APSK05020U Social udviklings- og integrationspsykologi - Seminarhold incl. forelæsningsrække

Årgang 2014/2015
Engelsk titel

Community Psychology - Seminar class including lecture series

Uddannelse
Kandidatuddannelsen i Psykologi 2010 – studieordningen
Kursusindhold

Fagområdet Social udviklings- og integrationspsykologi (SUI) beskæftiger sig overordnet med psykologisk intervention i sociale og kulturelle relationer. Et centralt emne er forholdet mellem den enkeltes udvikling af personlighed og sociale og kulturelle forhold. I modulet introduceres klassifikations- og dokumentationssystemer, deres fremstilling, håndtering og betydning for udredning og intervention, som de fremtræder i psykosociale og pædagogiske interventioner, samt evalueringstrategier- og principper for kvalitetsudvikling af sociale, kulturelle og personlige processer, metoder og procedurer. Endelig behandles psykologens funktion i institutionelle, sociale og kulturelle processer herunder etiske forholdemåder, som forskellige forståelses- og interventionsformer fordrer i den konkrete praksis, samt juridiske forhold vedrørende arbejde med klient/brugere.

Formålet med undervisningen i Social udviklings- og integrationspsykologi er at give den studerende en videregående indføring i teori og praksisformer, der kan medvirke til at skabe viden om individets udvikling og integration på grundlag af sociale, kulturelle og samfundsmæssige betingelser og muligheder.

Modulet vil introducere videregående teori, begreber, metoder og empirisk forskning illustreret med casemateriale, således at praksis analyseres i et teoretisk perspektiv.

 

Under ovenstående ramme udbydes følgende seminarhold efteråret 2014:

Seminarhold 1 v/David Brian Borup - Udvikling af tilværelses-kompetencer i sociale sammenhænge
Social- og udviklingspsykologiske analyser af personer, de fællesskaber samt sociale strukturer, de er indlejret i, er en central psykologisk kompetence.

I løbet af seminaret vil vi analysere og vurdere de psykosociale faktorer, herunder mulige interventioner, der påvirker eller kan tænkes at påvirke personer i deres specifikke sociokulturelle sammenhænge. Gennem casemateriale, blandt andet børn, unge og voksne fra marginaliserede positioner, vil vi diskutere temaer som behandlings- og klassifikationssystemer, identitet og livsforløbsudvikling, governmentality, personlighed og individuelle forskelle.

Mit teoretiske udgangspunkt for dette seminarhold vil være kulturhistorisk psykologi, herunder den tysk-skandinaviske Kritisk Psykologi. Som en start bliver begreberne greb om tilværelsen og daglig livsførelse centrale. Endvidere vil jeg inddrage erfaringer fra forskellige udviklings- og behandlingspraksisser – bl.a. ungdomsrådgivninger, socialpsykiatrien og bo- og opholdssteder. Andre perspektiver vil blive introduceret i løbet af seminaret, enten af mig, ved gæstelærere, eller af deltagerne på seminaret. Som studerende vil du blive opfordret til at gå på opdagelse i temaer og problematikker, samt teoretiske perspektiver og synsvinkler fra andre dele af psykologien.

Seminaret baseres på en aktiv deltagelse, herunder oplæg, opgaver og gruppearbejde på holdet. Dette skal ligeledes ses som en hjælp til at vælge emner og perspektiver til synopsen.

 

Seminarhold 2 v/ Paula Cavada Hrepich - Developmental Dynamics of Everyday Life in childhood
In many practices, professionals work with children on the basis of generalized ideas of development, which imply an inherent normative perspective. However, these generalized ideas tend to lose sight of the active contribution of the subjects to their developmental processes; processes that take place in culturally and historically organized activities.

The purpose of this course is to reflect upon - and expand - the concept of development, by focusing on the developmental dynamics embedded in children’s everyday life. This demands to look at development in the relation between general standards and particular individual conditions, by discussing towards central concepts such as social situation, participation, experience, meaning making processes, affordances and positioning. Thus, we will be working simultaneously with first person perspective and the analysis of societal conditions and values at the institutional practices. Certainly, this also requires reflecting on the role of the professionals when considering the child’s perspective.

Moreover, based on my current research project on children’s perspective on transition in two different countries, the course will highlight transitions and crises as central developmental generators, as well as the role of culture.

Along the course of the seminar it is expected to conduct theoretical reflections that will arise from concrete case analysis. Therefore the seminar will require an active participation from the students by bringing up themes, preparing text questions, presenting texts, reviewing specific practical material and participating in group work. It is also considered to create spaces for facilitating students to reflect and work in their synopsis.

Teaching will be on weeks: 36-37-38-41-44-45-46-47-48-49

Målbeskrivelser

Den studerende kan ved afslutning af forelæsningsrækken:

  • Redegøre for centrale elementer ved teorier, begreber, empiri og interventionsformer, der er særligt relevante til at belyse et inden for fagområdet givet emne eller en problemstilling.
  • Beskrive ligheder og forskelle mellem de relevante teorier, begreber, empiri og interventionsformer.

 

Den studerende kan ved afslutning af seminarholdet:

  • Afgrænse og formulere en social udviklings- og integrationspsykologisk problemstilling på baggrund af kendskab til teorier og empirisk viden inden for det (SUI)-psykologiske område.
  • Analysere den udvalgte problemstilling ud fra særligt udvalgte teorier og metodiske tilgange samt empirisk viden.
  • Belyse styrker og svagheder ved de valgte tilgange til problemstillingen ved at sammenligne med andre teorier og metodiske tilgange samt empirisk viden.
  • Diskutere den foretagne analyse af problemstillingen ved brug af en sammenhængende faglig argumentationsform.
  • Redegøre for centrale problemstillinger, begreber, teorier og empirisk viden inden for det

område, som seminarholdet omfatter.

Ingen særlige
Undervisningen består af forelæsninger (eksemplariske udsnit af fagområdets teorier, metoder og interventionsperspektiver), seminarhold (dybtgående fokus på et centralt felt)

- Forelæsningerne sikrer en bred introduktion til feltet. Det forventes af de studerende, at de forbereder sig gennem litteraturstudier. Anbefalinger gives i semesterets forelæsningsplan.
- Seminarholdene repræsenterer detailstudier af forskellige fagområder inden for feltet. Her kræves den studerendes aktive deltagelse gennem forberedelse af den i læseplanen opgivne litteratur, deltagelse i holdets diskussioner, evt. præsentationer af oplæg og lignende. Specifikke aktiviteter herudover fremgår af kursusudbuddet. Der tilbydes individuel og gruppevejledning til holdets studerende i forbindelse med synopsen.
Seminarhold kan tages som valgfag hvis lynprøven på programmet er bestået.
  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 12
  • Seminar
  • 30
  • I alt
  • 42
Point
15 ECTS
Prøveform
Andet
PRØVEFORM: Fri mundtlig prøve på baggrund af synopsis.
GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Studerende kan skrive synopsis sammen i grupper dog max 3 personer. Den mundtlige del afvikles individuelt, og der foretages individuel bedømmelse. Den enkelte studerende i gruppen kan ikke overhøre eksamen af en anden studerende i samme gruppe.
OMFANG: Den mundtlige del varer 30 min, inkl. evt. mundtligt oplæg fra eksaminanden. Synopsens omfang er max 6 sider, uanset om det er en individuel synopsis eller en gruppesynopsis. Ved gruppesynopsis skal hver enkelt studerendes bidrag i det skriftlige produkt ikke angives.

SÆRLIGE BESTEMMELSER: Prøven har form som en mundtlig sagsfremstilling af den valgte problemstilling, efterfulgt af en af eksaminator ledet diskussion mellem den studerende, eksaminator og censor. Vurderingen vægter den skriftlige del med ca. 1/3 og den mundtlige med ca. 2/3.
Krav til indstilling til eksamen
For at kunne gå til synopsiseksamen skal den studerende efter forelæsningsrækkens afslutning bestå en lynprøve.

Lynprøve:
PRØVEFORM: Skriftlig prøve på universitetet.
BEDØMMELSESFORM: Bestået/Ikke bestået.
OMFANG: Den studerende har 3 timer til sin rådighed. Besvarelsen af hvert enkelt spørgsmål må være på ca. ½ side.
HJÆLPEMIDLER: Ved lynprøven kan der ikke medbringes hjælpemidler.
Hjælpemidler
Kun visse hjælpemidler tilladt

Eksaminanden kan medbringe hjælpemidler, såsom overheads, tabeller m.v. til prøven.

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Eksamensperiode
December, januar/maj, juni
Reeksamen
Februar/August
Kriterier for bedømmelse