APSK05015U Neuro- og Informationspsykologi - Seminarhold incl. forelæsningsrække

Årgang 2014/2015
Engelsk titel

Neuropsychology and Applied Cognitive Psychology - Seminar class including lecture series

Uddannelse
Kandidatuddannelsen i Psykologi 2010 – studieordningen
Kursusindhold

Det overordnede formål med modulet er at give en bred indføring i forståelsen af sammenhænge mellem hjerne og adfærd (herunder kognition og emotioner), samt en mere detaljeret forståelse af disse sammenhænge indenfor seminarholdets og praksisholdets område. Klinisk neuropsykologi og Informationspsykologi behandler problemstillinger vedrørende udredning, intervention og evaluering i forhold til neuropsykologiske symptomer og syndromer, menneske-maskinsamspil og kognitive processer generelt. Her introduceres og diskuteres grundlæggende viden om neuropsykologi og kognitiv neuro-videnskab, herunder deres relation til neuro-anatomi. Endvidere introduceres og diskuteres viden om de vigtigste relevante forskningsmetoder, neuropsykologiske undersøgelsesmetoder, kognitiv modellering i forhold til praktiske opgaver, samt etiske problemstillinger ved neuropsykologisk arbejde.

Modulets centrale temaer er undersøgelse, rådgivning og behandling af voksne med erhvervede hjerneskader og degenerative hjernesygdomme og undersøgelse, rådgivning og behandling af børn med hjerneskade samt udviklings- og indlæringsforstyrrelser. Endvidere behandles neuropsykologi og neuropsykiatri, herunder det neurobiologiske grundlag ved psykiatriske lidelser, kognitiv neurovidenskab med fokus på forskningsmetode samt informationspsykologiske problemstillinger. Modulet vil introducere videregående teori, begreber, metoder og empirisk forskning illustreret med casemateriale, således at praksis analyseres i et teoretisk perspektiv.

 

Under ovenstående ramme udbydes følgende seminarhold efterår 2014:

Seminarhold 1 v/Randi Starrfelt m.fl. Klinisk neuropsykologi: diagnostik og rehabilitering.

Kurset giver en grundlæggende indsigt i den kliniske neuropsykologi: diagnostik, undersøgelse og rehabilitering af de kognitive og emotionelle forstyrrelser, der kan følge efter hjerneskader og hjernesygdomme.

Følgende temaer belyses i undervisningen:

  • Neurologiske sygdomme / skader og deres neuropsykologiske følger.
  • Generelle principper i neuropsykologisk rehabilitering.
  • Rehabiliteringsforskning.
  • Specifikke kognitive forstyrrelser (fx afasi, amnesi, neglekt,      eksekutiv dysfunktion).
  • Rehabilitering af specifikke kognitive forstyrrelser.

 

Seminarhold 2 v/ Käte From & Rikke Kieffer – Børneneuropsykologi

Fokus er neuropsykologiske konsekvenser af neurologiske lidelser og udviklings-/indlæringsforstyrrelser der ses hos børn og unge. Desuden vægtes samspillet mellem hjernens udvikling, omgivelser og barnets adfærd.

Følgende temaer vil blive belyst i undervisningen:

  • Hvad adskiller børneneuropsykologi fra voksenneuropsykologi?
  • Hjernens plasticitet og sårbarhed, herunder hjerneforandringer efter svær deprivation og omsorgssvigt.
  • Eksekutive færdigheder. Udvikling, afgræsning og det neurologiske grundlag.
  • Neuropsykiatri, herunder PTSD hos børn.
  • Beskrivelse af specifikke diagnosegrupper og deres neuropsykologiske følgevirkninger: Erhvervet hjerneskade, ADHD, autisme, neurologiske lidelser m. fl.
  • Interventionsmåder når et barn har kognitive dysfunktioner, herunder kognitiv rehabilitering og træning af sociale færdigheder samt inddragelse af familien.
  • Den børneneuropsykologiske undersøgelse.

Bemærk venligst, at det er en forudsætning, at deltagerne skriver synopsis sammen i gruppe, men eksamineres individuelt. Underviserene er behjælpelige med sammensætning af grupper efter undervisningens start.

Målbeskrivelser

Ved afslutning af modulet kan den studerende beskrive, diskutere og anvende centrale begreber og metoder analytisk med henblik på at beslutte og vurdere psykologisk intervention og etik inden for neuropsykologi og -psykiatri og/eller informationspsykologi samt demonstrere en mere detaljeret forståelse for anvendelse af disse sammenhænge inden for seminarholdets og praksisholdets områder.

Mål for læringsudbytte ved Seminarhold inkl. forelæsninger (fagelement 332)

Ved afslutning af fagelementet kan den studerende samlet set redegøre for neuro- og/eller informationspsykologisk forskningsbaseret teori og metode, anvende denne i analysen af for fagområdet relevante psykologiske problemstillinger og forholde sig kritisk refleksivt og diskuterende til analyse og interventionsforslag.

Den studerende kan ved afslutning af forelæsningsrækken:

  • Redegøre for centrale elementer ved neuro- og/eller informationspsykologiske teorier, begreber, historicitet, empiri og interventionsformer.
  • Beskrive ligheder og forskelle mellem neuro- og/eller informationspsykologiske teorier, deres historicitet, deres begreber og interventionsformer.

 

Den studerende kan ved afslutning af seminarholdet:

  • Redegøre for centrale problemstillinger, begreber, teorier, og empirisk viden inden for det område seminarieholdet omfatter.
  • Afgrænse og formulere en neuropsykologisk og/eller informationspsykologisk problemstilling på baggrund af kendskab til teorier og empirisk viden inden for det neuro- og/eller informationspsykologiske fagområde.
  • Analysere den udvalgte problemstilling ud fra viden indenfor det neuro- og/eller informationspsykologiske fagområde.
  • Belyse styrker og svagheder ved de valgte tilgange til problemstillingen ved at sammenligne med andre teorier og metodiske tilgange til problemstillingen gennem demonstration af empirisk viden.
  • Diskutere den foretagne analyse af problemstillingen ved brug af en sammenhængende faglig argumentationsform.
Undervisningen består af forelæsninger (eksemplarisk udsnit af fagområdets teorier, metoder og interventionsformer indenfor neuro- og informationspsykologiske temaer), seminarhold (dybtgående fokus på et centralt felt) og praksishold (analyser af cases, klientforløb på relevant teoretisk, empirisk og metodisk grundlag).

- Forelæsninger sikrer en bred introduktion til feltet. Det forventes af de studerende, at de forbereder sig gennem litteraturstudier. Anbefalinger gives i semesterets forelæsningsplan.
- Seminarholdene repræsenterer detailstudier af forskellige fagområder indenfor feltet. Her kræves den studerendes aktive deltagelse gennem forberedelse af den i læseplanen opgivne litteratur, deltagelse i holdets diskussioner, evt. præsentationer af oplæg og lignende. Specifikke aktiviteter herudover fremgår af kursusudbuddet. Der tilbydes individuel og gruppevejledning til holdets studerende i forbindelse med synopsen.
Seminarhold kan tages som valgfag hvis lynprøven på programmet er bestået.
  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 12
  • Seminarhold
  • 30
  • I alt
  • 42
Point
15 ECTS
Prøveform
Andet
PRØVEFORM: Fri mundtlig prøve på baggrund af synopsis.
GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Studerende kan skrive synopsis sammen i grupper dog max 3 personer. Den mundtlige del afvikles individuelt, og der foretages individuel bedømmelse. Den enkelte studerende i gruppen kan ikke overhøre eksamen af en anden studerende i samme gruppe.
OMFANG: Den mundtlige del varer 30 min, inkl. evt. mundtligt oplæg fra eksaminanden. Synopsens omfang er max 6 sider, uanset om det er en individuel synopsis eller en gruppesynopsis. Ved gruppesynopsis skal hver enkelt studerendes bidrag i det skriftlige produkt ikke angives.

SÆRLIGE BESTEMMELSER: Prøven har form som en mundtlig sagsfremstilling af den valgte problemstilling, efterfulgt af en af eksaminator ledet diskussion mellem den studerende, eksaminator og censor. Vurderingen vægter den skriftlige del med ca. 1/3 og den mundtlige med ca. 2/3.
Krav til indstilling til eksamen
For at kunne gå til synopsiseksamen skal den studerende efter forelæsningsrækkens afslutning bestå en lynprøve.

Lynprøve:
PRØVEFORM: Skriftlig prøve på universitetet.
BEDØMMELSESFORM: Bestået/Ikke bestået.
OMFANG: Den studerende har 3 timer til sin rådighed. Besvarelsen af hvert enkelt spørgsmål må være på ca. ½ side.
HJÆLPEMIDLER: Ved lynprøven kan der ikke medbringes hjælpemidler.
Hjælpemidler
Kun visse hjælpemidler tilladt

Eksaminanden kan medbringe hjælpemidler, såsom overheads, tabeller m.v. til prøven.

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Eksamensperiode
December, januar/maj, juni
Reeksamen
Februar/August
Kriterier for bedømmelse