionen er følgelig at bidrage, i et ganske afgrænset omfang, og dog på en hel konkret måde, til at gøre den kommende sociolog mere konkurrencedygtig og operationel i forhold til andre faggrupper, der arrangerer og gennemfører kommunikationsrum.

Kurset skal fremhæve og klargøre de distinktive kvaliteter ved et kommunikativt rum som konstrueres på sociologiske præmisser. Et kommunikativt rum er nemlig en bestemt type af et kommunikationsrum og adskiller sig fra alle andre kommunikationsrum på nogle få men væsentlige punkter. Ethvert kommunikationsrum handler om et møde mellem aktører, der repræsenterer forskellige praksiser. Trods deres forskellighed har disse praksiser det tilfælles, at de udgør en del af det problemfelt som mødet handler om. Ethvert kommunikationsrum har afgrænsede rammer for aktørers fri tale. Arrangement og herunder indholdsredigering og forløbsstyring af et kommunikationsrum kræver f.eks. en journalists, en pædagogs, en skuespillers, en coachs, en kommunikationsmedarbejders eller andre faggruppers kvalifikationer. 

At konstruere et kommunikativt rum, DSV, kræver en bestemt sociologisk baggrund. Formålet med det kommunikative rum er nemlig at konstruere en virkelighed, der i tid, rum og mhp. repræsentation af de relevante praksiser har en afgræsning, som bestemmes af sociologens forudsætninger og forarbejde. Helt i modsætning til fokusgruppen, som ud fra et etnometodologisk perspektiv også anvendes sociologisk, har konstruktøren af et kommunikativt rum en teoretisk og empirisk forudviden om det problemfelt, som er det kommunikative rums emne. I modsætning til fremtidsværksteder koncentrerer DSV sig om konkrete her og nu praksiser. I modsætning til alle andre forskellige former for kommunikationsrum har DSV, ligesom når det gælder teater, et mere eller mindre fast manuskript med rollefordeling og anvendelse af andre audiovisuelle dokumentariske og fiktive elementer som en forudsætning for at konstruere den kortvarige virkelighed som DSV udgør. I modsætning til alle andre kommunikationsrum er fri tale en faktor, der er med til at bestemme tid og forløb for det kommunikative rum, og samtidig er det endda formålstjenligt, at aktører i DSV anvender det sprog som bærer præg af den praksis og den diskurs som hun/han repræsenterer. 

Målbeskrivelser

Kurset skal gøre den sociologistuderende i stand til at konstruere kommunikative rum på sociologiske præmisser. Et kommunikativt rum er en proces bestående af forberedelses-, selve forløbs- og en bearbejdelsesfase. Kurset skal beskrive, forklare og være rammen for bestemte øvelser mhp. sociologens håndtering af denne proces. Konstruktionen af et kommunikativt rum på sociologiske præmisser handler om at anvende bestemte teoretiske elementer i såvel forberedelsesfasen som under selve forløbet af et kommunikativt rum. De bestemte teoretiske elementer bringes i en kohæsiv ramme, der konciperes som Det Sociologiske Værksted (DSV). Forståelsen af DSVs væsen og beskrivelsen af DSVs funktionsmåde udgør en metodemæssig basis for konstruktionen af et sociologisk kommunikativt rum. En del af den teoretiske bagage, som den sociologistuderende i forvejen har, omsættes til et praktisk aktiv og en handleform; i den ganske afgrænsede virkelighed, man lærer at konstruere, skal bestemte teoretiske satser udfolde sig konkret. Det ene af kursets formål er således at øve den sociologistuderende i at relatere teori til en praktisk kontekst. Det andet er at tilvejebringe den studerende en kompetence i at konstruere kommunikative rum. 

Ligesom det gælder andre kommunikationsrum er et kommunikativt rums opgave at bidrage med informationer, erfaringer, viden om og en oplevelse af et problemfelt. Antagelsen er dog, at et kommunikativt rum på sociologiske præmisser har særegne kvaliteter, som gør det bedre egnet til bestemte kommunikationsmæssige opgaver. I denne forbindelse kommer det tredje, nok det vigtigste formål på tale; det er først og fremmest for sociologen selv, at et kommunikativt rum er interessant; i og med at det kommunikative rum, ideelt set, kan skabe de optimale betingelser for fri tale, er det et spørgsmål om at lære en metode, som udgør et supplement til de andre kvalitative metoder man anvender i sit studium/sin forskning af et problemfelt. 

På sociologiske præmisser – lidt om pensum: de sociologiske præmisser som metoden det sociologiske værksted består i, udgøres af de teoretiske satser som bragt i en kohæsiv ramme er metodens grundlag. Mhp. forståelsen af det kommunikative rums væsen introduceres kursusdeltagere til at læse eller genlæse tekster af J. Habermas om kommunikativ handlen, A. Schutz om den sociale verdens fænomenologi, E. Goffman om dramaturgisk sociologi og Laclau og Mouffe om diskursteorien. Relevansen af det møde mellem praksiser og diskurser, som DSV udgør, belyses ud fra tekster af A.Giddens om strukturationsteori, med vægt på abstrakte systemer, T. Broch om struktur som kommunikation, Z. Bauman om moralsociologi, N. Mortensen om det paradoksale samfund og R. Florida om den kreative klasse. På baggrund af Brochs tekst om den konstruktive teoretiske pluralisme reflekteres der metateoretisk over anvendelsen af de forskelligartede teoretiske tilgange.

For at kunne opnå et positivt udslag af et forsøg på at nærme sig optimale betingelser for en fri-tale-situation i DSVs regi, er det afgørende, at man relaterer de konventionelle etiske regler i samfundsforskningen til de specifikke rammer og formål som DSV står for. Erfaringerne med en ikke metodemæssigt overvejet konstruktion af DSV, nemlig det nørrebroske rum, 1999, og en metodemæssigt manifest konstruktion af DVS, Karensminde kulturhus i Kgs. Enghave, 2000, samt en beskrivelse af DSVs væsen og funktion, udgør baggrunden for to artikler indeholdt i kursets pensum.

Undervisningen inkluderer en del audiovisuelt materiale af dokumentarisk og fiktiv karakter.

Læsemængde ca. 400 sider

Holdundervisning
Kurset fungerer samtidigt som linjefag i specialiseringsretningen: Metode

SAMF IT har oprettet en side for installering af programmer på egne computere: http:/​/​samf-it.ku.dk/​stud/​programmer/​
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamen
  • 61,75
  • Forberedelse
  • 61,75
  • Holdundervisning
  • 14
  • I alt
  • 137,50
Point
5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Bedømmelse: Bestået/ikke bestået
Individuel eller gruppe
Bedømmelsesform
bestået/ikke bestået
Censurform
Ingen ekstern censur
Flere interne bedømmere
Eksamensperiode
Aflevering af eksamensopgaver: Kl. 12.00 i sekretariatet (16.1.34) Afleveringsdatoer vil være tilgængelige på Absalon.
Kriterier for bedømmelse

Se målbeskrivelser

Point
5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Bedømmelse: 7-trins-skala
Individuel eller gruppe
Omfang: Max 7½ side á 2400 tegn (inkl. mellemrum). Ved gruppebesvarelser tillægges 50 % á 2400 tegn pr. ekstra studerende.
Bemærk: Ved gruppebesvarelser skal den enkelte studerendes bidrag kunne konstateres.
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Flere interne bedømmere
Eksamensperiode
Aflevering af eksamensopgaver: Kl. 12.00 i sekretariatet (16.1.34) Afleveringsdatoer vil være tilgængelige på Absalon.
Kriterier for bedømmelse

Se målbeskrivelser